Fedtsugning (liposuction) er kosmetisk kirurgi.
Kropstyper
Mænd
- Selv slanke mænd får fedt omkring navlen (bodegamuskel) og deller ovenover crista iliaca (elskerhåndtag).
Kvinder
- Fedt under navlen og hen over hoftekammen (crista iliaca). Pæne lår. (Redningsbæltedeformitet. Scandinaver).
- Fedtpuder over ydersiden af hoften (trocanter), over crista iliacae, på maven, højt på inderlårene og ved knæene. Violindeformitet, middelhavstype).
- Stor bagudrettet bagdel (negere)
- Fedt på overkroppen (asiater)
Bundet fedt.
Ovennævnte deformiteter/kropstyper er betinget af fedtpuder i de nævnte områder. Energien i disse puder er lige så svær at mobilisere som energien i muskler.
Går man på slankekur forsvinder kun lidt af fedtet i de bundne depoter, og de bliver fyldt op som det første, hvis man tager på. Det bliver en ond cirkel. De bundne depoter vokser med alderen. Vi har vel alle set radmagre ældre personer med store fedtdepoter.
Fedtcellerne vokser, når man tager på. Man udvikler ikke nye fedtceller. Ikke alle får fedtdeformiteter, så der er ingen grund til at antage fedtet har nogen specifik hormonel betydning. Hvis man fjerner det bundne fedt, vil man kunne tabe sig og øge vægten mere harmonisk.
Teknik ved fedtsugning.
I en fed flæskesteg kan man let stikke fingeren ind i fedtet, men ikke ned i musklen eller op gennem sværen.
En fedtsugningskanyle er et rør med et eller flere sidehuller nogle centimeter bag en stump spids. Diameteren er normalt omkring 5 mm. Kanylen indføres gennem ganske korte snit i huden i kanten af det område, der skal suges. Man infiltrerer området med en adrenalin- lidokain opløsning for at reducere blodtabet. Der laves en række lige kanaler med den stumpe kanyle. Kar og nerver bliver skubbet til side.
Når kanylen bevæges frem og tilbage hænger fedtet fast i hullet og bliver rykket af, medens kar og nerver skånes. Der suges på kryds fra flere åbninger.
Man kan træde tilbage og følge resultatet af “billedhuggerarbejdet”. Sugning med hullerne op mod dermis giver furer. Det kan bruges bevidst til at lave en infraglutealfure, men ellers er det en fejl. Man må ikke suge op ad hernier, og man skal undgå området ved rectum. Som anført bevarer man perforerende kar fra musklerne til huden. Det er formentlig årsagen til man kan fjerne fedt over store områder, selv om metoden er traumatiserende. Hvis man samtidig laver en lipectomi med underminering overskærer man disse perforanter. Det øger risikoen for nekroser og infektion.
Når operationen er færdig ligner vævet en schweizerost med store huller. Huden er blevet rigelig.
Der anlægges en bandage (liposuction garments), som presser hullerne sammen, så der dannes stjerneformede ar, som vil støtte vævet. Bandagen skal bæres døgnet rundt de første uger, hvor vævet er plastisk og ikke som normalt elastisk.
Det er vigtigt, at man er opmærksom på ikke at lave folder og indtrækninger som hurtigt kan blive permanente. Der er ødem i vævet i op til ½ år efter indgrebet.