Kort svar: afhænger af årsagen
Hos de allerfleste kan man ikke finde en bestemt årsag til det forhøjede blodtryk. Patienthåndbogen skriver, at det gælder over 95 %, og at arv og livsstil spiller en rolle. Man kan derfor som regel ikke regne med at blive helt færdig med tilstanden, men man kan sænke blodtrykket og risikoen for hjerte-kar-sygdom ved at ændre livsstil og ofte også ved at tage blodtrykssænkende medicin. Hos få procent skyldes det forhøjede blodtryk en anden sygdom, og her kan årsagen nogle gange fjernes. På denne side kan du læse, hvad der ligger bag tallene, og hvad du selv kan gøre.
Hvornår er blodtrykket forhøjet?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Det betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt. Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg. Det første er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen (det systoliske blodtryk). Det andet er trykket mellem hjerteslagene (det diastoliske blodtryk). Et blodtryk på 150/90 betyder, at trykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90. Enheden er millimeter kviksølv (mmHg), fordi man tidligere målte med kviksølvapparater. I dag bruges oftest elektroniske apparater.
Patienthåndbogen skriver, at blodtrykket er forhøjet, når det hos lægen måles til 140/90 eller derover ved flere målinger, eller når det derhjemme måles til 135/85 eller derover ved flere målinger. I de sværeste tilfælde kan blodtrykket for eksempel være 220/120. Du kan læse om normale værdier i artiklen om normalt blodtryk og om, hvordan du måler rigtigt, i artiklen om at måle blodtrykket derhjemme.
Man mærker det som regel ikke
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer. Ved meget høje blodtryk, som er sjældne, kan man blive svimmel og få hovedpine. Patienthåndbogen skriver, at forhøjet blodtryk normalt ikke er en akut tilstand, men at det alligevel er skadeligt for kroppen. De skadelige virkninger udvikler sig langsomt gennem år, indtil konsekvenserne af belastningen af hjerte og blodkar pludselig opstår. Det kan for eksempel være hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) eller apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Kilden kalder forhøjet blodtryk et af de største sundhedsproblemer i den vestlige verden og nært knyttet til livsstilssygdomme som diabetes og overvægt. Ubehandlet øger det risikoen for alvorlig og livstruende sygdom.
Fordi de fleste føler sig raske, kan det være svært at være motiveret for behandling og ændringer i den måde, man lever på. Patienthåndbogen peger på, at belønningen ikke kun er udsigten til et længere liv, men også en bedre livskvalitet, fordi risikoen for ikke-dødelig blodprop i hjerte eller hjerne mindskes. Læs også hvornår du skal til læge med højt blodtryk.
Hvorfor får man højt blodtryk?
Forhøjet blodtryk kan have mange forskellige årsager. Hos over 95 % er det ikke muligt at finde den nøjagtige grund, og det kalder man essentiel hypertension. Patienthåndbogen forklarer, at udtrykket er gammelt og egentlig betyder nødvendig blodtryksforhøjelse. Dengang troede man, at det forhøjede blodtryk var nødvendigt for patienten, men i dag ved man, at det er skadeligt. Det er sandsynligt, at arv og genetiske forhold spiller en væsentlig rolle hos mange. Ud over arv nævner kilden disse forhold, der øger risikoen:
- overvægt
- diabetes
- for lidt fysisk aktivitet
- højt indtag af salt
- højt indtag af alkohol
- høj alder
Flere af dem kan du selv påvirke, og det er netop dem, KRAM handler om (se nedenfor). Arv, alder og køn kan du ikke ændre.
Når en anden sygdom er årsagen
I sjældne tilfælde finder lægen en anden sygdom, som er årsag til det forhøjede blodtryk. Det kaldes sekundær hypertension, og kun få procent af alle med forhøjet blodtryk har det. Især sygdomme i nyrerne og forsnævring af pulsåren til den ene eller begge nyrer kan give forhøjet blodtryk. Sjældne svulster i binyrerne kan også. En del medicin kan give forhøjet blodtryk, for eksempel p-piller, NSAID (gigtmedicin) og binyrebarkhormon (kortikosteroider). Hos børn kan en forsnævring på hovedpulsåren give forhøjet blodtryk. Nogle personer kan få forhøjet blodtryk, hvis de spiser lakrids hver dag.
Sekundær hypertension er hyppigere hos unge, hvor blodtrykket kommer hurtigt og ofte er meget højt, men ældre kan også få det. Det er her, svaret på spørgsmålet om at blive rask er et andet: Patienthåndbogen skriver, at årsagen nogle gange kan fjernes, for eksempel ved at udvide en forsnævring på en pulsåre til nyren eller ved at fjerne en svulst i en binyre. Mistænker du, at din medicin påvirker blodtrykket, så tal med lægen, før du ændrer noget (redaktionens eget råd). Har du brug for at forstå sammenhængen med nyrerne, kan du læse om kalium og natrium i blodet.
Bliver man undersøgt for årsagen?
Har du fået påvist forhøjet blodtryk, undersøger lægen dit blod og din urin for tegn på nyresygdom. Lægen ser blandt andet efter, om mængden af kreatinin i blodet er for høj, og om der er protein og blod i urinen. Patienthåndbogen skriver, at sygdom i nyrerne kan være årsag til forhøjet blodtryk, men at et vedvarende forhøjet blodtryk med ukendt årsag også kan påvirke nyrernes funktion. Du bliver oftest kun henvist til flere undersøgelser på sygehus, hvis:
- blodtrykket forbliver forhøjet trods behandling med mere end tre forskellige blodtrykssænkende stoffer, inklusive vanddrivende, i maksimal dosis
- du er ung, og blodtrykket er højt
- blodtrykket er meget højt
- det forhøjede blodtryk kommer i anfald, hvor du også har hovedpine og hjertebanken
På sygehuset undersøges du for mere sjældne årsager, typisk på en hjerte- eller nyreafdeling med særlig ekspertise i forhøjet blodtryk.
KRAM: det, du selv kan gøre
Patienthåndbogen skriver, at man ved at ændre sin livsstil hensigtsmæssigt kan sænke et forhøjet blodtryk og sænke risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kosten bør være fattig på fedt og rig på fibre, man bør holde op med at ryge, maksimalt drikke 10 genstande alkohol ugentligt og dyrke motion hver dag. Man taler om KRAM: K for kostomlægning, R for rygestop, A for alkoholbegrænsning og M for motion. Kilden understreger, at ændringer i livsstil er et vigtigt supplement til behandling med medicin. Det er ofte nødvendigt at tage medicin, der sænker blodtrykket, men det, du selv kan gøre, er lige så vigtigt.
Forhøjet blodtryk er kun en af flere faktorer, der påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom. Andre faktorer med stor betydning er rygning, forhøjet kolesterol, for lidt motion og overvægt. Derfor består behandlingen af mere end blot at sænke blodtrykket. For at nedsætte risikoen bør så mange risikofaktorer som muligt fjernes eller begrænses, for eksempel ved at sænke kolesteroltallet. Risikofaktorer som køn og arvelig risiko kan du ikke ændre.
Kost og salt
En sund kost er vigtig for alle, og især hvis du har forhøjet blodtryk. Patienthåndbogen skriver, at frugt, grøntsager og fisk er gode for sundheden og beskytter mod hjerte- og karsygdom, mens fedtholdige produkter kan øge risikoen. Kosten skal være varieret og indeholde meget frugt, grønt og fisk og mindre fedt, kød og mælkeprodukter. Har du forhøjet blodtryk, bør du desuden spise mindre salt og ikke spise lakrids dagligt. Læs mere i artiklerne om kost ved forhøjet blodtryk og salt og blodtryk, og om kost ved højt kolesterol.
Vægt
Overvægt øger i sig selv risikoen for hjerte-kar-sygdom og påvirker blodtrykket ved at øge det og belaste hjertet. Det er derfor vigtigt at undgå overvægt. Ifølge Patienthåndbogen er motion og fysisk aktivitet den bedste måde at tabe sig på, og det kan også hjælpe at spise mindre mad og især mindre fedt og sukker. Er du ikke overvægtig, skal du ikke forsøge at slanke dig.
Rygning og alkohol
Rygning udgør en betydelig fare for sundheden, fordi den øger risikoen for hjerte-kar-sygdom væsentligt. Den har også mange andre farlige konsekvenser, for eksempel øget risiko for KOL og lungekræft. Kilden skriver, at rygere generelt lever kortere og har dårligere livskvalitet i den tid, de lever, sammenlignet med ikke-rygere. Se rygestop: de første uger. Alkohol kan øge blodtrykket, og du bør derfor ikke drikke mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger: højst 10 genstande om ugen og aldrig over 4 genstande ved samme lejlighed.
Motion
Dyrker du motion hver dag og er regelmæssigt fysisk aktiv, er det en betydelig gevinst for helbredet generelt, og det hjælper også specifikt med at nedsætte blodtrykket. Patienthåndbogen skriver, at alle former for træning og fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på blodtrykket, og at du ikke behøver træne hårdt og intensivt. Selv om man kan forvente en større effekt ved mere intens træning, er det bevist, at selv let til moderat aktivitet er tilstrækkeligt til at opnå gavnlige effekter. Kilden anbefaler at træne udholdenhed så ofte som muligt, gerne hver dag, for eksempel med gåture eller cykelture. Styrketræning med moderat belastning 2-3 gange om ugen er også vist at være gavnligt for blodtrykket. Har du hjerte-kar-sygdom i forvejen, kan du læse om motion ved hjertesygdom.
Skal medicinen tages hele livet?
Det kan Patienthåndbogens to artikler her ikke give et svar på. Kilden fastslår blot, at medicin ofte er nødvendig, og at livsstil er et supplement. Om medicinen kan ændres, må ikke afgøres på egen hånd. Læs om spørgsmålet i artiklen om at stoppe med blodtryksmedicin, og tal med din læge, før du ændrer noget (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Er der noget, der tyder på en bagvedliggende årsag til mit høje blodtryk?
- Hvad er mit mål for blodtrykket, og hvordan følger jeg det derhjemme?
- Hvilke livsstilsændringer vil gøre mest forskel for mig?
- Kan noget af min nuværende medicin påvirke blodtrykket?
- Hvornår skal jeg til kontrol igen?
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Patienthåndbogens artikler om årsager til forhøjet blodtryk og om, hvad man selv kan gøre (begge opdateret 25. maj 2026), læst i fuld tekst, dog uden de afsluttende kontaktoplysninger. Artiklerne om medicinsk behandling, komplikationer og udredning er ikke gennemgået, og siden nævner derfor ikke typer eller doser af blodtryksmedicin og siger intet om, hvor mange der kan stoppe medicinen. Rådet om at tale med lægen før ændringer er redaktionens eget råd.