Nedenfor gennemgås principperne for medikamentel behandling i de forskellige sværhedskategorier af KOL.

Behandlingsinddeling

Kategori A: (FEV1 ≥50 % af forventet værdi, 0 -1 eksacerbationer og med få symptomer):

Hvis der er åndenød anbefales inhalerede bronkodilatatorer. Da symptomerne er få vil korttidsvirkende bronkodilatatorer efter behov, (SABA, SAMA, eller kombination) oftest være tilstrækkelig.

Kategori B: (FEV1 ≥50 % af forventet værdi, 0 -1 eksacerbationer og med flere symptomer):

Når patienten har lungesymptomer trods behandling med inhalerede korttidsvirkende bronkodilatatorer, vil man supplere med en langtidsvirkende bronkodilatator i fast dosis (enten langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) eller en langtidsvirkende Beta-2-agonist ( LABA)). Ved utilstrækkelig effekt kan de to typer af bronkodilatatorer kombineres.

Kategori C: (få lungesymptomer og FEV1 < 50 % af forventet værdi eller >1 eksacerbation/≥indlæggelse med eksacerbation):

I denne situation anbefales vedligeholdelsesbehandling med enten langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA), LAMA & LABA kombineret eller inhalationssteroid kombineret med en langtidsvirkende Beta-2-agonist.

Kategori D: (Flere lungesymptomer og FEV1 < 50 % af forventet værdi eller (se ovenfor):

LAMA + LABA er førstevalg.

Tillæg af ICS, Roflumilast og i sjældne tilfælde makrolid jf. Tabel X. Vedligeholdelsesbehandling med peroral binyrebarkhormon bør undgås på grund af flere bivirkninger end fordele.

Hvis patienten ikke kan anvende inhalationssteroid og fortsat har hyppige eksacerbationer til trods for inhalerede langtidsvirkende bronkodilatatorer, kan man anvende N-acetylcystein.
Roflumilast bør overvejes som tillæg til patienter med kronisk bronkitis, der fortsat har hyppige eksacerbationer.

Patienter i kategori D bør vurderes af en lungespecialist med henblik på specielle behandlingstiltag som forstøverapparat, iltbehandling, volumenreducerende kirurgi og lungetransplantation.

Generel behandlingsstrategi

Hjælp til rygestop som er det eneste tiltag, der dokumenteret mindsker den ekscessive lungefunktionsnedsættelse. Patientinformation samt årlig influenza-vaccination bør tilrådes.

Medicinsk behandling jf. nedenstående.

Patienter i kategori C og D skal have foretaget pulsoxymetri (måler blodets iltindhold) mhp. indikation for evt. iltbehandling, tilskynding til fysisk aktivitet og evt. henvisning til lungerehabilitering.

Patienter med mange eksacerbationer, udtalt åndenød, samt disharmoni mellem de spirometriske fund og symptomer (kategori C) bør tilbydes avanceret lungemedicinsk udredning omfattende fx CT af thorax, udvidet lungefunktionsmåling (fx diffusionskapacitet), gangtest, ekkokardiografi mm. Ved fortsat rygning, fysisk inaktivitet, vægttab mm er osteoporoseprofylakse ofte aktuel hos kvinder over 50 år og til mænd over 65 år. Medicinsk behandling: Første trin i behandlingen er opfordring til rygeophør i form af nikotinsubstitution. Alle patienter med KOL har gavn af fysisk træning, som forbedrer funktionsniveauet og reducerer åndenød. Tips og råd til din træning fra Lungeforeningen Bronkodilatatorer vægtes hver for sig, ved vurdering af den opnåede effekt på fysisk begrænsning, funktionsdyspnø, søvn- og spiseforstyrrelser.

Bronkodilatatorer har en dokumenteret effekt på symptomerne ved KOL, også selvom der foreligger en negativ reversibilitetstest. Det er af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i forhold til teknikken, som kan testes via inhalationsfløjte.

Hvis ikke patienten har tilstrækkelig med sugekraft til at anvende en pulverinhalator, kan der anvendes inhalationsspray, evt. med Aerochamber.

Anbefalede medicinsk behandling afhængig af symptomer, FEV1 og hyppighed af eksacerbationer. Akut forværring i KOL skyldes ofte nedre luftvejsinfektion og er karakteriseret ved forværring af habituelle åndenød, øget hoste og øget purulens af ekspektoratet. Især purulent ekspektorat indicerer, at der er tale om bakteriel infektion.

Den initiale behandling af akut eksacerbation er rettet mod den øgede obstruktion og inflammation i luftvejene. Hvis der er tegn på bakteriel infektion gives antibiotisk behandling. Herudover må man vurdere, hvorvidt behandlingen kan foregå ambulant, eller patienten skal indlægges.

Læs også: 10 gode råd ved KOL fra Lungeforeningen