Redaktionen, 21. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Ring 112, hvis en person har indåndet røg og har åndenød, støjende vejrtrækning, er forvirret eller er bevidstløs. Få personen ud i frisk luft. Har du eller andre fået hovedpine eller svimmelhed efter røg eller kulilte, skal du søge læge eller ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12 (Patienthåndbogen).
Hvad sker der i luftvejene, når man indånder røg?
Ifølge Lægehåndbogen hoster man meget og får gener fra luftvejene, hvis man har indåndet lokalirriterende gasser som ammoniak og klor. Tung vejrtrækning, slimproduktion og astmalignende symptomer kan forekomme, og tilstanden kan udvikle sig til bronkiolitis og ARDS (acute respiratory distress syndrome).
Ved brand er der risiko for varmeskader i de øvre luftveje, som får slimhinderne til at svulme op. Lægehåndbogen skriver desuden, at brand i de fleste materialer frigiver giftige stoffer, som kan skade de nedre luftveje, og at man efter brandrøg bør overveje, om der også er tale om kulilte- og cyanidforgiftning. Cyanidforgiftning er ifølge Lægehåndbogen vanskelig at erkende, sker ofte ved brand i lukkede rum og ses hyppigt sammen med en høj kuliltekoncentration i blodet.
Du kan læse mere om, hvad der sker i lungerne, når der samler sig væske, i artiklen om vand i lungerne og hvornår du skal ringe 112.
Hvorfor man skal holdes under observation
Lægehåndbogen anbefaler, at personer, der har indåndet gas eller brandrøg, bliver observeret, fordi vejrtrækningen kan svigte efter 12-48 timer. Nogle gange går der et par timer, hvor symptomerne har fortaget sig, før personen igen bliver påvirket og i værste fald udvikler alvorligt vejrtrækningssvigt. Lægehåndbogen peger også på, at muligheden for at lægge en tube i luftvejene hurtigt kan forpasses, hvis luftvejene svulmer op efter brandeksponering.
Hvad er kulilte, og hvor kommer den fra?
Kulilte (CO) er ifølge Patienthåndbogen en gas, som hverken lugter, smager, har farve eller virker irriterende. Den opstår ved ufuldstændig forbrænding, for eksempel under en indendørs brand eller ved en glødebrand i en grill eller en brændeovn med nedsat ilttilførsel, fordi spjæld eller skorsten er stoppet til. Gassen optages hurtigt gennem lungerne og binder sig til hæmoglobinet i blodet. Bindingen er omtrent 240 gange stærkere end bindingen mellem ilt og hæmoglobin, og derfor fortrænges ilten, så organerne, især hjerne og hjerte, får for lidt ilt.
Patienthåndbogen nævner, at de fleste dødelige forgiftninger med kulilte skyldes:
- brande
- ovne, der lækker
- benzindrevne bærbare strømaggregater
- grilludstyr brugt indendørs
- generatorer brugt indendørs
- langvarig udstødning fra biler
Læs mere om kilder i hjemmet i artiklerne om kulilteforgiftning, symptomer og forebyggelse og om brændeovn og røg i boligen.
Symptomer på kulilteforgiftning
Patienthåndbogen beskriver symptomerne som meget forskelligartede og uspecifikke. Personer, der udsættes for kulilte, mens de sover, mærker ikke noget ubehag. De går gradvist fra søvn til bevidstløshed, og hvis det ikke opdages i tide, kan forgiftningen blive så kraftig, at de dør.
Er man vågen, mærker man ved mild til moderat forgiftning først og fremmest hovedpine (hyppigst), kvalme og svimmelhed. Nogle får også åndenød og smerter i brystet. Ved højere koncentrationer kan der komme øget forvirring, koordinationsbesvær og tab af bevidsthed. Lægehåndbogen skriver, at evidensen er svag for, at langvarig eksponering for lave koncentrationer giver en egentlig kronisk forgiftning, og at symptomerne i så fald er vage og kan minde om en virussygdom.
Sådan stiller lægen diagnosen
I de fleste tilfælde er forklaringen oplagt, for eksempel ophold i en ulmende brand (Patienthåndbogen). Ifølge Lægehåndbogen bekræftes diagnosen ved, at blodets indhold af kulilte (CO-Hb) er forhøjet i en blodgasanalyse. Patienthåndbogen understreger, at værdien ikke giver en præcis bedømmelse af, hvor forgiftet man er, og at den kun i ringe grad kan sige noget om risikoen for sene reaktioner fra nervesystemet. Lægen kan også bruge andre blodprøver og en hjertekurve (EKG). Lægehåndbogen oplyser, at personer med en eksisterende hjertesygdom ikke altid har brystsmerter ved kulilteforgiftning.
Patienthåndbogen nævner, at småbørn, gravide og ældre tåler kulilte dårligere og kan få en livstruende forgiftning ved lavere koncentrationer. Ikke-rygere kan have op til 3 % kulilte i blodet, mens rygere kan have 10-15 %.
Behandling i hovedtræk
Det vigtigste er ifølge Patienthåndbogen straks at få personen væk fra kilden til kulilten og give ilt på ansigtsmaske. Kulilten forlader kroppen ved, at den udåndes. Halveringstiden for kulilte i blodet er ca. 300 minutter, når man trækker vejret i almindelig luft, ca. 90 minutter med ilt på maske og ca. 20 minutter i et trykkammer. Ved svær forgiftning kan det derfor være nødvendigt at køre personen til et center med trykkammer, og jo tidligere behandlingen starter, jo bedre. Er personen i koma, skal vedkommende snarest have en tube i luftrøret og ilt blæst ned i lungerne.
Ved brandrøg gives der ifølge Lægehåndbogen ilt på maske, og der kan bruges luftvejsudvidende medicin mod symptomerne. Lægehåndbogen oplyser også, at der ikke som standard gives forebyggende antibiotika. Hævede luftveje kræver, at en læge med erfaring i at sikre luftvejen følger patienten.
Brandskader på huden og i munden er et selvstændigt problem, som du kan læse om i artiklen om forbrænding og ætsning.
Følger efter kulilteforgiftning
Ifølge Patienthåndbogen får næsten 40 % af dem, der overlever en svær kulilteforgiftning, skader på hjertemusklen og dermed risiko for senere problemer med hjertet. 10-30 % af personer med en svær forgiftning får nedsat kognitiv funktion, altså problemer med at tænke, huske og bruge viden.
Hos op til 40 % af dem, der har været udsat for svær kulilteforgiftning, kan der ifølge Patienthåndbogen opstå såkaldt forsinket neuropsykiatrisk syndrom 3 til 240 dage efter, at man tilsyneladende er blevet rask. Det kendetegnes ved nedsat tænkeevne, ændringer i personligheden og bevægelsesforstyrrelser. Syndromet opstår oftest inden for 20 dage, og symptomerne kan vare ved i et år eller længere. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med høje kuliltetal i blodet. Lægehåndbogen råder til forsigtighed med kraftig fysisk aktivitet i de følgende 2-4 uger.
Hvad kan du selv gøre?
- Undgå at indånde forbrændingsprodukter fra grill, fyr, brandrøg og motorer.
- Sørg for, at gasfyr, grilludstyr og brændeovn ikke er defekte (Patienthåndbogen).
- Anskaf en kuliltealarm, så du kan reagere, hvis niveauet bliver for højt.
- Kom ud i frisk luft og sluk for det defekte udstyr, hvis du mistænker kulilte.
- Søg lægehjælp eller ring til Giftlinjen, hvis du efter udsættelse får hovedpine, svimmelhed eller påvirket bevidsthed.
Hvad er symptomerne på kulilteforgiftning?
Typisk hovedpine, kvalme og svimmelhed, evt. åndenød og brystsmerter. Ved mere kulilte kommer forvirring og bevidstløshed. Den, der sover, kan blive bevidstløs uden at mærke noget.
Hvad gør jeg, hvis nogen har indåndet røg?
Få personen ud i frisk luft, og ring 112 ved åndenød, forvirring eller bevidstløshed. Har personen hovedpine eller svimmelhed efter røg eller kulilte, så søg læge eller ring til Giftlinjen 82 12 12 12.
Kan man få det dårligt flere timer efter røgforgiftning?
Ja. Vand i lungerne og hævede luftveje kan komme gradvist i timerne efter. Derfor skal man holdes øje med i et døgn, og søge læge, hvis vejrtrækningen bliver dårligere.
Hvad er trykkammerbehandling?
Man ligger i et kammer med forhøjet tryk og indånder ren ilt. Så fjernes kulilten hurtigere fra blodet. Det bruges ved svær kulilteforgiftning.
Hvordan undgår jeg kulilteforgiftning?
Brug aldrig grill, generator eller motor indendørs, hold brændeovne og gasapparater i orden, og overvej en kulilte-alarm.
Hvorfor kan jeg ikke mærke kulilte?
Kulilte har hverken lugt, smag eller farve, og gassen virker ikke irriterende (Patienthåndbogen). Derfor kan man ikke selv opdage den, og personer, der sover, mærker ikke noget ubehag, før de bliver bevidstløse.
Hvor hurtigt forlader kulilten kroppen?
Det afhænger af, hvad man trækker vejret i. Ifølge Patienthåndbogen er halveringstiden ca. 300 minutter i almindelig luft, ca. 90 minutter med ilt på maske og ca. 20 minutter i et trykkammer.
Kan man få varige følger efter kulilteforgiftning?
Ja, efter en svær forgiftning. Ifølge Patienthåndbogen får næsten 40 % af de overlevende skader på hjertemusklen, og op til 40 % kan få forsinkede symptomer fra nervesystemet, fx nedsat tænkeevne og ændret personlighed, 3 til 240 dage efter. Symptomerne kan vare ved i et år eller længere.