Lungefunktionsundersøgelse [Spirometri]

Ved spirometri undersøges lungefunktionen og metoden er den eneste, der med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktion hos patienter med KOL og astma 

Det er også den bedste metode til udredningen af åndenød, dyspnø og obstruktiv eller restriktiv lungesygdom (KOL). 

Med spirometri undersøges 2 forskellige egenskaber ved lungerne:

• Volumen – hvor stor en mængde luft lungerne kan puste ud
• Luftstrømningshastigheden – hvor hurtigt kan lungerne puste luften ud

De vigtigste parametre er følgende:

FVC – forceret vitalkapacitet (maksimale mængde luft, der kan udåndes efter en maksimal indånding).

FEV – forceret ekspiratorisk (udåndingsmængden af luft) der kan pustes ud efter første sekund). 

Ratioen FEV/FVC (Tiffeneaus index).

FVC kan kun måles korrekt, hvis patienten er i stand til at ekspirere i mindst 6 sekunder.

Reproducerbarheden ved spirometri er god, og der bør altid pustes 2 (evt. 3) gange med patienten for at sikre sig, at undersøgelsen er udført korrekt og variationen i kurverne er minimal.

Værdierne udregnes i absolutte tal samt forventede værdier, dvs. forventet i forhold til alder, køn og højde. 

Obstruktiv lungefunktionsnedsættelse: 

Nedsat FEV1/FVC (<0,7) og nedsat FEV1 i procent af forventet (< 80% af forventet). 
Ses ved KOL og ukontrolleret astma.

 
Restriktiv lungefunktionsnedsættelse:

Normalt eller forhøjet FEV1/FVC (oftest >0,8) og nedsat FEV1 i procent af forventet (<80% af forventet).
Ses ved interstitielle lungelidelser som lungefibrose og sarkoidose, og ved extrapulmonal sygdom som pleuraeffusion, neuromuskulær lidelse, kyfoskoliose eller overvægt.

Reversibilitetstest: Patient med obstruktiv lungefunktionsnedsættelse bør få foretaget en reversibilitetstest for at bestemme den optimale lungefunktion og for at afgøre om patienten har KOL eller astma bronkiale:

Mål FEV1. Typisk anvendes en korttidsvirkende beta-2-agonist i høj dosis såsom (Ventoline®salbutamol 0,6-0,8 Diskhaler eller Bricanyl terbutalin Turbuhaler 1-1,5 mg). FEV1 gentages efter ca. 30 min.

En stigning i FEV1 på >12%, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Reversibilitet over for beta-2-agonist ved astma kan pga. luftvejsinflammation ikke altid påvises, og der kræves, at inflammationen dæmpes med en steroidkur – enten prenisolon 25-37½ i 10-14 dage eller inhalerede steroid i 3-4 uger jævnfør Tabel 2 (astmabehandling).

Udtalt reversibilitet støtter diagnosen astma.

Hvis reversibilitetstesten er negativ, og der fortsat er mistanke til astma, bør patienten henvises til speciallæge i lungemedicin for udredning med NO-test og test for bronkial hyperreaktivitet.