Non-melanom hudkræft

• Merkelcelletumorer
• Maligne adnextumorer
• Spinocellulære carcinomer. Planocellulære carcinomer, Blandingscarcinomer, Xeroderma pigmentosa (arvelig).

De ovennævnte tumorer er farlige. De to førstnævnte kan vokse hurtigt og metastasere særligt til lymfeknuderne.

 

Kirurgi eller strålebehandling. 

Basalcelle karcinomer.
Der opstår ca. 12 000 nye tumorer om året i Danmark. De behandles i praksis og af mange specialer. Hovedparten af tumorerne er fredelige. De vokser langsomt og selv store tumorer på kroppen volder sjældent problemer.

Der er undtagelser.

Forsømte negligerede tilfælde, hvor den kinesiske forbandelse: “Gid du må blive gammel, syg og ikke kunne dø” er relevant. Patienterne er vansirede til en grad, hvor de ikke kan omgås andre. De har smerter og lugter. Som behandler venter man i årevis på, de kan dø af en anden lidelse. Begrebet inoperabel tumor betyder en gang imellem “jeg kan ikke operere det”. Det er relevant at forhøre flere steder.

I Vestdanmark behandles store ansigtstumorer af plastikkirurger, medens det er mit indtryk øre-næse-hals afdelingerne er mere aktive på Sjælland?

Histologiske typer BCC

• Superficielt spredende. Eksemlignende plet med perlemorskant.

• Nodulære – Ulcus rodens. Kugleformet tumor som ulcererer på toppen – ulcus med voldformet kant.

• Ovenstående vokser exophytisk

   

• Multiple. Meget almindeligt.

• Agressive. Hovedsagelig på næsen. Vokser mere i dybden

• Morphea type. Vokser subcutant, fasthed, svær at afgrænse.

• Recidiver. Opfører sig som morpheatypen.

BCC skylder ofte UV stråling. “Det er som rustskader i biler efter vejsalt. Er der kommet en, kommer der sandsynligvis flere. Det er ikke kræften, der springer, men huden der har været udsat for stråler”. Der er enkelte familier med Gorlins syndrom, en arvelig form , som begynder i en ung alder.

Rekommandationer.

I Aarhus og Odense har vi i mange år haft fælles visitation med onkologerne og de senere år med dermatologer. Det har resulteret i vi har lavet fælles rekommandationer, som er accepteret af andre specialer.

• Henvisninger skal være ledsaget af biopsi svar. Lav en incisionsbiopsi, hvor der efterlades noget af tumoren, så vi kan lokalisere stedet. Biopter fra alle tumorer. Hvis patienten skal strålebehandles, skal der foreligge et histologisk svar.

• Curettage og el.kaustik er en dermatologisk procedure, som kun må bruges terapeutisk af speciallæger i dermatologi. Man finder altid tumorvæv i “randene” ved den histologiske undersøgelse, og det kan være umuligt at lokalisere tumorområdet efterfølgene. Metoden må ikke bruges diagnostisk og ikke i risikoområder. Tilsvarende gælder tangentiel excision.

• Har man brugt curettage og kaustik må man selv kontrollere for recidiv. Vi kontrollerer kun undtagelsesvis BCC efter radikalbehandling.

• Som risikoområder defineres legemsåbningerne, særlig:

          o  Cantus medialis hvor tumorrest kan vokse ind i tårevejene og ethmoidalcellerne

          o  Cantus lateralis med snigende indvækst i orbita.

          o  Ydre øre særligt øregangen. Vækst ind i mellemøret eller ud i området ved kæbeleddet.

          o  Næseboret. Skjult vækst i vestibulum nasi, mundslimhinde, collumella og septum eller sinus maxillaris.

Strålebehandling med 70 – 100 kW trænger begrænset ned i vævet og bruges på tynde tumorer i ansigtet og på halsen. Effektiviteten er som ved operation, men man får ikke histologisk verifikation af radikaliteten.

På kroppen og ekstremiteter undgår vi bestråling på grund af langsom opheling.

Tumorer på ydre øre responderer fint, men vi ser for ofte efterfølgende stråleulcera med blottet brusk. Det går fint på næsen og øjenlåg.

På øjenlågene anvendes kontaktlinser af bly under bestrålingen.

Elektronbestråling over mange sessioner bruges til tykke tumorer og på områder, hvor vævet ikke kan flades ud. Næsebor, øregang.

I øregangen kan strålebehandling medføre høretab og svimmelhed.

Strålebehandling kan ikke gentages i området.

Radikaloperation.
Fjernelse af hele tumoren i afstand og i en uafficeret clivage . I siderne anbefaler jeg minimum 5 mm afstand ved velafgrænsede tumorer og mere (7mm – 10 mm……..) ved svært afgrænsede tumorer.

Når en plastikkirurg fjerner en tumor skal det om muligt gøres radikalt uden kosmetiske hensyn. Plastikkirurgen er i mange tilfælde den ultimative chance for at blive kureret. Kvaliteten skal vise sig ved den “kunstneriske udførelse” af rekonstruktionen. Særligt i ansigtet bliver defekterne ofte tredimensionelle. Næse, øjenlåg, læber og ører.

• Rekonstruktionerne skal laves med lapper, som skal tilpasses nøjagtigt til defekten. Mange lapper kan kun bruges en gang. Vi anvender derfor ofte meget tidskrævende frysemikroskopier for ikke at designe lapperne til en for lille defekt.
• På kroppen og proksimalt på ekstremiteterne kan man lukke direkte eller delhudstransplantere.
• Håndryggen skal transplanteres. Efter radikaloperation er der aldrig væv nok til at knytte hånden. Primært anslag er vigtigt for at undgå blottede ekstensorsener.
  
  
• Fodsålen giver problemer. Det er svært at lave lapper. Transplantater og ar giver uvægerligt generende hyperkeratoser.
• Vulva – og anal defekter er de senere år behandlet med lap rekonstruktioner i samarbejde med abdominalkirurger og gynækologer.