Alkohol begynder at ændre din hjerne cirka 30 sekunder efter den første drink
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser.
Alkohol påvirker din hjerne
Alkohol begynder at ændre din hjerne cirka 30 sekunder efter den første drink. Du kan føle dig mentalt langsommere og have langsommere reflekser. Du vil muligvis bemærke ændringer i dit humør og balance. Alkohol forringer langtidshukommelsen, så du måske ikke kan huske, hvad du gør og siger.
En anden måde, hvorpå alkohol påvirker kroppen, er, at langtidsalkoholforbrug krymper hjernen og ændrer måden, hjernen fungerer på. Dette kompromitterer igen din evne til at lære, tænke og huske. Du kan have svært ved at regulere din kropstemperatur og kontrollere dine bevægelser.
Alkohol skader din lever
Leveren er det første organ, som bliver påvirket af alkoholen når du drikker. Din lever nedbryder alkoholen, og omdanner det til et giftigt stof der hedder acetaldehyd. Langvarigt alkoholforbrug resulterer i ophobning af fedtvæv i leveren, hvilket er skadeligt. Dette forringer blodgennemstrømningen gennem leveren, og leveren danner bindevæv og bliver hård. Når levervæv bliver uopretteligt beskadiget, danner det ar og fungerer ikke så godt. Dette kaldes skrumpelever og opstår efter lang tids alkoholforbrug.
Alkohol påvirker din søvn
Alkohol gør dig søvnig, så du sandsynligvis hurtigere og nemmere falder i søvn. Men alkohol skader også søvnkvaliteten. Alkoholen nedbrydes gennem leveren, mens du sover. Når det er ude af dit system, vil du sandsynligvis vågne op og have svært ved at falde i søvn igen. Alkohol forringer din REM-søvn, den type søvn, du har brug for til at føle dig godt udhvilet. Alkohol øger også risikoen for mareridt og livlige drømme.
Alkohol og sure opstød
Alkohol påvirker og øger produktionen af mavesyre. Når mavesyren løber op i spiserøret mens du drikker, kan du få kvalme og kaste op. Langvarig stort indtag af alkohol kan føre til mavesår. For meget mavesyre forringer din evne til at føle dig sulten.
Alkohol kan give diarré og halsbrand
Alkohol irriterer tarmen, især tyktarmen og kan reducere madens transittid gennem dit system. Alkohol opsuger vand fra hele kroppen, og suger det ind i tarmene som en svamp. Det gør afføringen mere flydende. Resultatet er, at du kan få kronisk diarré, hvis du drikker regelmæssigt. Alkohol hæmmer også den nedre lukkemuskel i dit spiserør, der holder mavesyren, hvor den hører hjemme. Når dette sker, kan du opleve tilbageløb af mavesyre (refluks) i dit spiserør, hvilket fører til halsbrand.
Tissetrang og alkohol
Din hjerne fremstiller hormonet ADH (anti-diuretisk hormon) også kaldet vasopressin, og det transporteres via blodbanerne til nyrerne. Det påvirker dine nyrers evne til at fremstille urin. Når du drikker alkohol, reduceres produktionen af ADH i din hjerne og nyrerne udskiller mere væske end de ellers ville, og derfor skal du oftere tisse. Tab af væske fra både tarm og nyre kan resultere i dehydrering. Overforbrug af alkohol er ikke kun giftig for din krop, det er også hårdt for dine nyrer.
Alkoholmisbrug, bugspytkirtel og diabetes
Bugspytkirtlen regulerer blodsukkerniveauet og alkohol forringer denne proces. Giftstoffer fra alkoholen fører til betændelse i bugspytkirtlen. Hvis processen fortsætter, kan bugspytkirtlen på lang sigt miste evnen til at fremstille insulin, hvilket kan føre til udvikling af diabetes. Langvarigt alkoholforbrug øger også chancen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen.
Hvad sker der når du får tømmermænd?
En af de mest kendte kortsigtede virkninger, alkohol har på kroppen, er nok tømmermænd. Alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen udvider blodkar i hjernen og kroppen. Det giver hovedpine. Din mave opdager giftstoffer i alkoholen og vil afvise dem, så du muligvis får kvalme og opkast. Leveren fungerer som rensningscentral med at arbejde på overtid for at nedbryde alkoholen, så den ikke frigiver sukker i blodbanen. Du vil føle dig svag og usikker.
Alkohol skader dit hjerte
Når man siger at alkohol påvirker kroppen, er hjertet det der tager mest skade. Alkoholiske drikke påvirker de elektriske impulser, der er ansvarlige for hjerteslag. Langvarig kraftigt alkoholindtag kan permanent ændre dit hjerteslag og øge risikoen for hjertesvigt (alkoholisk kardiomyopati). Overdrevent indtag af alkohol øger også risikoen for slagtilfælde og forhøjet blodtryk.
Ændringer i kropstemperatur
Alkohol får dine blodkar til at udvides og slappe af, så du blusser op i hovedet. Du mister kropsvarmen, og det kan igen føre til, at din kropstemperatur bliver for lav. Omfattende alkoholforbrug øger blodtrykket ved at øge produktionen af kortisol, et stresshormon, der får blodkarrene til at indsnævre. Dette får igen hjertet på overarbejde for at cirkulere blod i hele kroppen.
Alkohol hæmmer immunforsvaret
Her er en forbindelse, som du muligvis ikke kender til omkring alkohol og dit helbred, nemlig dit immunsystem. Alkohol hæmmer immunforsvaret. På overfladen af de hvide blodlegemer, har vi et TLR-molekyle, som giver cellekernen besked, når det bliver berørt af en bakterie. Da alkoholen undertrykker TLR’s evne til at advare, hæmmes vores immunsystem, og det er mere sandsynligt, at du bliver syg. Undersøgelser viser også at mennesker, der drikker meget alkohol, på lang sigt har en langt større risiko for at blive syge af lungebetændelse og tuberkulose.
Alkohol ændrer hormonniveauet
Hormoner påvirker sexlyst, fordøjelse, forplantning og seksuel funktion. At drikke alkohol ændrer hormonniveauet og kan påvirke alle disse processer. Hvis du drikker meget, kan du opleve, at det påvirker din sexlyst, fordøjelsen, menstruationscyklus og evnen til at blive gravid. Mænd kan opleve vanskeligheder med erektion, nedsat antal sædceller og krympende testikler, når de drikker meget alkohol.
Høretab og alkohol
Når du drikker alkohol påvirker du din hørelse negativt, men mekanismen er ukendt. Nogle forskere tror, at alkohol påvirker det hjerneområde, der behandler lyd. Alkohol kan beskadige de små hår i det indre øre, som er nødvendige for at høre. Eller det kan beskadige nerver i det indre øre. Over tid vil du bemærke, at du har brug for at skrue højere op lyde for at høre. Personer med stort alkoholforbrug vil på lang sigt ofte opleve høretab.
Tynde knogler, mindre muskler
Stort forbrug af alkohol ændrer calciumniveauet, og det påvirker niveauerne af hormoner, der er nødvendige for væksten af knogler. Alkohol forhindrer blodgennemstrømningen til musklerne og forstyrrer væksten af nyt muskelvæv. Alkoholforbrug svækker dine knogler så de bliver tynde og skrøbelige, kendt som knogleskørhed (osteoporose), og det øger risikoen for hoftebrud.
Forskning viser at risikoen for hoftebrud stiger så snart, man overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 14 pr. uge for kvinder og 21 pr. uge for mænd, og risikoen stiger i takt med forbruget.
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse
Sundhedsstyrelsen har sat en lavrisikogrænse, hvilket betyder man vil have lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man overholder anbefalingen:
- Mænd: 14 genstande om ugen
- Kvinder: 7 genstande om ugen
Overskrider man derimod Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, er man i høj risiko for at kunne blive syg på grund af alkoholen.
- Mænd: 21 genstande om ugen
- Kvinder: 14 genstande om ugen
Drik ikke over 5 genstande på én gang for at undgå udvikling af sygdomme, ulykker og skader.
Har du behov for anonym rådgivning kan du ringe til Alkolinjen 80 200 500
Se mere: Alkohol og samfund
Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme.
Anonym rådgivning fra U-turn og behandling til unge. Når alkohol, hash eller stoffer fylder for meget?
Det skønnes, at mindst 60.000 børn vokser op i familier med misbrugsproblemer
Se mere: Familieværkstedet
