Behandling af smerte hos gravide

Behandling af smerte hos gravide

Særligt vedrørende smertebehandling af gravide

Paracetamol kan anvendes gennem hele graviditeten.

Acetylsalicylcyre kan anvendes i 1. og andet trimester, men frarådes i 3. trimester. 

NSAID frarådes i hele graviditeten. Der er øget abortrisiko ved anvendelse i 1. Trimester.

Senere anvendelse af ASA og NSAID kan dels medføre reduktion af den den renale gennemblødning hos fosteret med ledsagende oligohydramnion, dels fremkalde en lukning af ductus arteriosus intrauterint, som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes.

Opioider kan anvendes, men bør undgås da de let passerer placenta. Ved længere varende opioid behandling af den gravide kan barnet fødes med abstinenser. Ved anvendelse lige før og under fødslen er der risiko for påvirkning af det nyfødte barn i form af respirationsdepression, og opioider bør generelt undgås i 2 uger før terminen. Der bør kun anvendes morfin (ikke i kombinationsprodukter) eller tramadol, hvor datamængden er størst.

TCA kan anvendes.

Antiepileptika: Gabapentin og Lyrica frarådes pga. utilstrækkelige data for sikkerhed.

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel