Kort svar

Sorg er en naturlig reaktion på et tab, mens depression er en sygdom, der kan behandles. Patienthåndbogen skriver, at sorg ikke i sig selv er en sygdom, og at den forløber forskelligt fra person til person. Man går ofte ind og ud af sorgen. Depressionens nedtrykthed er derimod konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold. Men grænsen kan være flydende, for sorg kan hos nogle udvikle sig til depression, og de to kan optræde samtidig. Derfor er det vigtigt at kende forskellen og vide, hvornår man skal søge hjælp.

Hvad er sorg?

En sorgreaktion er ifølge Patienthåndbogen en naturlig psykisk reaktion på tab. Man kan føle tristhed, savn, tomhed, vrede, skyld, angst eller opgivenhed. Sorg er ofte knyttet til tab af en person, man holder af, men kan også gælde tab af helbred, arbejde, tryghed, funktionsevne eller noget andet, der betyder meget. Hvor stærk sorgen bliver, afhænger blandt andet af tabet, relationen, tidligere erfaringer, personlighed, støtte fra omgivelserne og den livssituation, man står i.

Kilden understreger, at ingen mennesker kommer gennem livet uden at opleve tab. Det er normalt at sørge. Du kan læse mere om almindelige reaktioner i artiklen om sorg og krise.

Hvad er depression?

Alle kan føle sig triste af og til, men depression er noget mere. Patienthåndbogen skriver, at man kan føle sig irritabel, ude af stand til at sove, ude af stand til at spise, tappet for energi og ude af stand til at tage beslutninger. Man kan føle sig mislykket, skyldig, håbløs og hjælpeløs og have lyst til at græde hele tiden. Følelserne hober sig op og forsvinder ikke. De kan vare i uger eller måneder og påvirke forhold til andre, arbejde eller uddannelse, fritidsinteresser, sexliv, søvn og appetit. Depression er ikke noget, du kan tænke væk, og den udmattelse og håbløshed, man kan føle, er en del af depressionen. Den forsvinder med behandling.

Depression er almindelig og rammer ca. 15 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet. Læs mere om sygdommen i artiklen om depression.

De vigtigste forskelle

ForholdSorgDepression
Hvad er detNaturlig reaktion på tab, ikke en sygdomSygdom, der kan behandles
FølelserneKommer og går, man går ind og ud af sorgenKonstante, vedvarende og upåvirkelige af ydre forhold
UdløserEt tab, fx af en person, helbred eller arbejdeKan udløses af tab, men årsagerne er ofte mere komplekse
ForløbÆndrer sig for de fleste over tidKan vare uger eller måneder
BehandlingStøtte, rutiner og samtaleMedicin og samtalebehandling

Tabellen er redaktionens sammenstilling af det, Patienthåndbogen skriver om de to tilstande. Hverken kilden eller redaktionen kan afgøre, hvad du selv oplever. Det kan kun din læge ud fra en samtale.

Hvordan forløber sorg?

Patienthåndbogen skriver, at man tidligere troede, at sorg gik gennem bestemte faser i fast rækkefølge, men at undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet. Mennesker sørger på hver sin måde. Hvis faserne gennemløbes, sker det snarere cirkulært, hvor man går ind og ud af dem. Kilden beskriver stadig fire faser med dette forbehold:

  • Chokfasen kan komme efter akut opståede traumer, for eksempel et uventet dødsfald. Man kan ikke tænke klart, og det hele kan virke uvirkeligt. Nogle bliver apatiske, andre rastløse eller aggressive.
  • Reaktionsfasen er, når man begynder at forstå, hvad der er sket. Angst, tristhed, forandringer i adfærd og symptomer fra kroppen er almindelige.
  • Reparationsfasen er, når man i perioder kan rette opmærksomheden mod omgivelserne og begynder at finde glæde og interesse i aktiviteter, der tidligere betød noget.
  • Nyorienteringsfasen er, når man begynder at se fremad og planlægge, hvordan livet skal gå videre.

Kilden skriver, at det er sjældent, at forløbet ender der. Ofte vil perioder med sorg og fortvivlelse gentage sig, for eksempel ved nye belastninger, udmattelse eller tilfældige hændelser, og det er ikke unormalt.

Hvornår bliver sorg til depression?

Patienthåndbogen skriver, at sorg hos nogle kan udvikle sig til depression, angst, PTSD eller en langvarig og meget belastende sorgreaktion. Kilden beskriver ikke, hvornår præcis sorg bliver til depression, og giver ingen tidsgrænse. Den nævner til gengæld, hvornår man bør søge hjælp: hvis sorgen efter lang tid stadig er altoverskyggende, hvis man ikke kan fungere i hverdagen, hvis man undgår alt, der minder om tabet, hvis man føler sig fastlåst i skyld eller meningsløshed, eller hvis man får selvmordstanker.

Depression bør ifølge kilden behandles særskilt, hvis den opstår i forbindelse med sorg. Kilden skriver også, at en personlig oplevelse som en nær persons død kan udløse en depression, og at en utryg barndom kan øge sårbarheden. Har du tidligere haft depression, kan du læse i artiklen om depression flere gange, og hvis du vil vide, hvor lang tid en depression kan vare, kan du læse hvor længe varer en depression. Sorg efter en voldsom oplevelse kan også ligne PTSD, og det kan du læse om i artiklen om posttraumatisk belastningsreaktion.

Tegn på, at det måske er mere end sorg

Disse tegn er redaktionens sammenstilling af kildens beskrivelse, ikke en diagnoseliste. Patienthåndbogen nævner for depression, at følelserne er konstante og ikke ændrer sig med omstændighederne, at man føler sig mislykket, skyldig, håbløs og hjælpeløs, at man ikke kan sove eller spise, at man er tappet for energi og ikke kan træffe beslutninger, og at tilstanden påvirker arbejde, forhold og fritidsinteresser. Kilden nævner, at depression kan vise sig anderledes hos nogle. Hos mænd og børn kan den vise sig som ængstelighed eller irritabilitet, og hos ældre som problemer med hukommelse og koncentration. Hos mænd kan depression også være maskeret af et stort forbrug af alkohol eller rusmidler eller af meget overarbejde. Du kan læse mere i artiklen om mænd og depression og 10 overraskende tegn på depression.

Depression kan også optræde samtidig med andre sygdomme som diabetes, kræft, blodprop i hjertet eller slagtilfælde, og kan hænge sammen med misbrug af medicin eller alkohol. Derfor er det en god idé at lade lægen vurdere, hvad der er på spil, hvis du har det dårligt over længere tid (redaktionens eget råd).

Hvad kan hjælpe ved sorg?

Patienthåndbogen skriver, at en stor sorg er tung at bære alene, og at det er afgørende at have nogen at dele den med: nære venner, kolleger eller andre, man har tillid til. Hvis det er svært at bruge venner og familie, er der mulighed for hjælp hos lægen, måske en præst eller en anden professionel hjælper. Det er vigtigt, at behovet for at tale om det sker, fordi den, der har mistet, selv har lyst, og ikke fordi man tænker, at man bør. Nogle har brug for at tale om det igen og igen, og kilden advarer mod, at pårørende tænker, at nu må han da komme videre. Accept er nøgleordet.

Kilden anbefaler desuden at opretholde søvn- og madvaner og normale rutiner, hvis det er muligt. I en kort fase kan det være nødvendigt at få noget sovemedicin eller blive sygemeldt i kortere tid. Det er ifølge kilden ikke sådanne tiltag, der hjælper én gennem sorgen, men de kan gøre det lettere at samle kræfterne. Har du en pårørende, der har det svært, kan du læse sådan hjælper du en pårørende med depression.

Hvad hjælper ved depression?

Patienthåndbogen skriver, at depression kan behandles effektivt, og at man ikke behøver at lide. Behandlingen spænder fra medicin og samtaler til elektrochok i de svære tilfælde. Antidepressiv medicin og samtalebehandling hjælper. Medicin begynder at virke i løbet af 1 til 4 uger, og fuld virkning kan tage op mod 6 til 8 uger, så man skal ikke stoppe for tidligt. Det kan også hjælpe at betro sig til mennesker, man stoler på, og at deltage i aktiviteter frem for at trække sig tilbage. Omkring en tredjedel af dem med depression får ikke stillet diagnosen og dermed ikke behandling, fordi depressionen ikke erkendes, eller fordi symptomerne ikke er typiske.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Hvis du har haft det dårligt længe, og du ikke ved, om det er sorg eller depression, så tal med din læge (redaktionens eget råd). Kontakt lægen, hvis sorgen bliver ved med at være altoverskyggende, hvis hverdagen ikke fungerer, eller hvis du undgår alt, der minder om tabet. Har du tanker om at dø eller gøre skade på dig selv, så kontakt straks din læge eller lægevagten på 1813, og ring 112 ved akut fare. Patienthåndbogen understreger, at det ikke betyder, at man sørger forkert, at man søger hjælp. Vil du vide mere om forskellen til andre tilstande, kan du læse forskellen på stress og depression og forskellen på angst og depression.

Hvad er ikke verificeret

Siden bygger på Patienthåndbogens artikler om sorgreaktion (opdateret 16. august 2026) og depression, symptomer (opdateret 3. august 2026), begge læst i fuld tekst. Andre artikler om depression (diagnose, behandling, prognose) er ikke læst. Kilderne oplyser ikke, hvornår sorg skal regnes som depression, og indeholder ingen tidsgrænse for sorg. Tabellen er redaktionens sammenstilling og ikke et diagnoseværktøj. Siden erstatter ikke en vurdering hos en læge.