Hepatitis, autoimmun sygdom karakteriseret ved at kroppens eget immunforsvar angriber leveren.
Leverbetændelse (hepatitis) er en betændelsestilstand i leveren, hvor en del af leverens celler bliver angrebet og går til grunde.
Ved debut ofte 10 gange forhøjet niveau for transaminaser og forhøjede IgG og tilstedeværelse af autoantistoffer.
Årsag
Ukendt, teoretisk set kan leverbetændelse være udløst af infektioner med virus, lægemidler eller overdrevent alkoholindtag.
Symptomer
- Træthed
- Dårlig almentilstand
- Nedsat appetit
- Gulsot
- Ledsmerter,
- Hududslæt.
- Mørk urin
Klinik
Der kan være gulsot, let forstørret lever. Sygdommen præsenterer sig hos yngre eller omkring menopausen, hyppigst hos kvinder.
Differentialdiagnoser
Øvrige former for hepatitis.
Diagnostik
Blodprøver med biokemiske variable for leverfunktion samt IgG og autoantistoffer (Type 1 (80%); antinukleært antistof (ANA) og/eller glatmuskelcelleantistof (SMA), autoantistoffer opløseligt lever- og pankreasantigen (SLA/LP), Type 2 (20%); tillige forekomst af lever-nyre mikrosomale antistoffer og antistof mod lever-cytosol-1).
Bør henvises til gastroenterologisk afdeling, hvor diagnosen stilles ved leverbiopsi.
Behandling
Autoimmun hepatitis behandles med Prednisolon, som tages i meget høje doser, og så trappes langsomt ned.
Prednisolonen erstattes forholdsmæssigt af Imurel, da denne form for medicin har langt færre bivirkninger end Prednisolon.
Behandlingen vil oftest strække sig over mange måneder eller flere år.
Læs om Hepatitis A, B, C, D og E i Lægens Leksikon
