Mavetarminfektion

Mavetarminfektion er en akut indsættende tilstand med diaré, tynd eller flydende afføring med et volumen der hos voksne > 200 g pr døgn

Årsag

Mave-tarminfektion forårsaget af virus.

Hyppigt forekommende virale og bakterielle årsager er følgende:

Rotavirus, calcivirus (f.eks. Norwalk), adenovirus. Bakterielle infektioner kan skyldes E. coli stammer, salmonella, shigella, yersinia, campylobacter og Clostridium difficile.

Parasitære infektioner må også overvejes, herunder orme, giardia eller amøbiasis. Ses især hjembragt fra områder med lav hygiejne.

Selvom akut diaré hyppigst skyldes infektion forårsaget af virus af bakterier, skal man være opmærksom på at der er mange andre årsager til akut indsættende diare, herunder bivirkning til lægemidler, divertikulitis, gastrointestinale tumorer, inflammatorisk tarmsygdom og metaboliske og endokrine forstyrrelser, hypertyreose og diabetes mellitus.

Diagnostik

Retter sig primært mod diagnostik af infektiøs årsag og anamnesen med information om udenlandsrejer, medicinindtagelse og eksposition kan lede klinikeren på sporet.

Forløbet og den kliniske fremtoning vil være vejledende for aktivitetsniveauet. I mange tilfælde er akut diaré på infektiøs baggrund selvlimiterende og kræver ikke udredning.

Undersøgelser

Dyrkning af fæcesprøver for tarmpatogene bakterier, evt. us. for parasittær infektion. Blodprøver mhp. hydreringstilstand og infektion.

Følgende blodprøver: Hæmoglobin, natrium, kalium, kreatinin, bicarbonat/total-CO2, leukocyttal, differentialtælling, glukose, albumin, CRP.

Dyrkningsundersøgelser og blodprøver er indiceret til patienter med et sværere kliniske forløb, der kan være indlæggelseskrævende, og hos patienter hvor tilstanden ikke spontant resolverer.

Behandling

Mave-tarminfektion er i langt de fleste tilfælde selvlimiterende og kræver ingen medicinsk behandling.

Man kan foreslå patienten let faste i 24 timer, men rigelig væske i form mineralvand eller saftevand. Ved let dehydrering kan en vandig opløsning med lidt tilsætning af sukker og kogesalt eller tilskud af Revolyt anvendes.

Probiotika med laktobaciller kan anvendes til børn, men der savnes stadig solid dokumentation.

Obstipatia bør ikke rutinemæssigt benyttes, idet det man teoretisk kan forestille sig, at potentielt skadelige bakterielle toksiner ikke kvitteres med afføringen.

Antibiotika er oftest ikke indiceret, men patienter i særlig risiko (immunsupprimerede, patienter med svær hjerte-lungesygdom og insulinkrævende diabetes mellitus) og ved sværere gastroenteritis, f.eks. som et colitisbillede med hyppige, blodige, slimede diaréer og høj feber, forårsaget af parasitter, shigelloser, campylobacter-infektioner og generaliseret salmonellose er det nødvendigt at give antibiotika.

Empirisk anvendes tabl. Ciprofloxacin 500 mg x 2 dgl i 6 dage.

Ved svær påvirkning af almentilstanden, dehydrering, blødning eller klinisk mistanke om bakteriæmi, henvisning til indlæggelse. 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel