Medicinske milepæle
Diagnose og Behandling vil hver måned se tilbage på nogle af de vigtigste medicinske milepæle igennem de sidste 150 år og bringe en kort beskrivelse af de største landvindinger, som har bidraget til bekæmpelse af sygdomme.
Edward Jenner – vaccinationens grundlægger
Vacciners betydning for folkesundheden ligger på højde med de største sundhedsfremmende landvindinger som rent vand og kloakering, når man taler om bekæmpelse af smitsomme sygdomme over de seneste 100 år.
I mange århundreder hærger kopper (variola) menneskeheden. Oprindelsen af kopper som en naturlig sygdom er tabt i forhistorien, men menes at have forekommet omkring 10.000 år f.Kr., på tidspunktet for de første landbrugs bosættelser i det nordøstlige Afrika og sandsynligt, at den spredes derfra til Indien ved hjælp af gamle egyptiske købmænd. De tidligste tegn på hudlæsioner der ligner kopper findes på ansigterne af mumier fra det tidspunkt. Den mumificerede leder, den egyptiske farao Ramses V (død 1156 f.Kr.) bærer tegn på sygdommen. Samtidig er kopper blevet rapporteret i gamle asiatiske kulturer. Kopper blev beskrevet så tidligt som 1122 f.Kr. i Kina og er nævnt i gamle sanskrit tekster i Indien.
Kopper var en hyppig sygdom i Danmark helt frem til ca. 1880.
Kopper (variola) forårsaget af et stort DNA-holdigt poxvirus er en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker. Koppers dødelighed er anslået til at være mellem 20 og 60 procent. Sidste registrerede udbrud af sygdommen var i 1977 i Somalia, og den sidste, der døde af kopper, var den medicinske fotograf Janet Parker som følge af et laboratorieuheld i 1978. Sygdommen blev i 1980 af WHO erklæret for udryddet. Koppevirus gemmes stadig hos amerikanske og russiske myndigheder, henholdsvis i Atlanta ved Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og Vektor Instituttet i Novosibirsk.
Vaccination kommer fra det latinske ord vacca, som betyder ko.
Edward Jenner (1749-1823)
Edward Jenner blev født den 17. maj 1749 i Berkeley, Gloucestershire, søn af pastor Stephen Jenner, sognepræst i Berkeley og hans hustru Sarah. Edward var yngste barn af en søskendeflok på seks, og forældrene døde da Edward var 5 år, hvorefter blev han opdraget af sin ældre søster.
I løbet af sine tidlige skoleår udviklede Edward en stærk interesse for videnskab og natur, og i en alder af 13 år blev han sat i lære hos en kirurg i Sodbury, nær Bristol og var der i 6 år. Det var under denne læretid, at en malkepige sagde til ham, at hun ikke kunne få småkopper, da hun havde haft kokopper – en udtalelse der fik betydning for hele Jenners liv.
På Edward Jenners tid var indstillingen over for koppesygdommens behandling den, at man kendte inokulation af småkopper fra et menneske til et andet, men at denne metode var upålidelig og jævnlig foranledigede dødsfald. Desuden vidste lægfolk, at overførelsen af kokopper til mennesker kunne beskytte disse mod småkopper (vaccine). Muligheden for at sætte en sådan vaccine i system og dermed udrydde koppesygdommen diskuterede Jenner hyppig med J. Hunter, hos hvem han var i lære fra 1770-72, og af hvem han fik det svar, at spørgsmålet kun kunne løses ved eksperimenter.
Edward Jenner begyndte at praktisere som læge i 1772 i sin fødeby Berkeley, Gloucestershire
Fra 1780 tog Jenner sagen op, og han konstaterede, at kokopperne var to slags, af hvilke kun den ene kunne overføres til mennesket og give fremtidig beskyttelse. Desuden studerede han skoldkopper (variceller), som han troede var identiske med de ægte kopper, navnlig for at undersøge muligheden for overførelsen, sygdommens forløb og muligheden af gentagne anfald.
I 1796 brød der kokopper epidemi ud på en gård i Berkeley, og 14. maj brugte Jenner ko-koppe-inficeret materiale fra malkepigen Sarah Neames hånd til at inokulere den 8-årige dreng James Phipps. Den slog an, og 6 uger senere fik James inokulerede materiale fra en hårdt angrebet patient med kopper, uden at der indtrådte noget sygeligt tilfælde. Jenner foretog nu samme behandling overfor 23 andre personer, og disse fik heller ikke sygdommen kopper!
I 1797 indsendte Edward Jenner afhandling til Royal Society omhandlende sine teorier og behandlingsmetoder mod kopper. Royal Society returnerede afhandlingen med den begrundelse, at den var alt for revolutionær!
Vaccination i nutidig forstand slog først rigtig an, efter Edward Jenner i 1798 publicerede sine epokegørende vaccinationsforsøg: Han havde bemærket, at malkepiger under malkningen af køer med sygdommen kokopper (variola vacciniae af lat. vacca ‘ko’) ofte fik kokopper på hånden uden at blive syge, og at de derefter ikke kunne smittes med kopper. Han indpodede derfor mennesker med sårsekret fra kokopper og udsatte dem derefter for smitte med kopper, uden at forsøgspersonerne dog blev syge. Da fremstilling af vaccinen var let og billig, gik metoden sin sejrsgang over hele kloden. Vaccinationerne var nemme at gennemføre i store befolkningsgrupper, og der var få komplikationer. Kopper var en hyppig sygdom i Danmark helt frem til ca. 1880 på trods af at koppevaccination blev lovbefalet i 1810. Allerede i 1760 blev den 11-årige kronprins, den senere Christian VII podet, og i 1770 inokulerede Johan Friedrich Struense selv den 2 år gamle kronprins Frederik VI.
Den lovbefalet ordning blev ophævet i 1976, og året efter ophørte koppevaccination i Danmark.
1803 åbnede The Royal Jennerian Society for the Extermination of the Smallbox i London. I løbet af kort tid åbnedes tretten vaccinationsanstalter alene i London.
Edward Jenner´s hustru Catherine døde den 13 . september 1815, og året efter vendte han hjem fra London, hvor han genoptog sine elskede studier fra drengeårene, nemlig studier af naturhistorie og geologi. Edward Jenner døde den 26. januar 1823 og blev begravet i Berkeley Kirke. I den smukke italienske have i Kensington Gardens i London blev der i 1862 som den første statue overhovedet i parken rejst en til minde om Edward Jenner.
Vaccine anvendes nu som fællesbetegnelse for alle de forskellige produkter, som man anvender til stimulation af immunsystemet med henblik på at fremkalde immunitet over for infektionssygdomme. Da man indførte koppevaccinationen, viste man intet om mikroorganismer og deres årsagsforhold til infektionssygdomme.
Opfindelsen af vaccination har forebygget millioner af dødsfald over hele verden. Forebyggelse gennem vaccination har været lægevidenskabens største succes og medvirket til at langt flere børn overlever deres første 5 år leveår, og at millioner ikke bliver syge, når de rejser.
Årstal for banebrydende vaccinationer til mennesker:
1798 Kopper, Edward Jenner
1881 Miltbrand, Louis Pasteur
1885 Hundegalskab, Louis Pasteur
1886 Bakteriekulturer, Theobald Smith og Daniel. E. Salmon
1897 Pest, Paul-Louis Simond
1923 Difteri, Gaston Ramon
1926 Kighoste, Jules Bordet og Octave Gengou
1927 Tuberkulose (BCG) Albert Léon Charles Calmette og Camille Guérin
1927 Stivkrampe, P. Descombey
1935 Gul feber
1945 Influenza, Thomas Francis, jr.
1955 Indsprøjtet poliovaccine (IPV) Jonas Edward Salk
1962 Oral poliovaccine (OPV) Albert Sabin
1964 Mæslinger
1967 Fåresyge
1970 Røde hunde
1978 Meningitis
1981 Hepatitis B
-og forskergrupper overalt i verden arbejder konstant på at udvikle nye vacciner mod livstruende sygdomme såsom diabetes og kræft.
Kilde: Edward Jenner and smallpox Vaccination, Lexopan, Mennesker og Medicin, Dansk Medicinsk Årbog
