Har du har røget din sidste cigaret?

 

De første par dage har kroppen det hårdt, efter at du er stoppet med at ryge.

 

Først og fremmest går den i gang med en afgiftning af nikotin.

Og som professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet siger til Videnskab. "Nikotin er et svært afhængighedsskabende stof, ligesom heroin og kokain. Derfor oplever de fleste også svære abstinenser."

Men det handler om at holde ud, for kroppen takker dig i sidste ende.

Når du tager et hvæs af en cigaret, sker der en række processer, eksempelvis får rygning dine slimhinder i lungerne til at hæve.

Rygning fremkalder inflammation (betændelse) nede i luftvejene, og i alveolerne (lungevævet).

"Tobaksrøg gør, at slimhinden infiltreres af hvide blodlegemer, som er designet til at dræbe virus eller bakterier ved at frigøre en række enzymer og antistoffer ud i vævet. Men da der ikke er noget at dræbe, vil enzymerne angribe kroppens eget væv," fortæller professor og overlæge på Medicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital Peter Lange.

Især lungernes elastiske fibre, der er med til at opretholde lungernes vanlige struktur, er sårbare og bukker under. Hvilket fører til en luftvejsforsnævring og nedsættelse af lungefunktionen.

"Man kan populært sige, at rygning får de hvide blodlegemer til at nedbryde eget væv," forklarer han.


Dit blodtryk får det bedre


Med røgen kommer også en masse andre stoffer ned gennem luftvejene. De forringer den ilt, som du indånder og sender rundt i systemet.

Det gør, at hjertet kommer på overarbejde, fordi nikotinen og kulilten får pulsen til at stige. Dit blodtryk vil også stige, da hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe den samme mængde ilt rundt.

Men din hjerne har en fest - den udløser en række endorfiner (hormoner, der giver en følelse af velbehag), påvirket af nikotinen.

Et rygestop vil altid være en gevinst for din sundhed, og det er aldrig for sent at holde op med at ryge, men jo tidligere i livet du stopper, jo større er gevinsten.

Nogle af gevinsterne ved at stoppe kommer først kommer efter mange år, men andre kommer hurtigt:

"20 minutter efter sidste cigaret, normaliseres pulsen, og blodtrykket er faldet," siger Charlotta Pisinger.

Processen med rygestoppet er allerede startet. "Efter 8-12 timer er blodet renset for kulilte, så ilter man sit blod bedre. Og efter et døgn begynder risikoen for blodpropper at falde,« beretter Charlotta Pisinger.

Det er nu, man begynder at have mindre åndenød, fordi blodet er bedre iltet.

Men et rygestop kommer ikke kun kroppen til gavn efter 8-12 timer.


At stoppe med at ryge er en langsommelig heling af kroppen


"Efter en måned er lungefunktionen begyndt at blive bedre. Man kan se på lungefunktionsmålinger, at de bliver bedre," siger Charlotta Pisinger.
Efter ni måneder begynder fimrehårene i lungerne, der beskytter mod andre partikler at blive gendannet. "Der er mange, som oplever, i månederne efter rygestoppet at hoste mere, og det er et positivt tegn, fordi lungerne er i gang med at rense sig selv," fortæller Charlotta Pisinger.

Efter ét år er risikoen for at få blodpropper halveret. Det skyldes, at der er mindre åreforkalkning, hvilket gør, at blodkarrene bliver udvidet, og dermed sænkes risikoen for blodpropper.


Din kræftrisiko bliver gradvist mindre og mindre

Efter fem år er risikoen for et slagtilfælde eksempelvis reduceret, så det er signifikant.

Risikoen bliver ved med at falde de næste ti år.

Det handler om, at blodtrykket og åreforkalkningen skal være stabilt i en længere periode, ligesom fedtsammensætningen i blodet også skal være stabilt.
Derfor går der lang tid, før risikoen for slagtilfælde er den samme som hos aldrig-rygere.

"Risikoen for at få en blodprop i hjertet er efter 15 år, det samme som almindelige ikke-rygere," siger Charlotta Pisinger.

Også kræftrisikoen mindskes først væsentligt efter en årrække.

"15 år efter rygestoppet er risikoen for at få lungekræft faldet til næsten samme niveau, som hvis man aldrig har røget," fortæller overlæge Peter Lange.

Først efter 20 år, er risikoen for at få al slags cancer den samme som hos én, der aldrig har røget.


Vil du vide mere: Læs artiklen om Tobak - Afhængighed på infosundhed.dk 

 

Kilde: Thore Bonnerup, Videnskab.dk

(Foto: Shutterstock)

 

 

Senest opdateret: 18. marts 2020

Se øvrige nyheds artikler under temaet Krop & Sundhed.

Cookies er med til at gøre din oplevelse på hjemmesiden endnu bedre. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Ok