Kort svar: en varig tilstand, som kan behandles

Patienthåndbogen kalder hjertesvigt en alvorlig tilstand, hvor der er varige forandringer i hjertet. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke skal regne med at blive rask i den forstand, at hjertet bliver som før. Til gengæld skriver kilden, at medicinen, man bruger, i høj grad bidrager til at lindre generne og forlænge livet. Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne, bedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Hvor god prognosen er, afhænger af, hvor alvorligt hjertesvigtet er, og af den behandling, du tilbydes.

Mange er bange, når de hører ordet hjertesvigt. Det kan hjælpe at vide, at hjertesvigt ikke betyder, at hjertet er stoppet, men at hjertemusklen er svækket og ikke kan pumpe blodet effektivt nok rundt. På denne side kan du læse, hvad der sker i kroppen, hvad der kan behandles, og hvad du selv kan gøre. Forskellen på hjertesvigt og et akut hjerteanfald kan du læse om i artiklen om hjertesvigt og hjerteanfald.

Hvad er hjertesvigt?

Ved hjertesvigt er hjertemusklen svækket og derfor ikke i stand til at pumpe blodet effektivt nok rundt i kroppen. Blodtilførslen til de enkelte organer bliver mindre. Patienthåndbogen forklarer, at kroppens iltbehov stiger, når vi bevæger os. De forskellige kropsdele har brug for mere blod for at få nok ilt og næring. Et raskt hjerte kan tilpasse sig de øgede krav, men det kan et svækket hjerte ikke. Det kaldes hjertesvigt eller hjertepumpesvigt. Diagnosen bruges, når hjertet fungerer dårligt, og det skyldes oftest nedsat pumpefunktion.

Hvordan mærker du hjertesvigt?

Symptomerne kan være ganske milde. Kilden skriver, at man oftest mærker, at konditionen ikke er, hvad den har været. Mange tror, at det skyldes alderen, manglende motion, rygning eller overvægt. De typiske tegn er:

  • Åndenød. Ved let hjertesvigt kommer åndenøden først ved anstrengelse, ved alvorligt hjertesvigt også i hvile. Vejrtrækningen bliver anstrengt, når du ligger ned, og lettere, når du sidder eller står.
  • Væske i kroppen. Hævede ankler kan have mange årsager, men kan også skyldes væske, der ophobes på grund af hjertesvigt. Væsken følger tyngdekraften og dukker derfor først op i benene. I sværere tilfælde kan du få større maveomkreds og spænding i maven, og vægten stiger ofte.
  • Andre tegn. Du kan føle dig svækket og udtrættes let, have et større søvnbehov og have mindre appetit.

Patienthåndbogen peger på, at du skal være særlig opmærksom, hvis du får åndenød ved mindre eller større anstrengelser, hjertebanken ved lette anstrengelser eller hævede ben, vægtstigning og større maveomfang, så bæltet skal spændes ud. Har du åndenød eller trætbarhed, som du ikke har en god forklaring på, er det vigtigt at tale med din læge. Det er både for at finde ud af, om du fejler noget alvorligt, og for at du kan få den hjælp, du har brug for. Læs mere om hovne ben og ankler og åndenød.

Sådan stilles diagnosen

Lægen mistænker som regel hjertesvigt, hvis du har nogle af de typiske symptomer. Der tages blodprøver, og du skal have taget et EKG, som kan vise tegn på hjertesygdom. Du får ofte lavet en lungefunktionsundersøgelse og bliver måske henvist til en røntgenundersøgelse af brystkassen, fordi åndenød typisk skyldes lungesygdom eller hjertesygdom, og undersøgelserne giver et fingerpeg om retningen. Ultralyd af hjertet (ekkokardiografi) laver man ifølge kilden stort set altid ved mistanke om hjertesvigt, fordi den med stor sikkerhed afklarer, om der er hjertesvigt eller ej. Læs om ultralyd af hjertet og proBNP i blodprøven.

Hvorfor får man hjertesvigt?

Forskellige typer hjertesygdom kan føre til hjertesvigt. En af de hyppigste årsager er følger af en blodprop i hjertet. Blodproppen får en større eller mindre del af hjertemusklen til at blive erstattet af arvæv, som ikke kan bevæge sig, og det nedsætter pumpeevnen. For højt blodtryk gennem mange år kan også slide på hjertet. Fejl på hjerteklapperne (aortastenose, aortainsufficiens, mitralinsufficiens) kan give hjertesvigt, fordi hjertemusklen belastes mere. Desuden findes en lang række ting, der kan svække hjertemusklen (kardiomyopati), blandt andet diabetes, visse betændelsestilstande, alkohol, nogle medfødte hjertesygdomme og visse typer medicin.

Hjertesvigt kan være arveligt. Patienthåndbogen skriver, at der findes en række genfejl, som øger risikoen. Får man hjertesvigt i ung alder, er sandsynligheden for en arvelig årsag større, og man tilbydes typisk genetisk udredning. De fleste steder er aldersgrænsen cirka 50 år, og for personer over 50 år er risikoen for en genetisk årsag typisk mindre. Behandlingen er typisk den samme, uanset om der er en arvelig årsag, men testede familiemedlemmer får at vide, om de har arvet genet. Læs om kardiomyopati og åreforsnævring i hjertet.

Hvilken behandling er der?

Mistænker din praktiserende læge hjertesvigt, bliver du henvist til ekkokardiografi på hjerteafdelingen eller hos en specialist. Er diagnosen hjertesvigt, bliver der lagt en plan for behandlingen. Man starter ofte med den medicinske behandling på hospitalet. Når den er indledt og går godt, kan du og din praktiserende læge fortsætte og eventuelt tilpasse medicinen. Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at fortsætte med kontroller hos din egen læge, fordi den medicinske behandling skal kontrolleres. Har du udtalt hjertesvigt, er det oftest nødvendigt at blive behandlet og kontrolleret på hospitalet.

Kilden beskriver de vigtigste grupper af medicin:

  • ACE-hæmmere og lignende lægemidler udvider blodårerne, så blodtrykket sænkes, og belastningen på hjertet reduceres. Denne type udgør i dag grundbehandlingen og har vist sig at forlænge levetiden.
  • Betablokkere får hjertet til at slå roligere, sænker blodtrykket og styrker hjertet. De bruges af de fleste med hjertesvigt og kan også forlænge levetiden.
  • Vanddrivende medicin reducerer mængden af væske i kroppen og dermed belastningen på hjertet. Den hjælper kun på symptomerne, og det er derfor fint at nedtrappe eller stoppe den i samråd med lægen, når den øvrige behandling virker fuldt ud.
  • Digoxin har en beskeden styrkende effekt og kan hjælpe ved svært hjertesvigt, men ikke alle har gavn af det.
  • Andre typer medicin. I de senere år er der kommet en række nye behandlinger. Blodfortyndende medicin bruges i nogle tilfælde, især ved atrieflimren, og rytmestabiliserende medicin bruges ved tendens til uregelmæssig, hurtig hjerterytme.

Hos nogle kan det være nødvendigt med operation, især ved fejl på hjerteklapperne, eller ved svær åreforkalkning i kranspulsårerne, hvor man kan lave en bypassoperation eller ballonbehandling. Ved svær hjertesvigt kan man få indopereret en særlig type pacemaker, som hjælper hjertet med at pumpe mere effektivt, men først når den medicinske behandling er på plads, og kun efter en hjertespecialists individuelle vurdering. Nogle tilbydes en ICD (hjertestarter). I meget sjældne tilfælde foretager man en hjertetransplantation eller indopererer en pumpe, der kan støtte kredsløbet. Læs mere om implanterbar hjertestarter, bypassoperation og stentbehandling.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen nævner flere ting, du selv kan gøre:

  • Hold op med at ryge. Læs også om rygestop.
  • Vær fysisk aktiv. Det har vist sig at være meget vigtigt ved hjertesvigt. Kan du klare at motionere regelmæssigt, er det gavnligt. Har din hjertelæge henvist dig til et specialiseret træningsforløb, skal du følge retningslinjerne. Mærk selv efter, hvor din grænse går. Se også motion ved hjertesygdom.
  • Spis mindre salt. Det giver lavere blodtryk og letter hjertets arbejde. Salt binder væske i kroppen og øger belastningen. Kilden skriver, at det samlede saltindtag pr. døgn ikke bør overstige cirka 6 g, svarende til en teske, og at man bør holde op med al ekstra tilsætning af salt, for eksempel ved bagning og kogning af kartofler. Se salt og blodtryk.
  • Undgå store mængder alkohol. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
  • Gå ned i vægt, hvis du er overvægtig.
  • Tag din medicin som foreskrevet. Blot få dage uden medicin kan have meget ubehagelige følger for kredsløbet og i værste fald føre til indlæggelse.

Patienthåndbogen anbefaler også at tale med din læge om, hvad der kan have udløst tilstanden, så du ved, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Kan man undgå hjertesvigt?

Kilden skriver, at der uanset hvor sundt man lever ikke er nogen garanti. Nogle har det i generne, eller det kan være en følge af livsnødvendig medicin, for eksempel nogle former for kræftmedicin. Hjertesvigt kan også komme efter en fødsel eller en tid efter en episode med feber, for eksempel influenza. Det kan du ikke gøre noget ved. Men visse ting i livsstilen kan være med til at udløse hjertesvigt. For stort alkoholforbrug kan virke som gift på hjertet og svække hjertemusklen betydeligt, og stopper man med at drikke alkohol, kan det ofte forbedre hjertets tilstand. Usund livsførelse med for lidt motion, for meget og usund mad og rygning kan give åreforkalkning og i sidste ende en blodprop i hjertet, som er den hyppigste årsag til hjertesvigt. For højt blodtryk kan også føre til hjertesvigt, og et regelmæssigt tjek af blodtrykket er derfor en god investering, så man opdager det i tide. Se normalt blodtryk.

Hvornår skal du søge hjælp?

Patienthåndbogen skriver, at du bør tale med din læge, hvis din fysiske form forværres over tid, altså hvis din fysiske formåen bliver mindre end tidligere. Kilden nævner især:

  • åndenød ved anstrengelse eller når du ligger ned
  • natlig hoste
  • brystsmerter, når du er fysisk aktiv
  • hævede ben
  • vægtstigning
  • hurtig udtrætning

Ring 112 ved pludselig kraftig åndenød eller smerter i brystet, der ikke går over, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd). Se også brystsmerter, hvornår til læge.

Hvor mange har hjertesvigt?

Cirka 60.000-100.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad, og flere og flere får det. Cirka 11.000 om året indlægges med hjertesvigt. Den gennemsnitlige alder for at blive ramt er 72 år, og hyppigheden stiger med alderen. Cirka 5 % af befolkningen over 75 år har hjertesvigt, og tallet stiger til over 10 %, når man er over 85 år. Du kan læse en lægelig gennemgang i artiklen om kronisk hjertesvigt og om diastolisk hjerteinsufficiens.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad er årsagen til mit hjertesvigt, og kan den behandles?
  • Hvor meget og hvordan må jeg motionere?
  • Skal jeg veje mig dagligt, og hvornår skal jeg ringe?
  • Er der noget i min medicin, jeg skal være særlig opmærksom på?
  • Kan mine børn eller søskende have gavn af en undersøgelse?

Hvad er ikke verificeret

Siden bygger på Patienthåndbogens artikel om hjertesvigt (opdateret 7. juni 2024), læst i fuld tekst. Kilden indeholder ingen tal for, hvor mange der får forbedret pumpefunktionen, og siden påstår derfor ikke, at nogen bliver helbredt. Der er ikke læst særskilte artikler om medicin, saltfattig kost eller træning, og der nævnes derfor ingen doser. Rådet om 112 og 1813 er redaktionens eget råd.