Sådan påvirker rygning forskellige dele af din krop

Sådan påvirker rygning forskellige dele af din krop

Rygning påvirker næsten alle organer i kroppen. Nogle af disse skadelige virkninger er øjeblikkelige, mens andre sker gradvist over en længere periode.

Rygning påvirker næsten alle organer i kroppen.

Nogle af disse skadelige virkninger er øjeblikkelige, mens andre sker gradvist over en længere periode. Det samme sker, når du holder op med at ryge, hvor din krop langsomt og gradvis skal restituere sig igen.

Hvert år dør ca. 14.000 danskere pga. rygning.

En helt sikker måde for at komme til at se ældre ud – er at begynde at ryge. Rygning kan ændre dit udseende ved at ændre dine tænder, hår og hud. Bortset fra dit udseende svækker rygning også dit hjerte, dine lunger og dine knogler; og reducerer fertiliteten.


Hjertesygdom og rejsningsproblemer

Indskrænkning af hjertets kranspulsårer er en af de farligste konsekvenser af rygning. Da rygning også øger blodtrykket og gør blodet mere tilbøjelige til at størkne, kommer hjertet på overarbejde og derved øges risikoen for en blodprop dramatisk. Rygning kan også påvirke blodgennemstrømningen på andre måder. Rejsningsproblemer er en konsekvens af ændret blodgennemstrømning hos mænd, der ryger.


Lunger og lungekræft

Rygning skader dine lunger og luftveje, og ni ud af 10 dødsfald som følge af lungekræft skyldes rygning, hvilket betyder, at 90% af lungekræftdødsfald kunne forhindres. Rygning forårsager også andre lungeproblemer, såsom emfysem (store lunger), KOL og øger også risikoen for at få lungebetændelse.


Mundkræft

Mundkræftrisikoen er også forhøjet hos mennesker, der ryger eller bruger røgfri tobak. Tilføjelse af alkohol til blandingen intensiverer denne risiko; dem, der ryger og drikker meget, har 15 gange øget risiko for at få kræft i munden. Mundkræft starter normalt som ømhed i munden, der ikke forsvinder. Rygestop mindsker risikoen for mundkræft.


Beskadigelse af tandkød og tænder

Gule tænder er et tydeligt tegn på rygning. Men rygere oplever også andre mund- og tandproblemer. Tandkødssygdomme, dårlig ånde og tab af tænder er alle mere almindelige hos mennesker, der ryger.


Ujævn hudfarve

Rygning påvirker blodkarrene, som leverer ilt og næringsstoffer til hele kroppen. Når huden er berøvet disse vigtige næringsstoffer, begynder ændringer at udvikle sig – selv i en tidlig alder.


Hængende hud og rynker

Tobaksrøg indeholder over 4000 forskellige kemikalier, hvoraf mange er kræftfremkaldende. Andre er kendt for at beskadige kollagen og elastin, to komponenter i huden. som påvirker huden omkring munden. Slap grå hud og dybere rynker er to konsekvenser for tidlig aldringstegn omkring munden.


Alderspletter

Alderspletter (lentigo) kan udvikles hos alle efter længerevarende og gentagen soleksponering, men undersøgelser tyder på, at rygere er mere modtagelige for udviklingen af alderspletter.


Farvede negle og fingre

Tobak misfarver huden på negle og hænder. Dette kan være et tydeligt tegn på en kronisk ryger. Heldigvis forsvinder denne misfarvning normalt, når du er stoppet med at ryge.


Grå stær

Rygere har dobbelt så stor risiko for at få grå stær, der består af uklarheder i øjets linse og medfører nedsat syn. Det kan medføre, at operation er påkrævet. Rygere har desuden øget risiko for at få aldersrelatere makula degeneration (AMD), samt betændelsestilstande i øjet og tørre øjne.


Øjenrynker

Det udvendige øjes rynker, som kærligt betegnes “krage fødder”, udvikler sig tidligere hos rygere end hos ikke-rygere. Disse rynker har også en tendens til at være dybere hos dem, der ryger. Skræk for at holde røg væk fra øjnene forværrer kun tendensen til at udvikle rynker omkring øjnene.


Skøre knogler

Mens virkningen af rygning på lungerne er velkendt, kan det overraske nogle rygere at vide, at de også beskadiger deres knogler. Rygning øger risikoen for knogleskørhed (osteoporose) og knoglebrud.


Forplantningsproblemer

Ikke alene har kvindelige rygere sværere ved at blive gravide, men deres risiko for problemer under graviditeten øges også. Kvinder, der ryger, har en større risiko end normalt for abort, for tidlig fødsel eller for at føde et barn med lav fødselsvægt.


Tidlig overgangsalder

Kvinder, der ryger, når også overgangsalderen tidligere end kvinder, der ikke gør det, ifølge forskere. Undersøgelser viser, at rygere i gennemsnit når overgangsalderen ca. 1 1/2 år tidligere end ikke-rygere. Dette gælder især kvinder, der har røget kraftigt i lang tid. 

 

Læs om afhængighed af tobak i Lægens Leksikon

 

Hvad sker med din krop, når du holder op med at ryge?

Når du stopper med at ryge, vil du opleve svære abstinenser, da nikotin er et svært afhængighedsskabende stof, men et rygestop vil altid være en gevinst for din sundhed.

Du bliver gladere og sundere, samtidig med risikoen for alvorlige sygdomme mindskes. Jo tidligere i livet du stopper des større er gevinsten.


20 minutter – puls og blodtryk

Inden for en halv time efter din sidste cigaret falder din puls og dit blodtryk almindeligvis til normale niveauer.


12 timer – kulilte

Når du ryger, har du 3 til 15 gange mere af dette giftige kemikalie i blodet end personer, der ikke ryger. Dette niveau falder til normalt mindre end en dag efter, at du holder op. Det giver plads til mere ilt i dine røde blodlegemer, som du har brug for til dit hjerte, hjerne og andre organer.


24 timer – hjerteanfald

Rygning er den største årsag til blodprop i hjertet. Din risiko falder efter kun 1 dag uden cigaretter og fortsætter med at falde efter rygestop.


48 timer – lugt og smag

Toksiner i cigaretrøg dræber cellerne, der hjælper dig med at smage og lugte. Heldigvis synes disse celler at vokse hurtigt tilbage, når du holder op med at ryge.


72 timer – bronkierør

Den giftige cigaretrøg inficerer de stier i bronkiesystemet, der transporterer ilt og kuldioxid mellem lungeblærerne og blodet. Det kan gøre det sværere at trække vejret, men det ændre sig allerede 72 timer efter du er holdt op med at ryge. 


2 til 12 uger – blodcirkulation

Rygning er gift for blodcirkulationen, men efter et par uger eller mere bemærker du forbedringer, og god cirkulation er også forbundet med sundere blodtryks-, puls- og iltniveauer i blodet.


1 til 9 måneder – lungefunktion

Her kan du virkelig føle, at du har mere energi. Du begynder at hoste mindre og trække vejret bedre. De små fimrehår i lungerne kaldet cilia begynder at vokse tilbage, og de hjælper med at rense lungerne og mindske infektionen.


2 til 5 år – kræftrisiko

Rygning øger din risiko for visse kræftformer. Du kan hjælpe med at mindske den risiko, hvis du holder op. Efter 5 år vil din risiko for kræft i munden, halsen, spiserøret og blæren kun være halvdelen af, hvad den var, da du røg. Din risiko for livmoderhalskræft falder til en ikke-rygers. 


5 år – blodprop og slagtilfælde

Rygning fremskynder dannelsen af slagtilfælde, der kan føre til apopleksi. Men blot fem år efter du er stoppet, kan din risiko for slagtilfælde falde til den samme som for en person, der ikke ryger. 


10 år – lungekræftrisiko

Så lang tid tager det at reducere din lungekræftrisiko til halvdelen af risikoen for en person, der stadig ryger. På dette tidspunkt mindskes din risiko for kræft i strubehovedet og bugspytkirtlen også. 


15 år – Hjertesygdom

Ved rygestop har du gjort meget for at vende den skade, som cigaretrygning forårsager. Din risiko for både hjertesygdomme og blodprop er nu den samme som en person, der aldrig har røget.
Fakta er at rygere, som ryger hele livet, mister i gennemsnit 15 leveår, men hvis man holder op, inden man fylder fyrre år, mister man i gennemsnit kun et år.


Cigaretstank

At holde op med at ryge har også kosmetiske virkninger. Duften af cigaretter fjernes fra dit hår og tøj. Bare lugten knyttet til en ryger kan være skadelig for andre. Andre kan blive udsat for de toksiner, der får dit hår og tøj til at lugte. Dette er blevet betegnet som passiv rygning og menes at være særligt skadeligt for børn.


Covid-19 og rygning

Coronavirus kan have en særlig alvorlig påvirkning på rygere. Derfor er der netop i denne tid mange gode grunde til at gøre sig fri af de vanedannende cigaretter.

 

Vil du have hjælp til dit rygestop kan du kontakte:

Bliv røgfri med Stoplinien i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

Få hjælp med dit rygestop på Røgfrirygepause fra Københavns Kommune 

XHALE er en app til unge udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse 

E-kvit er et rygestop-program udviklet i samarbejde med Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen

Kilde:
medicineNet.com – is an online, healthcare media publishing company, creating proprietary consumer information. Foto: istock

Øvrige artikler i kapitel