Galdesten og komplikationerne hertil er en af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelse.
Ved galdesten (cholecystolitiasis) forstås sten i galdeblære på grund af ændringer i galdens sammensætning. Oftest er det kolesterolsten, som består af kolesterol og calciumsalte.
Stendannelsen er årsagen til komplikationer, galdestensanfald, cholecystit med akut indsættende betændelse i galdeblæren samt cholangit karakteriseret ved inflammation i de dybe galdeveje ofte med svært påvirket almentilstand.
Årsag
Er ikke fuldstændigt klarlagt, men disponerende for udviklingen er:
- Fedt i kroppen (adipositas).
- Skrumpelever (levercirrose).
- Diabetes.
- Sygdomme med hæmolyse (øget nedbrydning af røde blodlegemer).
- Alder.
- Graviditet
Forekommer langt mere hyppigt hos kvinder end mænd.
Symptomer
Galdestensanfald er karakteriseret ved stærke, ret konstante smerter under højre ribben, patienten er ofte urolig og tilstanden er hyppigt ledsaget af kvalme og opkastninger.
Smerteanfaldet varer typisk 2-3 timer. Ved akut inflammation af galdeblærevæggen (cholecystit) er symptomerne som ved galdestensanfald, men der er temperaturforhøjelse til 38-39 °C, og anfaldet vedvarer i timer eller dage.
Sten i de dybe galdeveje medfører hyppigt betændelse i galdevejene (cholangit). Ved blokering af galdevejene optræder der gulsot (ikterus) og symptomer i form af feber og dybe smerter abdominalt under højre ribbenskant.
Tilstanden kan udvikle sig til blodforgiftning (sepsis) med svært påvirket almentilstand. Ved blokering af galdeblærens og bugspytkirtlens fælles udførsels-gang til tarmen kan patienten udvikle galdestenspancreatit.
Diagnostik
Vurdering af almentilstand, manuel undersøgelse for ømhed og udfyldning under højre kurvatur, ved henvisning er ultralydsskanning af stor værdi. Ved komplikationer med abscessdannelse, CT eller MRCP-skanning, der også kan anvendes til vurdering af dybe galdeveje.
Differentialdiagnoser
Andre årsager til akut abdomen: tarmslyng (ileus), utilstrækkelig blodforsyning til tarmen (mesenterial iskæmi) eller udposning af legemspulsåren (aortaaneurisme), herunder urinvejslidelser, lungebetændelse/lungehindebetændelse (pneumoni/pleurit) og iskæmisk hjertesygdom.
Behandling
Ved galdestensanfald uden umiddelbare tegn på komplikationer er smertebehandling i fokus. Spasmolytika eller NSAID kan anvendes, ofte med god effekt, men anvendelse af opioider kan være påkrævet.
Hvis almentilstanden er påvirket, med svære smerter, høj feber eller gulsot (icterus) henvises patienten til indlæggelse.
Diagnosen etableres på baggrund af biokemi, billeddiagnostiske fund med sten i galdeblæren, der kan være præget at kronisk inflammation (tykvægget galdeblære).
Gentagne smerteanfald der skyldes cholecystitis indicerer operation, hvor man nu rutinemæssigt foretager en kikkertoperation (laparoskopisk) med fjernelse af galdeblæren. Et tilfældigt fund af sten i galdeblæren uden tegn på komplikationer indicerer ikke cholecystektomi.
