Tarmslyng er en akut ophævelse af passage gennem tarmsystemet af enhver årsag


Årsag

En mekanisk hindring i tarmsystemet (mekanisk ileus) eller ophævet peristaltik (paralytisk ileus). Man kan opdele tarmslyng i tynd- og tyktarmsileus og i forhold til intra- og extraluminale årsager.

Tarmslyng med ophævet blodforsyning til tarmen ved strangulation kræver særlig hurtig klinisk intervention. 


Intraluminære årsager: Galdesten der passerer til tyndtarmen pga. perforation af galdeblæren og tyndtarmen grundet inflammation. Tyndtarmstumorer med invagination af tyndtarmen.

Hos børn under 2-års alderen skal man overveje intussusception (kan evt. palperes). Adhærencer- efter tidligere abdominalkirurgiske indgreb af enhver art eller som følge af tilfælde med peritonitis.

Stenosedannelse i tyndtarmen som led i Crohns sygdom. I forhold til colon fokuseres på neoplasmer og volvulus, hvor årsagen kan være at coecum eller sigmoideum er mobil/lang. Kompression eller egentlig strangulation af tarmen kan medføre peritonitis og klinisk har patienterne ofte forstyrrelser i væske og elektrolytbalancen pga. opkastninger og tarmdilatation med væskeophobning.


Symptomer

Det kliniske billede vil afspejle årsag og hvor obstruktionen er lokaliseret. Ved høj tyndtarmsileus domineres symptomerne af opkastninger, ofte voluminøse, ved lav ileus er abdominalsmerter mere fremtrædende.

Ileus på colonniveau har ofte en mere langsom udvikling af symptomer med udspilet abdomen, afføringsstop, turevise smerter, der senere kan ændres til en tilstand med vedvarende smerter.

Opkastninger ses også i forløbet. Patienten vil ofte være akut medtaget, ved stetoskopi kan man høre metallisk klingende tarmlyde.

Evt. øget tokisitet, og billedet kan kompliceres af iskæmisk tarmnekrose med perforation og udvikling af feber, hårdt abdomen ved palpation og en tilstand med shock.


Diagnostik

Henvises akut til indlæggelse. Panoramaet af undersøgelser er røntgenoversigt over abdomen, hvor der kan iagttages dilaterede, luftfyldte tyndtarmsslynger med væskespejl i forskelligt niveau og ofte manglende luft i colon. Hvis der er store mængder luft i colon, må man mistænke colonileus, og der skal her suppleres med røntgenundersøgelse med indhældning af kontrast gennem endetarmen.


Behandling

Dekompression med sonde. Genopretning af væske og elektrolyt balancen. Den kliniske præsentation, resultatet af undersøgelser afgør om fx adhærence-ileus kan behandles konservativt, men hvis der er tegn på begyndende tarmperforation, så er der indikation for operation for at klarlægge årsagen og ophæve obstruktionen.


Paralytisk ileus: Paralyse af tarmens motorik medfører kvalme, opkastninger, afføringsstop eller manglende funktion af stomi. Abdomen er ofte udspilet. Årsagen kan være tale om peritonitis efter abdominalkirurgiske indgreb eller som følge af perforation af hulorgan, ventrikel eller tarm samt ved inflammation af galdeblære, appendix eller ved divertikulitis.

Paralytisk ileus ses tillige ved vaskulære lidelser som dissekerende aneurismer og stenoser på baggrund af arteriosklerose. Svære elektrolytforstyrrelser, herunder lav P-Kalium kan udløse en paralytisk tilstand.


Udredning

Elektrolytforstyrrelser og dehydrering er karakteristisk og udredes med relevante blodprøver. Røntgenoversigt, tarmpassage, CT-skanning, evt. med iv kontrast gennemføres mhp de vaskulære forhold og vil danne en del af grundlaget for videre beslutning om behandling, konservativt eller operation.


Differentialdiagnosen i forhold til mekanisk ileus kan være vanskelig.


Behandlingen

Behandling af paralytisk ileus indebærer genopretning af almentilstanden, korrektion af elektrolytforstyrrelser og dehydrering og stillingtagen til håndtering af den tilgrundliggende sygdom.

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 8. maj 2018