Mavekatar, dyspepsi er et hyppigt forekommende symptom, der kan beskrives som periodevis eller konstante smerter eller ubehag fra den øvre del af maven
Gener ved dyspepsi omfatter
- Kvalme
- Sviende og brændende smerte og trykken
- Dårlig fordøjelse
- Halsbrand og sure opstød
Der kan ikke hos patienterne påvises nogen tilgrundliggende årsag til symptomerne. Helicobakter positive medregnes hvis der ikke kan påvises ulcussygdom.
Årsag
Årsagen til at symptomerne opstår kendes ikke. Man har fokuseret på ventrikeltømning, tonus i ventriklen, kostindtaget, stress og tilstedeværelsen af Helicobacter. Men der er i studier af disse forhold ingen sikker sammenhæng mellem symptomer og de observerede parametre. Heller ikke Helicobacter har nogen betydning, den forekommer lige så hyppigt hos raske som symptomatiske.
Differentialdiagnoser til dyspeptiske symptomer:
Tilstande med øvre abdominalsmerter, colon irritable, sygdomme i galdeveje eller pancreas, cøliaki, lactoseintolerans og vaskulære sygdomme som iskæmisk hjertesygdom.
Udredning
Sygehistorien bør suppleres med oplysninger om den aktuelle indtagelse af medicamina, herunder anvendelse af NSAID, acetylsalicylsyre og forbruget af syrehæmmende medikamina. Objektiv undersøgelse med palpation af abomen, vægt og almentilstand.
Diagnostik
Kan hos patienter uden alarmsymptomer stilles på sygehistorien. Der er således i langt de fleste tilfælde ikke indikation for yderligere undersøgelser. Ved symptomer over flere uger bør man henvise til gastroskopi for at udelukke refluks, ulcus eller malign sygdom, men i disse tilfælde vil der ofte være andre symptomer, herunder vægttab, synkebesvær eller opkastninger.
Hvis listen over medikamina indeholder NSAID bør seponering overvejes.
Behandling
Ved funktionelle tilstande er det vigtigt at forklare patienten om tilstanden og der kan lægges vægt på at sandsynligheden for alvorlig sygdom er meget beskeden.
Symptomatisk behandling kan forsøges, men som ved colon irritabile er placeboresponset i kliniske kontrollerede undersøgelser højt og det er derfor svært at vurdere om man faktisk hjælper patienten med fx syresekretionshæmmende behandling. Hvis man benytter PPI kan der opstå en vis afhængighed og aftrapning af behandlingen kan være en udfordring.
