Kategori: Medicinens historie

Nobelprisen i medicin og fysiolgi 2021

Årets nobelpristagere giver os mulighed for at forstå, hvordan varme, kulde og berøring kan starte nerveimpulser, der giver os mulighed for at opfatte og tilpasse verden omkring os.

Hepatitis C – en global trussel mod menneskers sundhed

Tre forskere har fået tildelt årets nobelpris 2020 for deres opdagelse og beskrivelse af hepatitis C – en virusinfektion, der medfører kronisk leverbetændelse. 

Hvordan celler fornemmer og tilpasser sig iltniveauet

Årets Nobelpris i medicin 2019

For deres opdagelse af, hvordan celler fornemmer og tilpasser sig ilttilgængeligheden har de tre forskere, to amerikanere og en brite, fået tildelt nobelprisen 2019

Den Spanske Syge – verdens første globale pandemi

Omkring 500 millioner mennesker i hele verden blev smittet fra januar 1918 til december 1920 af en usædvanlig dødbringende og aggressiv influenzapandemi – en type fugleinfluenza (H1N1).

Banebrydende opdagelser om immunterapi udløser nobelprisen 2018

Kræft dræber millioner af mennesker hvert år, og er en af menneskets største sundhedsudfordringer.

Danmarks første Nobelpristager Niels Ryberg Finsen

I 1903 fik lægen Niels Ryberg Finsen (1860 -1904 ) som den første dansker Nobelprisen i medicin og fysiologi. Finsen fik prisen for sin forskning vedrørende lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning.

Vaccinationens grundlægger

Edward Jenner var den første, der på videnskabelig basis foretog en vaccination, der gav immunitet overfor sygdommen kopper. Vacciners betydning for folkesundheden er en af de største sundhedsfremmende landvindinger over de seneste 100 år.

Skræddersyet medicin

Efter kortlægningen af det menneskelige genom er det blevet muligt, når man kender den enkelte patients genetiske profil, at skræddersy behandlinger til en målrettet behandling af denne.

Stomiposen

Historien om to iværksættere og om, hvordan en revolution inden for plastindustrien medførte en fantastisk forbedring af livskvaliteten for stomiopererede over hele verden.

Transplantations immunologi i behandlingen af sygdomme hos mennesker

Når patienterne modtager et doneret organ, opfattes dette af kroppens immunforsvar som uønsket – som var det f.eks. en bakterie eller virus – og vil derfor naturligt angribe organet. Dette resulterer i en såkaldt rejektion, en afstødning af organet, hvilket er den største hindring for en vellykket transplantation.

Dansk forskerteam revolutionerer måden vi bruger medicin på

Som de første i verden har et dansk forskerteam fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet formået at kortlægge og fremstille to vigtige stoffer, som i høj grad kan påvirke den fremtidige lægemiddelforskning. 

Historien om immunforsvaret

Verden vrimler med farlige bakterier og virus, der konstant truer vores helbred, men takket være forskellige former for effektiv medicin og vaccinationer kan vi holde mange alvorlige sygdomme fra livet.

Opdagelsen af heparin som antikoagulerende middel

I Danmark blev heparin introduceret på markedet i 1940 af Løvens kemiske Fabrik under navnet Heparin Leo. Med heparin rådede man nu over et antikoagulerende middel. Antitrombotisk behandling med heparin og warfarin. blev mirakelkuren, der revolutionerede behandlingen og forebyggelsen af blodpropper i hjerte, hjerne og lunger.

Historien om de dødbringende parasitter

Tre forskere delte Nobelprisen i Medicin i 2015 for deres opdagelser, som på hver deres måde har bidraget til bekæmpelse af infektioner forårsaget af parasitter og har givet menneskeheden kraftfulde nye midler til bekæmpelse af visse sygdomme. 

Kampen mod resistente bakterier

Menneskeheden er lige nu i et afgørende våbenkapløb mod ondsindede, resistente bakterier. I takt med, at de bakterier, der kan gøre os mennesker syge, bliver resistente over for penicillin og andre former for antibiotika, er vi nemlig nødt til at finde nye antibiotika for fortsat at kunne helbrede folk.

Historien om patologi

Patologi er den naturvidenskabelige lære om sygdomme og sygdomsprocesser i kroppens organer og væv. Det første anatomiske institut blev grundlagt i Alexandria omkring 300 år f.Kr., sammen med flere andre vigtige fakulteter og et bibliotek, hvor egypterne forsøgte at samle al videnskabelig viden i verden.  

Kolesterol blev først gang identificeret i 1769

Kolesterol er en sterol og et lipid, dets navn stammer fra græsk chole- (galde) og stereos (fast stof), samt den kemiske endelse -ol for en alkohol. Navnet kommer af, at det første gang blev identificeret på fast form i galdesten. 

Selektionsteori, netværksteori og immunologen Niels Kaj Jerne

I 1984 modtog immunologen Niels Kaj Jerne Nobelprisen ”for teorier omhandlende specificiteten i udviklingen og kontrollen af immunsystemer og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstoffer”. Det var første gang, Nobelprisen i fysiologi eller medicin blev givet til en teoretiker.

Opdagelsen af cellernes transportsystem

Cellerne inde i vores kroppe arbejder som en fabrik, der producerer og eksporterer et væld af forskellige molekyler, såsom insulin til at kontrollere blodsukkeret eller neurotransmittere, der tillader os at tænke, bestille musklerne til at flytte, opbevare, registrere følelser eller reagere på stress. 

Immunterapi – fremtidens behandling af kræftsygdomme

Ved at aktivere kroppens eget immunforsvar på forskellige målrettede måder kan man effektivt bekæmpe kræft. Når cancerceller kan camouflere sig og skjule sig for immunforsvaret, kræves der individualiseret behandling. 

HPV – Human papillomavirus – den primære årsag til livmoderhalskræft.

Ingen troede på den tyske virusforsker Harald zur Hausen, da han i 70’erne begyndte at tale om, at virus fra helt almindelige kønsvorter kunne være årsag til livmoderhalskræft. Der skulle gå næsten tyve år, før videnskaben anerkendte, at det var sandt. 

Historien om EKG – en lang proces

Under en demonstration i 1820 for de studerende på Det Medicinske Fakultet i København opdagende den danske fysiker Hans Christian Ørsted, at opvarmning af platintråd med elektricitet fra en voltasøjle, at en nærliggende magnetiseret kompasnål bevæger sig, hver gang den elektriske strøm er tændt. Han opdager elektromagnetismen.

Opfindelsen – der forvandlede verden

Allerede i 1916 beskrev Albert Einstein muligheden for stimuleret emission, hvor et exciteret atom passerer igennem et elektromagnetisk strålingsfelt og derved forstærker strålingsintensiteten.

Historien om C-vitamin – også kaldet ascorbinsyre

Skørbug – den klassiske mangel på C-vitamin har været kendt siden oldtiden, men længe var der uenighed om både årsagen til – og behandlingen af sygdommen. 

Historien om Robert Edwards, “Far” til verdens første reagensglasbarn

Verden over burde fire millioner mennesker klappe i hænderne. Netop disse individer er kommet til verden udelukkende på grundlag af én mands livsværk; biologen Robert Edwards, som indførte reagensglasmetoden i England i 1978.

August Krogh – grundlæggeren af den moderne arbejds- og idrætsfysiologi

I 1920 blev August Krogh tildelt Nobelprisen i fysiologi for “opdagelse af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme af næringstilførslen til vævene”.

Historien om den molekylærbiologiske revolution

Biologiskelægemidler – den ny generation af lægemidler, der bekæmper sygdomme ved hjælp af stoffer, der findes naturligt i kroppen, fx hormoner og antistoffer.

Historien om vores indre GPS i hjernen

Hvordan ved vi, hvor vi er?  Hvordan kan vi finde vej fra et sted til et andet? Og hvordan kan vi gemme denne information på en sådan måde, at vi umiddelbart kan finde vej, næste gang vi skal opspore den samme vej?

Historien om poliovaccinen, og Jonas Edward Salk

Polio, også kaldet børnelammelse, har formentlig været årsag til lammelse og dødsfald gennem det meste af menneskehedens historie. Sygdommen var kendt i både det gamle Ægypten og i antikkens Rom. Det var dog først ved indgangen til 1900-tallet, at sygdommen brød ud som en epidemi – først i Europa og senere i USA. 

Paul Ehrlich – Immunologiens fader

Paul Ehrlich – Immunologiens fader og ophavsmanden til ”den magiske kugle” og begrebet ”Kemoterapi”. Siden renæssancelægen Paracelsus’ dage (1493-1541) har det været velkendt, at et lægemiddel skal doceres i passende mængder. Hvis der er for lidt, virker det ikke, og hvis der er for meget, er det giftigt.  

Vitaminforskningens grundlæggere – Frederick Gowland Hopkins

1906 forklarer den engelske læge og biokemiker Frederick Hopkins, at fødevarer indeholder små mængder “vækstfaktorer”, som er nødvendige for selve livet. Hopkins definerer sine vækstfaktorer som stoffer, der er afgørende for helbredet, og som kroppen ikke selv kan producere.

Adolph Hannover – Danmarks første mikroskopiker

Den humorale kropsopfattelse har rødder i antikken og anså kroppen for at være et system af væsker centreret omkring de fire kardinalvæsker, blod, slim, gul galde og sort galde, og balancen mellem de fire. Det er også deraf navnet kommer, for humor betyder væske på latin. Opfattelsen var, at hvis der ikke var balance mellem de fire væsker, kunne der opstå sygdom.

Historien om kortison

Kortison, også kaldet vidundermidlet, er et vigtigt terapeutisk lægemiddel, som anvendes til bekæmpelse af mange lidelser, der spænder fra Addisons sygdom til Reumatoid artrit. Ordet kortison kommer af engelsk cortisone, latin cortex (bark) og høre til gruppen af steroider (kortikosteroider) som også kolesterol, østrogen, progesteron, testosteron, digitalis og aldosteron hører til.

Historien om hormoner – kroppens kemiske kommunikation

Hormoner blev opdaget omkring 1900 og gav afgørende nye indsigter i menneskekroppens biologi, fx kroppens vækst og kønsmodning. Hormonerne viste sig ydermere at være særdeles velegnede som lægemidler og medførte markante fremskridt i behandlingen af flere alvorlige sygdomme, fx sukkersyge. 

Historien om epigenetikken

Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation. Epigenetikken, derimod, beskæftiger sig med de arvelige forandringer, der ikke direkte involverer forandringer i selve det arvelige materiale, DNA.

Electroceutisk behandling

Et forskerteam ved Stanford University of Engineering har udviklet en elektronisk enhed, der fungerer som en pacemaker, mindre end et riskorn. Den kan drives eller genoplades trådløst, når en strømkilde ikke større end et kreditkort holdes over enheden uden for kroppen.

Historien om Robotkirurgi

Ved almindelig kikkertkirurgi opererer man ved selv at bevæge 40 centimeter lange, stive stålstænger. Det slipper man for med robotkirurgi, for her bevæger robotten stængerne via kirurgens bevægelser ved computeren. Det giver en bedre føling med instrumenterne og større præcision.

Historien om den trådløse pacemaker

En ny amerikansk pacemaker, som ikke kræver invasiv kirurgi for at blive implanteret, er netop blevet godkendt til brug i EU. Den er så lille, at den intravenøst kan indføres i hjertet, og denne teknologi spås en spændende udvikling. Den ny type pacemaker er så lille som et riskorn med en diameter på blot 2,6 mm og en længde på 13,5 mm.

Historien om kapsel-endoskopi

Nu er det snart ikke længere nødvendigt at få stukket en meterlang kikkert-slange ned gennem munden og svælget til maven og tarmen, så lægen kan se, om patienten har fået f.eks. mavesår. I stedet kan patienten fastende sluge en lille pille med indbygget kamera.

Historien om termometeret

Undersøgelse af legemstemperaturen vha. et termometer blev indført så tidligt som i 1700-tallet, men blev først sat i system af den hollandske læge Anton de Haan, som anvendte Fahrenheits termometer anbragt i armhulen.

Historien om partikelterapi

I Danmark har vi endnu ikke et anlæg til at behandle kræftpatienter med ved hjælp af partikelterapi, og forklaringen ligger i den helt utrolige pris for et sådant anlæg, nemlig ca. en milliard. Men såvel i Tyskland som i USA er anlæg under bygning til privathospitaler. Der er imidlertid for nyligt etableret et Danish Light Ion Therapy Project, DAN-LITE, med det formål at etablere et partikelterapianlæg til kræft-behandling i Danmark.

Historien om den bærbare defibrillator

Professor Frank Pantridge fra Belfast var kardiolog, og hans bidrag til videnskaben er af højeste betydning, idet han i 1965 opfandt den første bærbare defibrillator. Første model var betjent af et 12V bilbatteri, der ved brug konverterede til 230 volt.

Historien om pacemakeren

Så tidligt som i 1889 opdagede lægen J.A. McWilliam, at man ved hjælp af et elektrisk stød kunne få hjertet til at trække sig sammen. Denne viden benyttede Marc C. Lidwell og Edgar H. Booth fra University of Sydney til i 1926 at konstruere verdens første bærbare pacemaker.

Historien om ny behandling af inflammatorisk tarmsygdom

Inflammatorisk tarmsygdom omfatter en række sygdomme, af hvilke Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er de to mest udbredte. Over hele verden er antallet af patienter med inflammatorisk tarmsygdom stigende, og det skønnes at mere end 50.000 danskere har diagnosen.

Historien om mekanisk medicinering

Lægemidler der optages dårligt i kroppen eller nedbrydes, inden de når deres bestemmelsessted, kan afhjælpes ved at lagre dem i intelligente piller, som så udløses i de planlagte doser, når de når deres bestemmelsessted. 

Historien om kunstige led

Den engelske ortopædkirurg, Professor Sir John Charley, opfandt for 50 år siden en hofteprotese i stål og plastic til erstatning for patientens egen hofte, når denne enten var brækket eller angrebet af artrose. Hans opfindelse var intet mindre end en revolution, og hans udvikling af hofteprotesen blev starten på en lang udvikling, hvor andre ortopædkirurger fortsatte arbejdet med andre proteser. 

Historien om nanoteknologi

Så sent som i 1990, hvor de første videnskabelige publikationer om nanoteknologi så dagens lys startede forskningen i denne videnskab, som rummer store muligheder. Siden da er udviklingen gået ekstremt stærkt, og ved udgangen af 2006 var over 140.000 videnskabelige artikler udgivet om emnet. I femåret 1999 – 2004 har danske forskere bidraget med flere end 500 artikler. 

Den moderne fysiologis fader, William Harvey

Harveys store bidrag til medicinen var hans revolutionerende opdagelse af blodcirkulationen. Det gav øjeblikkelig anledning til kontroverser og fjendtlighed, ved at modsige den normalt ubestridte Galenske lære, grundlaget for medicinsk viden på det tidspunkt.

Historien om billeddiagnostik

Der er sket meget siden W.C. Röntgens opdagelse af røntgenstråler i 1896, og billeddiagnostik er i en rivende og epokegørende udvikling. Skanningsteknikker øger til stadighed lægernes muligheder for at diagnosticere sygdomme på et tidligere stadie. Det forventes f.eks., at man inden for få år vil kunne teste, om en påtænkt behandling af en kræftpatient med kemoterapi vil virke på patienten.

Opdagelsen af mavesårsbakterien helicobacter

Efter at man i 1982 opdagede, at bakterien helicobacter pylori forårsagede langt størstedelen af alle mavesår, er lægerne nu i stand til at behandle mavesår både hurtigt og permanent ved at målrette behandlingen mod den virkelige årsag til problemet, som er bakterier.

Historien om HIV / AIDS

HIV virus blev opdaget i 1981 og i de 25 følgende år er flere end 25 millioner mennesker døde af AIDS. Der forskes stadig intensivt i udviklingen af endnu bedre behandlingsmetoder og medicin, så heldigvis er en hiv-diagnose i Danmark ikke længere en dødsdom.

Historien om stamceller

Stamceller er siden 1960erne blevet anvendt til behandling af bl.a. blodsygdomme og sygdomme i immunforsvaret. Opdagelsen af, at modne celler kan omprogrammeres til stamceller, har fuldstændig ændret opfattelsen af cellers udvikling og specialisering i organismen. 

Historien om transplantationer

Overførsel af organer, væv eller celler fra et sted til et andet blev først rigtigt kendt, da sydafrikaneren Dr. Christiaan Barnard i december 1967 som den første gennemførte en hjertetransplantation. Når et organ transplanteres, opfatter kroppen det nye organ som noget fremmed, der skal bekæmpes.  

Louis Pasteur – mikrobiologiens fader

Hver gang vi går i køleskabet for at tage en karton mælk, bør vi blive mindet om Louis Pasteur som opdagede, at mælk bliver sur på grund af virkningen af bittesmå levende organismer, der er for små til at se med det blotte øje. Pasteur lagde grunden til mange nye opdagelser såsom stereokemi, mikrobiologi, bakteriologi, virologi, immunologi, molekylær biologi.

Alzheimers sygdom

Alois Alzheimer fremkom i 1906 med den kliniske og neuropatologiske dokumentation for, hvordan den sygdom, som vi i dag kalder Alzheimers sygdom, opstår. Han påviste nemlig de nu velkendte senile pletter og den sammenfiltrede masse af hjernetråde i hjernen.

Den antiseptiske kirurgis fader – Joseph Lister

Joseph Lister var den første der så en sammenhæng mellem manglende renlighed på hospitaler og dødelighed efter operationer. Hans banebrydende antiseptiske metoder blev publiceret i The Lancet i 1867.

Johannes Fibiger

Som den første førte Fibiger eksperimentelt bevis for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. 1927 blev han den første kræftforsker, der modtog en nobelpris for medicin/fysiologi. Han fik prisen for 1926, hvor den ikke var blevet uddelt. Men ikke færre end 16 gange blev Johannes Fibiger indstillet til Nobelprisen i fysiologi og medicin

K-vitamin

Det var den danske kemiingeniør Henrik Dam, der som den første lykkedes med at isolere vitamin K. I 1939 kunne han påvise, at koagulationsevnen forbedres stærkt, når nyfødte fik injektioner med vitamin K umiddelbart efter fødslen og blandt de første nyfødte, der i Danmark fik vitamin K, var prinsesse Margrete, nu Margrete II.

Tuberkulose

På verdensplan dør ca. 1,5 millioner mennesker hvert år af tuberkulose og omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede sygdom. Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til. 

Hygiejne – og dens betydning

De virkelige mestre for den sanitære revolution var John Snow som påviste, at kolera bliver spredt gennem vand og Edwin Chadwick som fremførte ideen om kloakering og indføring af rindende vand i folks hjem. 

Blodets mysterier

Det var Karl Landsteiner der fandt frem til blodtyperne og skabte AB0 systemet i 1901. Lige siden 1660’erne havde dristige læger forsøgt blodtransfusioner, men ofte med så katastrofale følger for patienten at flere lande forbød disse eksperimenter. Landsteiner arbejdede med typebestemmelsen af blod, der er forudsætningen for at man uden risiko kan give blodtransfusioner. 

Røngten

Det første fotografi optaget med røntgenstråler blev taget af den tyske fysiker ved universitetet i Würzburg, W.C. Röntgen i 1895 og han modtog i 1901 nobelprisen for sin opdagelse.

Den moderne anæstesi

Tandlægen Horace Wells begyndte i 1844 at anvende lattergas i sin praksis i staten Connecticut i USA. Anæstesien har igennem århundrederne gennemgået en udvikling og på grund af anæstesiens enorme betydning ved ethvert kirurgisk indgreb, er det rimeligt at kalde anæstesien en milepæl i medicinens historie.

P-pillen

P-Pillen satte kvinden i stand til at bestemme over sin egen krop og ingen medicinsk opfindelse har haft så stor en indflydelse på de vestlige samfund som p-pillen. Det var den da 71-årige kvindesags forkæmper Margaret Sanger, der hele sit liv havde arbejdet for fødselskontrol, der omsider fandt en forsker, der var villig til at involvere sig i forskningen.

DNA

Gåden om alle levende organismers arvemateriale – DNA – blev løst i 1953. DNA-molekylerne udgør arvemassen (også kaldet genomet) med alle dens gener (arveanlæg), og det fastlægger den enkelte organismeskarakteristika og funktioner.

Antibiotika

Insulin

Adskillige nobelpriser er blevet tildelt insulinforskere. Men det var den danske forsker og Nobelprismodtager August Krogh der i 1922 lykkedes med at isolere insulin fra oksebugspytkirtler til behandling af diabetes.

Alexander Fleming – Penicillin

Den måske vigtigste opdagelse til gavn for vores sundhed blev gjort af Alexander Flemming i 1928. Penicilliner er historisk vigtige, da de var de første lægemidler, som effektivt kunne behandle en række alvorlige infektionssygdomme. 

Skaberen af psykoanalysen – Sigmund Freud

Sigmund Freud, hed oprindelig Sigismund Schlomo Freud, men skiftede navn omkring 1875 var østrigsk jødisk læge, som blev kendt som skaber af psykoanalysen og religionskritiker.