Historien om kapsel-endoskopi

Historien om kapsel-endoskopi

Pille-kamera

Nu er det snart ikke længere nødvendigt at få stukket en meterlang kikkert-slange ned gennem munden og svælget til maven og tarmen, så lægen kan se, om patienten har fået f.eks. mavesår. I stedet kan patienten fastende sluge en lille pille med indbygget kamera.

 

Nu er det snart ikke længere nødvendigt at få stukket en meterlang kikkert-slange ned gennem munden og svælget til maven og tarmen, så lægen kan se, om patienten har fået f.eks. mavesår.

I stedet kan patienten fastende sluge en lille pille med indbygget kamera.

Pille-kameraet der afslører tarmens hemmeligheder er opfundet af bl.a. lægen Frank Volke fra Fraunhofer-Institut für Biomedizinische Technik, og han udtaler, at det er en utrolig forbedring ved undersøgelse af spiserør, mavesæk og tarme, så patienterne kan undgå at få foretaget en ellers højst ubehagelig undersøgelse med bedøvelse og flere timers restitution.

Pille-kameraet kan ved hjælp af magnetisme styres rundt i kroppen 

Pille-kameraet kan styres rundt i kroppen ved hjælp af magnetisme og sende de optagne billeder ud til lægen.

Kameraet kan bevæges i mange retninger, op og ned, blive drejet rund, og det helt uden at skade patienten.

Umiddelbart efter undersøgelsen kan patienten sætte sig ud i sin bil og selv køre hjem.

Inde i pillen er der en lille radiosender, som løbende sender farvebilleder gennem maveskindet til en modtager. Styringen af kameraet (pillen) sker ved at bevæge en magnet hen over maven, og det får pille-kameraet til at flytte sig.

Indenfor 24 til 72 timer forlader kameraet naturligt og smertefrit patientens system via afføringen.

De nuværende typer kamerapiller, som har været i brug siden 2008, kan blot sende nogle få billeder i lav opløsning, hvor den nye version, som via sit integrerede kamera og lys har trådløs kommunikation, så det nu er muligt at sende video i fuld HD fra indersiden af mavesækken til et bælte som patienten bærer om maven og derfra videre til hospitalet. Det tager seks-otte timer

Transmissionen sker via 4G netværk og bluetooth

Kapsel-endoskopi kan benytte bluetooth til at bestemme og transmittere kapslens nøjagtige placering i mave-tarm-kanalen.

De almindeligste årsager til at foretage kapsel endoskopi omfatter blødning, uafklaret jernmangel, uafklaret mavesmerte, søgning efter polypper, mavesår og svulster i tyndtarm og betændelse forårsagede af tarmsygdomme som f.eks. Crohn’s, samt afsløre tyktarmskræft.

Således kan en speciallæge følge pillens vej gennem kroppen og derved afsløre sygdomstilstande helt uden at patienten behøver at gennemgå unødvendige og ubehagelige undersøgelser.

I Danmark er der et pillekamera i brug på Odense Universitetshospital, men det kan ikke styres og må derfor blot følge med fordøjelsessystemet rundt i kroppen. Det vil derfor være en væsentlig forbedring at kunne styre kameraet rundt.

En almindelig kikkertundersøgelse inklusive bedøvelse koster ca. 3.500 kr., mens et pillekamera kun koster ca. 1.500 – 2.000 kr. Transmissionen sker via det nye 4G netværk.

Den nye generation pillekamera forventes at koste ca. 5.000 kr. så totaludgiften per undersøgelse inklusive granskning af filmen af en specialist vil blive omkring kr.10.000, hvilket dog stadig er billigere end en operation.

Det forventes, at man i nær fremtid også vil kunne benytte forskellige sensorer såvel i som uden for kroppen til analyse af patientens tilstand, f.eks. puls, blodtryk eller vægt.

Målet er at lave løsninger, så patienten ikke behøver at besøge hospitalet til undersøgelser, så vedkommende i mange tilfælde kan undgå de mest ubehagelige undersøgelser, og at sundhedsvæsenet fremover vil satse på avancerede hjemmesygehuse.

Derved vil det mindske problemet med overfyldte hospitaler. Man håber endda på at vi en dag har sådan nogle små minirobotter, hvor vi også kan styre den lige lidt tilbage og tage en vævsprøve af tarmvæggen, men det er dog endnu ren fremtidsmusik.

Med cirka 5.000 nye tilfælde er kræft i tyk- og endetarm en af de hyppigste kræftformer i Danmark.

For at nedsætte dødeligheden inviteres alle danskere mellem 50 og 74 år hvert andet år til screeningsprogram ved at indsende afføringsprøver. Hvis tyktarmskræft opdages tidligt, kan mellem 90 og 95 procent af patienterne nemlig helbredes, mens det kun gælder for 30 procent af de patienter, hvor kræften opdages sent. 

Hvis kameraproducenterne kombinerer alle de teknologier, som de forskellige forskningsgrupper er ved at udvikle, kan du altså fremover se frem til at blive undersøgt af en lille robotpille, der på helt ny måde vil kunne finde tegn på eventuelle sygdomme og straks påbegynde en effektiv og målrettet behandling.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Altomdata.dk

 

 

 

 

Øvrige artikler i kapitel

DNA