Alois Alzheimer fremkom i 1906 med den kliniske og neuropatologiske dokumentation for, hvordan den sygdom, som vi i dag kalder Alzheimers sygdom, opstår. Han påviste nemlig de nu velkendte senile pletter og den sammenfiltrede masse af hjernetråde i hjernen.
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom, som normalt blot kaldes Alzheimers, er en langsom fremadskridende og udbredt svær degenerativ hjernesygdom.
Den medfører svigtende hjernefunktion, som efterhånden udvikler sig til demens (åndelig sløvhed) og hjernesvind samt død efter 8-10 år.
Demenssygdomme omfatter omkring 200 forskellige sygdomme, som ledsages af kognitive forstyrrelser, og Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom.
Hvert år rammes ca. 8.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom, og i Danmark lever ca. 89.000 mennesker med en demenssygdom.
Det anslås, at ca. 50.000 af disse ældre danskere har Alzheimer i ren form, og yderligere ca. 8.500 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer i hjernen er en medvirkende årsag.
Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.
Sygdomme forbundet med demens kan opdeles i tre overordnede grupper:
- Neurodegenerative sygdomme, hvor der sker en gradvis langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner som hos Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens og Lewy Body demens.
- Vaskulær demens (blodpropsdemens) forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar.
- Andre sygdomme med direkte eller indirekte påvirkning af hjernens funktion kan medføre kognitiv svækkelse.
Alois Alzheimer påviser i 1906, hvorledes Alzheimers sygdom opstår
Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske læge og neurolog Alois Alzheimer (1864 – 1915), som opdagede sygdommen i 1906.
Alois Alzheimer beskrev ved en konference i Tyskland med den kliniske og neuropatologiske dokumentation for, hvordan den sygdom, som vi i dag kalder Alzheimers sygdom, opstår.
Han påviste nemlig de nu velkendte senile pletter (plaques) og den sammenfiltrede masse af hjernetråde i hjernen (tangles) på en 51-årig kvinde, som efter fem års indlæggelse for fremadskridende demens var død af sygdommen.
Alois Alzheimer hævdede, at den demens, der ofte opstod hos gamle, ikke altid var udtryk for aldring. Det at blive gammel var ikke i sig selv det, der fremkaldte de organiske forandringer.
Alzheimers kan også skyldes mutationer på APP-genet eller presenilin generne. Udvikling af demens kan også have sammenhæng med tyk mave og overvægt.
Årsagen til Alzheimers kendes ikke, men menes at have to primære årsager, selvom man ikke ved, hvorfor processerne sættes i gang.
De to primære årsager til Alzheimers sygdom skyldes forandringer i hjernen:
- Neurontab i hjernen i den mediale tindringelap (hippocampus), hvilket påvirker langtidshukommelsen, da den fungerer som mellemstation for optagelse af ny data til netop langtidshukommelsen, samt mangel på signalstoffet acetylkolin i hjernen.
- Tilstedeværelsen af signalstoffet acetylkolin er en forudsætning for, at nye data kan oplagres i hippocampus.
Det vil således have effekt på hukommelsen, dersom acetylkolinomsætningen bliver nedsat eller hippocampusdelen af hjernen læderes.
Udviklingen af Alzheimers sygdom er stærkt forbundet med alderdom og øges efterhånden, som man bliver ældre, og er den mest almindelige årsag til demens. Alzheimers ses aldrig før 40-års alderen, men ca. 7% af ældre over 65 år har sygdommen, og blandt de 80-årige er ca. 30 % ramt.
I Danmark er der cirka 50.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom. Almindeligste symptom er glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt, f.eks. irritabilitet og gråd.
Diagnosticering er vanskelig, men det mest tydelige symptom er nok demens, som imidlertid kan have mange årsager. Svigtende hukommelse er derfor ikke nødvendigvis tegn på Alzheimers.
En nyudviklet hjernescanningsmetode kan muligvis revolutionere diagnosticeringen af Alzheimers.
Man har endnu ikke nogen effektiv behandling mod Alzheimers, selvom acetylkolinesterasehæmmere kan have en vis effekt. Derudover kan man medikamentelt behandle specifikke psykiske ledsagesymptomer som f.eks. angst, depression og psykose, samt psykologisk stimulation og træning af hukommelsen.
Derudover gennem psykosocial støtte og rådgivning af patienten om udviklingen.
Jo før diagnosen stilles, jo bedre virker behandlingen og forhalingen af den i øvrigt uhelbredelige Alzheimers sygdom.
I 2018 uddelte Lundbeckfonden ”The Brain Prize” på 1 million euro til fire internationale forskere for deres banebrydende forskning på den genetiske og molekylære basis af Alzheimers sygdom, med vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af nye terapeutiske interventioner såvel som til forståelse af andre neurodegenerative sygdomme i hjernen.
Der bliver konstant forsket i lægemidler, der kan modvirke sygdomsprocesserne, og det giver håb om at kunne bremse eller ligefrem forebygge Alzheimers sygdom i fremtiden.
Vil du vide mere – link til artikler i Lægens Leksikon:
Demens ved Alzheimers sygdom
Vaskulær demens
Demens med Lewy bodies
Demens sygdom
Demens hos ældre
Kilde: Lundbeckfonden
Nationalt Videnscenter for Demens
