Divertikulose er en tilstand med udposninger (divertikler) svarende til tyktarmen (colon), den typiske lokalisation er colon sigmoideum (tyktarmens nederste stykke).
Ved divertikulitis forstås inflammation i eller omkring colon med udgangspunkt fra et divertikel.
Årsag
Det antages at kostens sammensætning (lavt fiberindhold) har en betydning for udviklingen af abnorm muskelfunktion og udposning af slimhinden i tyktarmen. Tilstanden er hyppigt forekommende især i den vestlige verden og det antages at ca 30% af 60-årige har divertikler.
Diverticulitis er en komplikation til divertikulose, hvor et divertikel bliver inflammeret førende til enten mikro-perforation med lokal flegmone i det pericoliske fedtvæv, eller makro-perforation med abscesudvikling med risiko for og udvikling af purulent eller fækulent peritonitis og fistelformation mod omliggende strukturer.
Symptomer
Divertikulose i sig selv giver hos flertallet ingen eller få symptomer. Der kan optræde ganske lette abdominalsmerter og luftophobning i tarmsystemet (meteorisme), som det kan ses ved colon irritabile. Gastrointestinalblødning tilskrives i nogle tilfælde divertikler i colon, men der hersker usikkerhed herom.
Ved divertikulitis er de typiske symptomer akut indsættende v. sidige abdominalsmerter lokaliseret til fossa iliaca. Tilstanden er ofte ledsaget af kvalme, opkastninger, temperaturforhøjelse, ændret afføringsmønster og urinvejsklager med smertefuld vandladning (dysuri).
Ved objektiv undersøgelse af abdomen vil der være en øm udfyldning eller blot ømhed i v side nedadtil. Sparsomme tarmlyde.
Ved opstået betændelse (abscenderende divertikulit) er almentilstanden påvirket og der er tarmslyng (paralytisk ileus).
Ved perforation svært påvirket almentilstand og akut abdomen med defense. Blodprøver viser tegn på inflammation med leucocytose og forhøjet CRP.
Divertikelblødning som kan være pludselig, frisk og smertefri (hæmatokesi).
Differentialdiagnoser
Funktionel tarmsygdom, colon irritabile, obstipation og ved diverticulitis er differentialdiagnoserne colitis ulcerosa, appendicitis, pancratitis acuta, intestinal iskæmi, bristet aortaaneurisme og torkveret ovariecyste.
Diagnostik
Henvisning til kirurgisk afdeling hvis der er markant ændret symptombillede eller væsentlige objektive fund; ultralyd, CT skanning, endoskopi.
Behandling
Ukompliceret divertikulose behandles alene med diæt med et højt fiberindhold evt. lakserende behandling, hvilket vil reducere risikoen for komplikationer. Diverticulitis forløber sædvanligvis mildt og kræver ikke observation i sygehusregi.
Til den relativt upåvirkede patient som præsenterer sig med forhøjet CRP iværksættes et regime med flydende kost og antibiotisk behandling rettet mod gram negative og anaerobe bakterier. Der kan anvendes amoxicillin og metronidazol.
Ved påvirket almentilstand indlægges mhp. yderligere diagnostik (ultralyd/CT af abdomen) og behandling, antibiotika, drænage af absces, evt. operation ved perforation, stenose, absces- eller fisteldannelse. Blødning fra et divertikel behandles enten colonoskopisk eller ved mere massiv blødning ved mescenterial angiografi med embolisering (coiling).
Elektiv kirurgi kan komme på tale ved stenose som følge af divertikulit.
