Diarre – Kronisk

• IBS. Irritable bowel syndrome. Colon irritable
• Inflammatoriske tarmsygdomme. Crohns sygdom. Colitis ulcerosa  
• Laktoseintolerans
• Kronisk betændelse i bugspytkirtlen [Pancreatitis, kronisk]
• Glutenallergi [Cøliaki]

Der kunne anføres talrige årsager ud over ovennævnte, her kan nævnes:

Galdesyremalabsorption, komplikationer til operation med tarmresektion, operation på vagusnerven (vagotomi), operation i mavesækken (ventrikelresektion), fjernelsen af galdeblæren (cholecystektomi) og følger efter strålebehandling samt kronisk intestinal iskæmi.

Metaboliske sygdomme, herunder:

Højt stofskifte (hyperthyreose), diabetes neuropati, akut binyrebarksvigt, og kronisk forstoppelse (obstipation) -i sær hos ældre, en såkaldt sterkoral diarre.

Følgende forhold bestyrker mistanken om et organisk grundlag:

Alder > 50 år, vægttab, feber, natlig diare samt påvirket biokemi med forhøjede inflammationsvariable, anæmi, og hypoalbuminæmi. Fæcesvolumen over 400 g pr. døgn hos voksne.

Diagnostik

Kliniske undersøgelse, almentilstand, ernæringstilstand, palpation af abdomen mhp. udfylding og ømhed. Der bør foretages undersøgelse af endetarmen (exploratio rectalis).

Dyrkning for tarmpatogene bakterier inkl. Clostridium difficile (især ved forudgående antibiotikabehandling), samt undersøgelse for parasitære infektioner (orm, æg og cyster).

Blodprøver

Hæmatologi inkl. jernstatus, faseproteiner, eletrolytter, B-12 vitamin og folat, biokemisk leverfunktion, amylase og evt. screening for coeliaki.

Den videre udredning vil sædvanligvis finde sted i speciallægeregi eller på sygehus og indebærer:

Fæcesundersøgelser: måling af volumen og udskillelse af fedt i afføringen over 3 døgn, mest optimal på en fedtfikseret diæt, fx 70 g/døgn. Normalt udskilles ikke mere end 7 g fedt i afføringen ved indtagelse af 70 g fedt/dag.

Steatoré (fedtdiaré) ses typisk ved: Pankreasinsufficiens, andre malabsorptionstilstande, glutenintolerans (cøliaki), Crohns sygdom med tyndtarmsaffektion, intestinal iskæmi, stråleenterit og bakteriel overvækst samt efter større tyndtarmresektion.

Udredningen indbefatter ofte billeddiagnostik (barium kontrastundersøgelser, UL- abdomen, CT- eller MR-skanning), samt endoskopiske evaluering.

Hvis der er inflammation og evt. blødning kan diagnosen være Colitis ulcerosa/Mb Crohns eller cancer coli, divertikulitis, stråle enteropati, samt iskæmisk colitis. Ublodige vandig diarre kan ses ved sygdomme som colon irritabile, mikroskopisk colitis (lymfocytær/collagen), laksantiamisbrug (naturpræparater), thyreotoksikose, alkohol overforbrug, og laktosemalabsorption.