Kløe [pruritus]

Kløe [pruritus]

Kløe [pruritus]

Kløe er det symptom, som hyppigst bringer patienten til læge/hudlæge.

Kløe kan skyldes histamin eller andre faktorer (urticaria), frigørelse af cytokiner fra aktiverede T-lymfocytter, og endelig kan der være neurogen kløe – uden at det er defineret nærmere.

Hyppige årsager til kløe

Hos børn og unge

    •  Børneeksem (atopisk dermatit)
    •  Reaktive erytemer
    •  Fnat (scabies)  – især hos unge, hvor der aldrig har været hudlidelser, og som ikke klør i ansigtet.
    •  Andre årsager, f.eks. insektbid.

Hos ældre

  • Dermatologiske sygdomme (eksem, lichen ruber, psoriasis, bulløse hudsygdomme etc.)
  • Prurigo nodularis – kløe-knopper
  • Brachioradial kløe
  • Kløe uden hudsymptomer
  • Interne sygdomme:
    • Blodmangel (anæmi).
    • Stofskiftesygdom.
    • Nedsat nyrefunktion nyreinsufficiens
    • Leverpåvirkning.
    • Sukkersyge (diabetes mellitus).
    • Ondartede (maligne) sygdomme.
    • Medicinbivirkning. (udslæt ved medicin)
    • Fnat (scabies)
    • For kraftig affedtning og udtørring af huden, f.eks. ved for meget vask.

Behandlingen skal rettes imod ”årsagen”:

Antihistaminer kan forsøges, eller steroider. Det skal undersøges, om patienten har andre sygdomme. Ved nedsat nyrefunktion (nyreinsufficiens) og ved andre kløende tilstande kan UV-lysbehandling hos hudlægen være det bedste.

Se også afsnittet: Kløe hos ældre (pruritus senilis).

Øvrige artikler i kapitel