Kronisk lymfatisk leukæmi [CLL] viser sig ved ondartet omdannelse af særlige hvide blodlegemer (lymfocytter), der kaldes B-lymfocytter, og ophobning af små lymfocytter i blod, knoglemarv, milt og lever.
B-lymfocytterne er karakteriseret ved nedsat celledød.
Årsag
Årsagen til B-lymfocyttens omdannelse kendes ikke. Risikofaktorer kendes ikke.
Symptomer
Sygdommen opdages hyppigst, før der har været symptomer, ved blodprøvetagning i anden anledning, hvor der findes tydeligt forøget antal hvide blodlegemer, eller ved forekomst af en eller flere forstørrede lymfeknuder.
Symptomerne udvikler sig ofte gradvist med med træthed, nattesved, vægttab og let feber som følge af forøget stofskifte. Der ses bakterielle infektioner, og tidligere helvedesild (herpes zoster) kan vende tilbage på grund af nedsat modstandskraft (nedsat indhold af immunglobulin i blodet).
Ved tiltagende påvirkning af knoglemarven kan der komme symptomer på blodmangel og blødninger (for eksempel i huden) på grund af mangel på blodplader. Begge dele kan også skyldes autoimmun påvirkning og udvikles over kort tid.
Organsvulst med forstørret milt (splenomegali) kan give symptomer med tyngdefornemmelse eller smerter under ribbenene og oplevelse af hurtig mæthedsfornemmelse betinget af tryk fra milten.
Udredning
Ved lægeundersøgelse undersøges for hævede lymfeknuder, miltforstørrelse og andre symptomer, og der tages en række blodprøver samt knoglemarvsprøve.
Behandling
Tidlige stadier, hvor der er forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytter) og ikke forstørrede lymfeknuder eller andre symptomer, observeres uden behandling (”wait and watch”), idet tidlig behandling ikke bedrer tilstanden.
Ved stabil tilstand kan disse patienter overgå til kontrol hos egen læge, som henviser til en afdeling for blodsygdomme, hvis der opstår nye symptomer (for eksempel forøget lymfeknudesvulst eller tilkomst af blodmangel og blodplademangel).
Behandling igangsættes, hvis der kommer tiltagende symptomer. Behandlingen kan være steroid, antistoffer eller kempoterapi.
