MGUS er forøget vækst af nogle særlige hvide blodlegemer, som danner antistoffer (immunglobulin) uden kliniske symptomer på blodsygdom.
Forkortelsen MGUS står for monoklonal gammopati af usikker betydning.
Årsag
Årsagen er ukendt. Denne sygdom kan ses i godartet og ofte forbigående form som led i lever-, bindevævs- og autoimmune sygdomme og infektioner (atypisk lungebetændelse, HIV, hepatitis C).
Symptomer og klinik
Der er ingen symptomer ved MGUS, men hvis der er særlige antistoffer blod eller urin som led i anden sygdom (se ovenfor), ses symptomer som ved grundsygdommen. Nogle få patienter med MGUS udvikler anden lymfecellesygdom.
Udredning
Der tages en række blodprøver. Ved knoglesmerter foretages røntgenundersøgelse af knoglerne.
Afhængigt af undersøgelsens resultater henvises til medicinsk afdeling eller afdeling for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling) til videre undersøgelse af knoglemarv og skelet.
Behandling
Der er ingen behandling. Hos yngre patienter tages blodprøver årligt med henblik på yderligere sygdomsudvikling.
Opdateret tekst om Monoklonal Gammopati af Ukendt Signifikans (MGUS)
Denne tekst er opdateret i forhold til den oprindelige forfatter for at sikre mere omfattende og opdateret information om emnet.
Hvad er Monoklonal Gammopati af Ukendt Signifikans (MGUS)?
Monoklonal gammopati af ukendt signifikans (MGUS) er en tilstand, hvor kroppen producerer en unormal mængde af en specifik type protein kaldet monoklonalt protein eller M-protein. Dette protein stammer fra en klon af plasmaceller, som er en type hvide blodlegemer ansvarlige for produktionen af antistoffer. Selvom MGUS ikke er en kræftsygdom, kan det være en forløber for mere alvorlige tilstande som multipelt myelom eller andre lymfoproliferative sygdomme.
Forekomst og risikofaktorer
MGUS forekommer hyppigst hos ældre mennesker, især over 50 år, og risikoen stiger med alderen. Tilstanden er mere almindelig hos mænd end hos kvinder og ses hyppigere hos personer med afrikansk herkomst. Derudover kan genetiske faktorer spille en rolle, da MGUS kan optræde hyppigere i visse familier.
Symptomer på MGUS
MGUS giver som regel ingen symptomer og opdages ofte tilfældigt ved blodprøver udført af andre årsager. I nogle tilfælde kan patienter opleve:
- Træthed
- Knoglesmerter
- Nedsat nyrefunktion
- Føleforstyrrelser i hænder og fødder (neuropati)
Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer også kan skyldes andre sygdomme, og deres tilstedeværelse betyder ikke nødvendigvis, at man har MGUS.
Diagnose
Diagnosen stilles gennem blodprøver, der påviser tilstedeværelsen af M-protein. De vigtigste tests inkluderer:
- Serumprotein-elektroforese (SPEP)
- Immunfikseringselektroforese
- Kvantificering af immunglobuliner
I nogle tilfælde kan en knoglemarvsbiopsi være nødvendig for at udelukke mere alvorlige tilstande. Lægen vil også vurdere nyrefunktion, calciumindhold i blodet og blodprocenten.
Risiko for progression
MGUS kan udvikle sig til mere alvorlige sygdomme som:
- Multipelt myelom
- Waldenströms makroglobulinæmi
- Amyloidose
- Andre lymfoproliferative sygdomme
Risikoen for progression er ca. 1% pr. år. Derfor anbefales regelmæssig opfølgning med blodprøver og klinisk vurdering.
Behandling og opfølgning
Da MGUS som regel er asymptomatisk og har en lav risiko for progression, kræver tilstanden ikke behandling. Fokus ligger på regelmæssig overvågning for at opdage eventuelle ændringer tidligt. Typisk omfatter opfølgningsprogrammet:
- Blodprøver hver 6.-12. måned
- Vurdering af symptomer
- Eventuelt gentagelse af knoglemarvsbiopsi ved mistanke om progression
Hvornår skal man søge læge?
Personer med MGUS bør kontakte deres læge, hvis de oplever:
- Nytilkomne knoglesmerter
- Uforklarligt vægttab
- Udpræget træthed
- Hyppige infektioner
- Føleforstyrrelser eller muskelsvaghed
Konklusion
MGUS er en relativt almindelig tilstand, især hos ældre, og kræver som regel kun overvågning. Selvom risikoen for progression til kræft er lav, er regelmæssig opfølgning vigtig for tidlig at opdage eventuelle ændringer. Hvis du har MGUS, er det vigtigt at deltage i de anbefalede kontroller og søge læge ved nye symptomer.
