Analfissurer ses som et lineært sår (rift) omkring endetarmsåbningen uden tilstedeværelse af anden sygdom.
Hvis fissuren er kronisk, vil der være forhærdelse af væv (induration) omkring endetarmsåbningen. Lokalisation i midtlinjen bagtil er den typiske præsentation.
Årsag
Traumatisk læsion af slimhinden og det antages at den hyppigste årsag er forstoppelse (obstipation), med hård afføring. Spasme af sphincter og dermed lokal iskæmi er måske medvirkende til manglende heling. Fissuren når i dybden til den interne sphincter, og distalt kan der ofte iagttages en hudfold, der betegnes sentinel pile, eller skin tags.
Symptomer
- Smerter i forbindelse med afføring.
- Der kan ses blødning fra endetarmsåbningen på afføringen.
- Sekretion, svie og kløe.
Klinik
Det vigtigste symptom er smerter svarende til endetarmsåbningen ved afføring. Der kan i timerne efter optræde smerter svarende til endetarmen (rectum) eller halebenet.
Diagnostik og differentialdiagnoser:
Diagnosen stilles ved analinspektion. I den akutte fase kan der sædvanligvis ikke udføres kikkertundersøgelse af endetarm (anoskopi).
Andre årsager til analsmerter bør overvejes, og det er vigtigt i forløbet at udføre fexibel sigmoideoskopi for at udelukke malign årsag til symptomerne. Hvis tilstanden er kronisk skal kræft i endetarmsåbningen (cancer ani) udelukkes ved biopsitagning.
Andre differentialdiagnoser er Crohns sygdom og hæmorider.
Behandling
Forstoppelse kan behandles og forebygges ved at ændre på kosten. Spis mad med flere fibre i. Husk at drikke rigeligt med væske.
Regulering af afføringen med fibertilskud eller osmotisk virkende afføringsmiddel.
Medicinsk behandling med lokale salver, så som diltiazem gel eller nitroglycerin salve. Ved manglende effekt kan herudover henvises til speciallæge mhp. injektion af botulinum toksin, som har dokumenteret effektivt.
Den kroniske fissur kræver ofte kirurgisk behandling. Behandling af den kroniske tilstand er en specialistopgave.
