Medicinens historie

 

Fik man for blot 22 år siden stillet diagnosen AIDS, var patientens forventede levetid cirka to år, og i løbet af de to år var sandsynligheden for at pådrage sig en del såkaldte opportunistiske infektioner stor.

Det ville gøre patientens sidste tid både ubehagelig og smertefuld. Der fandtes kun én medicinsk behandling, som døgnet rundt skulle tages hver fjerde time, og den medførte endda alvorlige bivirkninger.

HIV betyder humant immundefekt virus og AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), på dansk ”erhvervet immun defekt syndrom". HIV er af retrovirusfamilien, en lentivirus, og det er den der forårsager erhvervet immundefektsyndrom, altså AIDS, som pga. det defekte immunsystem ikke har noget forsvar mod livstruende infektioner, såkaldt opportunistiske.

Overførslen af bl.a. sæd, blod, vaginalsekret og modermælk er de primære smittekilder af HIV virus, og findes såvel som viruspartikler som inficerede celler.

Hiv har evnen til små, hyppige ændringer i sin struktur pga. genmutationer (arvespring), og af den grund findes der talrige virusstammer med mindre forskelle. En særlig type, benævnt hiv-2, findes hovedsagelig i vestafrikanske lande og synes at være mindre aggressiv end den almindelige hovedtype, kaldet hiv-1.

Det formodes, at virus oprindeligt er opstået som en mutation fra et beslægtet afrikansk abevirus.

Sæd har langt den største koncentration af viruspartikler, hvorfor ubeskyttet sex er den vigtigste smittevej, Risikoen for at få overført HIV ved samleje er mellem en halv og 10 procent, og størst ved analt samleje. Men også anvendelse af kontaminerede kanyler ses som vigtig smittevej.

En kvinde med HIV overfører ligeledes smitten til sit nyfødte barn samt ved amning. Risikoen for smitte fra mor til barn er 10-30 %. Også overførsel af HIV virus ved blodtransfusion har været behæftet med smitterisiko, men i de industrialiserede lande stilles der nu meget strenge krav til screening af blod til transfusion.

Det skal bemærkes, at virus aldrig overføres ved social kontakt, berøring eller kys, og det samme gælder overførsel gennem mad, drikke eller insektstik. WHO betragter HIV-infektion som pandemisk og på verdensbasis mener man at der er mellem 40 og 50 millioner smittede, hvoraf mere end 60 % af dem findes i Afrika syd for Sahara.

HIV virus blev opdaget I 1981 og i de 25 følgende år er flere end 25 millioner mennesker døde af AIDS. Antallet af Hiv-smittede udgør 0,6 % af verdens befolkning og blot i 2005 døde cirka 3 millioner, hvoraf over en halv million var børn.

Der er således siden 2000 trods al oplysningsindsats påvist ca. 300 nye smittede pr. år. Der er ligeledes de sidste par år set en opblussen i andre seksuelt overførte sygdomme.

Følgerne af en HIV-infektion går fra det langvarige stadium uden sygdomstegn til den afsluttende svære immundefektsygdom. Halvdelen af de smittede udvikler akut mononukleoselignende sygdom to til fire uger efter smitte og får symptomer som feber, halsbetændelse, led- og muskelsmerter, forstørrede lymfeknuder og hududslet, som dog svinder efter nogle uger.

Herefter er patienten som regel rask, med undtagelse vaf varierende grad af hævede lymfekirtler op til otte – ti år. Men der sker gradvis en immunsvækkelse. Den medfører tendens til f.eks. helvedesild, svampeinfektioner i mundslimhinder eller negle samt forskellige hudinfektioner. Hiv-infektionen diagnosticeres ved forekomst af specifikke hiv-antistoffer i blodet.

I Danmark er der dog grund til optimisme, og takket være intensiv forskning og udvikling af bedre virkende medicin er diagnosen AIDS ikke længere ensbetydende med en dødsdom.

I Danmark var der i alt registreret 2580 aids-tilfælde i januar 2006, hvoraf ca. 2000 er døde. Derudover skønnes i alt 5000 at være hiv-smittede, hvoraf 3/4 er mænd. Mandlige homoseksuelle med skiftende seksualpartnere er fortsat den største risikogruppe og udgør halvdelen af alle smittede.

Man skønner således, at der i 2016 er omkring 6.200 mennesker, som lever med HIV i Danmark, og antallet af nye smittede har været stabilt i en længere årrække.

Stofmisbrugere er i Danmark, kun en mindre færre end 10 %. Blandt de resterende, heteroseksuelt smittede mænd og kvinder, er hovedparten immigranter, smittet i oprindelseslandet, og mange andre er smittet ved seksuel kontakt i områder med høj smitteforekomst, især Afrika.

Herhjemme har der kun været meget få tilfælde af smitte mellem mor og barn.

Man frygtede tidligere en stor udbredelse af AIDS i Danmark, og satte derfor ind med omfattende oplysningskampagner. De stadig bedre behandlingsmuligheder har dog mindsket frygten for smitte og derfor er påpasseligheden blevet mindre.

Der forskes stadig intensivt i udviklingen af endnu bedre behandlingsmetoder og medicin, så heldigvis er en hiv-diagnose i Danmark ikke længere en dødsdom.

 

 

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018