Sukker er sødt, men for meget af det kan skade dit helbred
Den bitre side af sukker
Sukker er sødt, men for meget af det kan skade dit helbred.
Fødevarer som frugter, grøntsager, mejeri- og kornprodukter indeholder naturlige sukkerarter, men de indeholder også vitale næringsstoffer og kostfibre. Din krop fordøjer disse kulhydrater langsomt, så dine celler får en stabil forsyning af energi.
Tilsat sukker, derimod, i forarbejdede fødevarer og drikkevarer som sodavand, kager og slik udløser en hurtig blodsukkerstigning og medfører voldsom stigning af insulin i blodet, der vil arbejde på højtryk med at rengøre blodbanen for overflødigt blodsukker.
Hvor meget er for meget?
En ny WHO-retningslinje (Verdenssundhedsorganisationen) anbefaler voksne og børn at reducere deres daglige indtagelse af tilsatte sukkerarter til mindre end 10% af deres samlede energiindtag.
- Kvinder: 6 teskefulde (25 gram) tilsat sukker om dagen
- Mænd: 9 teskefulde (36 gram) tilsat sukker om dagen
Det globale forbrug af tilsat sukker er over åerne steget med 22 teskefulde (88 gram) – så det går den forkerte vej.
Vægtøgning
Sodavand og slik indeholder meget sukker.
- En 1½ liter sodavand indeholder, sukker der svarer til 75 stk. sukkerknalder.
- En pose med 100 gram slik indeholder det samme.
Drikker du blot én sodavand hver dag, samtidig med at du ikke dyrker motion regelmæssigt, vil du føje 7 kg til din vægt om året.
Faktisk er sodavand det værste du kan indtage, da det udover kalorier også er fyldt med både kunstige farvestoffer og sulfitter. Lightprodukter er ikke bedre, da de indeholder kunstige sødestoffer som aspartam. At indtage for meget sukker indebærer tillige forøget vægt, der kan føre til diabetes og visse kræftformer.
Hjertesygdom
4 ud af 10 voksne danskere indtager for meget sukker i deres dagligdag, og en undersøgelse viser, at man har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at dø af hjertesygdom, end de der får mindre sukker. Det er ikke helt klart hvorfor. Det kan være, at det ekstra sukker forhøjer dit blodtryk eller frigiver flere fedtstoffer i blodbanen.
Tilsat sukker er noget, der lægges oveni hverdagsmaden i form af kage, slik og sodavand som et kalorieoverskud, der kan føre til overvægt – og overvægt kan give hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Diabetes
Særligt sukkerholdige drikkevarer øger din vægt og kan forøge din risiko for at udvikle type 2 diabetes. Det kan ske, fordi for meget fedt på kroppen ender med for meget fedt i blodbanen, og din krop reagerer ved at nedsætte insulinets og muskelcellernes evne til at omsætte blodsukkeret i kroppen, som omdanner den mad, du spiser til energi.
Forhøjet blodtryk
Sædvanligvis får salt skylden for denne tilstand, som også kaldes hypertension. Men nogle forskere mener, at sukker kan være en mere bekymrende synder. Men der er ikke påvist en direkte årsagssammenhæng mellem sukkerindtag og diabetes.
Årsagen mener de kan være, at sukker hæver blodtrykket ved at gøre dine insulinniveauer ustabile. Det kan gøre dine blodkar mindre fleksible, og få dine nyrer til at fastholde vand og natrium.
Forhøjet kolesterol
Sukkerholdige kostvaner er dårlige for dit hjerte, uanset hvor meget du vejer.
Det kan:
- Forhøje dit såkaldte “onde” LDL-kolesterol og sænke dit “gode” HDL- kolesterol.
For højt kolesterol er en tilstand, der kan føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. - Forhøje dit blodfedt også kaldet triglycerid, som er endnu farligere end det ”onde” kolesterol.
Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom.
Kolesteroltallet måles i en blodprøve og består af total-kolesterol, som er sammensat af såkaldt HDL, LDL og triglycerid.
Alkoholfri fedtlever
Mange fødevarer som morgenmadsprodukter, snacks, dåsefrugt, sukkerholdige drikkevarer og frugtjuice sødes med fruktose, et simpelt sukker fra frugter eller grøntsager som majs (majssirup). Din lever forvandler fruktosen til fedt i dine leverceller, og hvis du regelmæssigt indtager fruktose, opbygges der små fedtdråber i leveren. Denne tilstand kaldes alkoholfri fedtlever.
Kostændringer er den bedste behandling, men over tid og i sjældne tilfælde kan betændelse og arvævsdannelse skade din lever.
Kik efter nøglehulsmærket som er det officielle ernæringsmærke, der gør det nemt for dig at vælge sundere fødevarer.
Med Nøglehullet sparer du på fedt, sukker og salt og får flere kostfibre og fuldkorn. Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, kan blive Nøglehulsmærket. Slik, is, sodavand og lignende varer kan derfor ikke blive mærket.
Tænder
Når du indtager sukker øges risikoen for huller i tænderne. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan forårsage huller i tænderne. Sukkerholdige drikkevarer, tørret frugt, slik, chokolade, müslibar er de store syndere.
Surt og sødt er en skidt kombination, som slider på tænderne, når man tygger på det. Spis derfor lakrids og vingummi med måde. Husk at jo længere slik og kager sidder i tænderne og klistrer, jo værre er det for tænderne.
Dårlig søvn
For meget sukker i løbet af dagen kan forstyrre dit blodsukkerniveau og forårsage træthed. Du kæmper med at holde dig vågen på arbejde, men jo mere sukker du indtager i løbet af dagen, jo oftere bliver din nattesøvn afbrudt. Undgå dessert som is og kager om aftenen, og sørg for at dit blodsukker er stabilt – det hjælper dig til en god nattesøvn.
Humørsvingninger
Føler du dig nedtrykt? Din søde tand kan være en del af problemet. Flere undersøgelser har forbundet sukker og psykiske problemer. En af de seneste undersøgelser viste, at mænd, der spiste mere end 66 gram sukker om dagen – næsten dobbelt det anbefalede – var 23% mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med angst eller depression end mænd, der spiste 40 gram eller mindre om dagen.
Når du spiser sukkerholdige fødevarer som slik og kage, stiger blodets sukkerindhold (insulin), og det påvirker hjernen til at producere mere af signalstoffet serotonin – et stof, der kobles sammen påvirkning af dit psykiske velvære.
Gigt
Når du spiser sukker, er det med til at udøse og forværre leddegigt og andre bindevævssygdomme. Du ved måske, at når du spiser rødt kød forværres din urinsyregigt (podagra). Det samme gælder for fruktose. Højt indhold af fruktose fra sukkerholdige drikkevarer øger din risiko for anfald af urinsyregigt.
Nyresten
For meget fruktose, majssirup med høj fruktose eller forarbejdede fødevarer – øger risikoen for, at du kan danne nyresten. Nyresten er sten, der dannes i dine urinveje og, som kan sætte sig fast i nyre eller urinleder. Skift noget af sodavandet ud med vand, og nogle af de søde sager med grøntsager, hvis du vil forebygge nyresten.
Aldring
Sukkerholdige drikkevarer kan tilføje negative år til din biologiske alder. Dna’et i alle menneskets celler ligger pakket sammen i lange kromosomer, der i hver ende afrundes af såkaldte telomerer, der er de beskyttelseshætter, der sidder på enderne af kromosomerne og påvirker, hvor hurtigt celler ældes. Forkortede telomerer kan gå hånd i hånd med aldersrelaterede sygdomme som diabetes, og højt blodsukkerniveau forværrer tillige din hukommelse.
En undersøgelse viser at mennesker, der drikker ½ liter sodavand om dagen, har kortere telomerer, og det er længden på telomerene, der afgør hvor gamle vi bliver. Forskere mener, at det medfører en biologisk ældning på 4,6.
Kilde: medicineNet.com – is an online, healthcare media publishing company, creating proprietary consumer information.
Foto: iStock