Forhøjede transaminaser ses ved fund af forhøjede aminotransferaser, ALAT/ASAT hos personer som ikke er kendt med eller mistænkt for kronisk leversygdom.
Det er et hyppigt tilfældigt fund i almen praksis og i forbindelse med helbredsundersøgelser. Man ved fra epidemiologiske studier at prævalensen af transaminasemi er 15-18 % hos mænd og lidt mindre hos kvinder.
Udfordringen er at skelne mellem hvad der er harmløst i forhold til tilfælde, der er udtryk for begyndende eller manifest alvorlig leversygdom.
Årsag
I mange tilfælde kan fundet forklares med forbrug af alkohol eller svær overvægt (adipositas).
Hos patienter med længerevarende forhøjede aminotransferaser (>6 måneder) der udredes med leverbiopsi, finder man:
- Fedtlever hos ca. halvdelen
- Inflammation (infektiøst, viralt, evt. toksisk) hos 25%
- Uspecifik leversygdom hos 15%
- Sjældne sygdomme og kronisk leversygdom herunder skrumpelever (cirrhose) hos de resterende 10%.
Transaminaseforhøjelse kan også være sekundært i forhold til anden sygdom, fx hjertelidelse og inflammatorisk ledsygdom, cøliaki, og her foruden kan en del medikamina være medvirkende.
Udredning
Anamnese er vigtig, tidligere sygdomme, DM, hjerte-karsygdomme, inflammatoriske ledsygdomme, medicinindtagelse, forbrug af alkohol og tobak.
Ved den objektive undersøgelse skal man bedømme BMI (fedme), iagttage om der er kliniske tegn på kronisk leversygdom som ved cirrhose, notere sig om patienten bærer præg af større forbrug af alkohol.
Den biokemiske udredning er i første omgang rettet mod diagnosen af kronisk leversygdom og DM og der tages hæmatologi, incl. jernstatus, albumin, faktor 2-7-10, alkalisk fosfatase, bilirubin samt blodsukker, lipidprofil og evt. glucosebelastning.
Hvis der ikke kan påvises nogen årsag og hvis de forhøjede værdier for transaminaser normaliseres efter nogle måneder afsluttes yderligere udredning.
Ved vedvarende isoleret forhøjede ALAT/ASAT over måneder henvises til ultralyd af abdomen mhp. leverstørrelse og steatose, som med stor sikkerhed kan påvises ved denne undersøgelse.
Hvis der påvises fedtlever, tilrådes alkoholophør i 3 måneder og hvis leverbiokemien normaliseres, så kan fundet tilskrives alkohol.
Hvis der ikke forligger et overforbrug af alkohol, kan forklaringen være NASH, non-alkoholisk-steatohepatitis, og der vil så være indikation for henvisning til nærmere undersøgelse og stillingtagen til leverbiopsi.
NASH er associeret til det metaboliske syndrom og synes ikke at indebære en markant øget risiko for kronisk leversygdom med skrumpelever (cirrhose).
Hvis ultralydsundersøgelsen falder normalt ud, skal kronisk hepatitis B og C samt autoimmun leverlidelse overvejes og patienten henvises til nærmere udredning, der kan evt tages relevante blodprøver med serologiske markører for kronisk hepatitis C og B samt autoantistoffer.
Transaminaseforhøjelse større end 3 gange den øvre normalgrænse bør umiddelbart føre til henvisning.
Meget forhøjede værdier (10-50 gange over referenceintervallet, eller højere):
Akut hepatitis (A, B, C) hvor ALAT stiger typisk et par uger før patienten får gulsot (ikterisk)
Svære tilfælde af autoimmun hepatitis, alvorlige forgiftninger med f.eks. paracetamol, organiske opløsningsmidler, svampe. Svær hypoksisk leverpåvirkning, Akut galdevejsobstruktion (svære tilfælde), Wilsons sygdom, Budd-Chiari syndrom.
