Lymfekræft (malignt lymfom). Hodgkin’s lymfom (HD), og non-Hodgkin’s lymfom [NHL] – ondartet omdannelse af hvide blodlegemer spændende fra helt umodne til helt modne hvide blodlegemer.
Non-Hodgkin’s lymfom inddeles i mere end 20 undergrupper.
Traditionelt inddeles NHL i mindre ondartede og mere ondartede (aggressive) lymfeknudesvulster (lymfomer), som har forskellig fremtræden.
Årsag
Årsagen til lymfekræft kendes ikke.
En række faktorer ved udvikling af lymfekræft kendes, men forklarer kun et fåtal af nye tilfælde.
Eksempler på forhold, der kan have betydning for udvikling af lymfekræft, er: medfødte og erhvervede immundefekter (HIV, immunhæmmende behandling, organtransplantation), visse infektioner, miljøfaktorer (pesticider, opløsningsmidler, hårfarvemidler) samt lymfekræft i familien. Hodgkin’s lymfom forekommer hyppigere i socialklasse 1 og 2 og ved tidligere infektiøs mononukleose.
Symptomer
Lavmaligne (indolente) lymfomer
Diagnosticeres hyppigst ved fremkomst af én eller flere forstørrede, uømme og ikke fikserede lymfeknuder uden ledsagesymptomer.
Symptomerne udvikler sig ofte gradvist med træthed, nattesved, vægttab og let feber som følge af forøget stofskifte. Ved involvering af knoglemarven kommer der desuden symptomer på anæmi og sjældnere blødninger på grund af blodplademangel.
Organsvulst med forstørret milt (splenomegali) kan give symptomer med tyngdefornemmelse eller smerter under ribbenene og oplevelse af hurtig mæthedsfornemmelse betinget af tryk fra milten.
Højmaligne (aggressive) lymfomer
Kortere udvikling med fremkomst af hurtigt voksende lymfeknuder eller anden vækst.
Der er oftere træthed, nattesved, vægttab og let feber i begyndelsen, men sjældnere samtidig påvirkning af knoglemarven. Ved særligt ondartede lymfomer kan symptomerne være som ved akut leukæmi.
Hodgkin’s lymfom
Opdages hyppigst ved fremkomst af en eller flere forstørrede, uømme, forskydelige lymfeknuder på halsen uden ledsagesymptomer.
Hvis der er svulster mellem lungerne. kan der forekomme tryk på luftrørene (bronchial kompression) eller sjældnere på den øvre kropsblodåre (vena cava superior).
Der kan være træthed, nattesved, vægttab og let feber afhængigt af svulstmængden, ligesom der kan forekomme hudkløe og manglende evne til at tåle alkohol.
Klinik
Ved mindre ondartede lymfomer er der hyppigst kun lymfeknudesvulst. Eventuelt mærkes forstørret milt. Ved blodmangel ses symptomer svarende til sværhedsgraden af denne. Ved særligt ondartede lymfomer er der hurtigere udvikling af symptomerne med hurtigt voksende lymfeknuder.
Ved Hodgkin’s lymfom mærkes typisk lymfeknuder på halsen som de eneste symptomer.
Udredning
Der skal hurtigst muligt henvises til en lokal specialafdeling (øre-næse-hals-, plastikkirurgisk eller gastrokirurgisk afdeling) til udtagning af vævsprøve eller en lymfeknude og eventuelt knoglemarvsundersøgelse
Behandling
Kun lidt ondartede (lavmaligne, indolente) lymfomer
Lokaliseret sygdom strålebehandles for at opnå helbredelse. Udbredt sygdom uden symptomer eller generende lymfeknudesvulst observeres uden behandling (”wait and watch”), idet tidlig behandling ikke bedrer tilstanden.
Ved behandlingsbehov anvendes mild kemoterapi, eventuelt med tillæg af antistof mod de sygdomsudviklende lymfocytter. Udbredt sygdom med kun lidt ondartede lymfomer kan ikke kureres, men har længere overlevelse.
Meget ondartede (højmaligne, aggressive) lymfomer
Hvis almentilstanden muliggør det, behandles alle patienter fra begyndelsen med intensiv kemoterapi over 3 måneder med tillæg af antistof mod de sygdomsudviklende lymfocytter. Ved lokaliseret sygdom suppleres med strålebehandling.
Hvis sygdommen fortsætter eller kommer igen og stadig er følsom for kemoterapi, forsøges knoglemarvstransplantation.
Hodgkin’s lymfom
Ved lokaliseret sygdom behandles med få serier kemoterapi efterfulgt af strålebehandling. Udbredt sygdom behandles med kemoterapi over ca. 4 måneder.
Hvis sygdommen fortsætter eller kommer igen og stadig er følsom for kemoterapi, forsøges knoglemarvstransplantation.
