Eksem – oversigt

Eksem skyldes en betændelse i huden, som påvirker de såkaldte T-lymfocyter.

Den kan skyldes overfølsomhed for stoffer i omverdenen (nikkel, parfume, gummi, farvestoffer, konserveringsmidler etc.), og her kan diagnosen stilles ved en hudtest hos hudlægen.

Eksem udgør ca. 1/3 af alle patienter hos hudlægen

Der er mange forskellige undergrupper af eksem (se listen nedenfor). Men ofte er eksem uden påviselig allergisk årsag.

Ved håndeksemer kan det skyldes kemisk eller fysisk irritation af huden.

Eksem kan være uden kendt årsag, som f.eks. ved mønteksem (nummulat eksem) og børneeksem (atopisk eksem)

Eksem viser sig ved, at der er kløe – hvis der ikke er kløe, så er eksem-diagnosen tvivlsom (undtagen ved et såkaldt keratotisk eksem, der sidder i håndflader og fodsåler).

Mønteksen [eczema nummulatum]

Håndeksen [eczema keratoticum]

Fodeksem [eczema mikrobialis]

Da eksem involverer det yderste lag af overhuden (epidermis), er der afskalning i mere eller mindre grad.
Der er moderat rødme. Oftest er eksem ikke skarpt afgrænset – det ”flyder ud” til den normale hud (undtagen for det såkaldte mønteksem).

Der kan ofte være infektion i eksem, som viser sig ved, at det væsker. Det er hyppigst med stafylokokbakterier (Staphyloccus aureus). Her bør kortvarig salvebehandling med Fucidin hydrokortison-salve (i ansigtet) eller Fucicort-creme overvejes 2 gange dagligt i op til 2 uger.

Eksemtyper

Her er en liste over de forskellige typer eksem.

De mange mulige latinske diagnoser kan forvirre – de er knyttet til eksemets sted og udseende.

• Allergisk kontakteksem (dermatitis contactus allergica) – især hårbunds-, ansigts-, hals-, hånd- og underbenseksem. Men det kan sidde alle steder, hvor et relevant allergen har hudkontakt.
• Ansigtseksem (eczema faciei).
• Asteatotisk eksem – tørre kløende pletter – nok en form for børneeksem.
• Børneeksem (atopisk dermatit)
• Dermatit plantaris sicca – en form af atopisk dermatit.
• Eczema keratoticum – en psoriasislignende hudforandring i håndflader og/eller fodsåler.
• Eczema microbialis – ofte på fodrygge og sammen med betændelse på grund af mikroorganismer. Det kan være vanskeligt at behandle.
• Intertrigo – et eksem i fugtige områder af huden, f. eks. bledermatit, eksem på halsen hos småbørn, eksem i skridtet, i armhuler eller under bryster.
• Mønteksem (eczema nummulatum) – ikke fordi det har noget med mønter at gøre, men fordi det 
sidder i pletter af møntstørrelse.
• Nakkeeksem (eczema nuchae).
• Pompholyx – blæreeksem i håndflader og/eller fodsåler.
• Pruritus ani, kløe ved endetarmsåbningen – et stærkt generende fugteksem, måske med kontaktallergi.
• Skæleksem (dermatitis seborrhoica).
• Soleksem (fotokontaktdermatit).
• Staseeksem (eczema hypostaticum).
• Toksisk kontakteksem (dermatitis contactus toxica) – især håndeksem og især hos personer med tidligere børneeksem. Det er langt den hyppigste form for håndeksem. Det kan være en blanding af allergisk og toksisk eksem.

Allergisk kontakteksem (dermatitis contactus allergica)

Toksisk kontakteksem (dermatitis contactus toxica)

Behandling af eksem

Den ”gyldne standard” er steroider dvs. binyrebarkhormonholdige cremer/salver, som findes i opløsning (til hårbund, ører), som gel til behårede områder, som creme (kosmetisk det mest acceptable), og som salver (”fedtede, ulækre” – men det, der virker bedst, især til skællende hudforandringer).

I ansigtet bør kun bruges lette midler – absolut ikke kraftige steroider.

Til eksembehandling findes lidt dyrere, nye midler, som ser ud til at have færre bivirkninger. Tilskud til eksemmedicin afhænger af eksemets art.

Eksem er oftest en ”kronisk sygdom”, hvor der er brug for planlægning af langtidsbehandling, og hvor valget af behandling afhænger af, hvor eksemet sidder.