Advarselstegn ved type 2-diabetes

60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes - er du en af dem?

 

Advarselstegn ved type 2-diabetes

Får du konstateret Type 2-diabetes også kaldet sukkersyge er konsekvensen at din krop har svært ved at omdanne kulhydrater i fødevarer til energi.

Dette indebærer at sukker ophobes i dit blod. Med tiden øger det din risiko for hjertesygdomme, blindhed, nerve- og organskader og andre alvorlige tilstande. Det rammer mennesker i alle aldre, og de tidlige symptomer er milde.

300.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (præ-diabetes)


Hvad bemærker du først?

Mennesker med type 2-diabetes har ofte ingen symptomer. Når de opstår, kan et af de første være:

  • Du ofte føler tørst.

Andre symptomer kan være:

  • Mundtørhed
  • Større appetit
  • Tisser oftere end normalt
  • Usædvanligt vægttab eller stigning

Senere når dit blodsukkerniveau bliver højere, kan du have andre problemer som:

  • Hovedpine
  • Sløret syn
  • Træthed
  • Hyppige infektioner


Tegn på alvorlige problemer


I mange tilfælde opdages type 2-diabetes først, når dit helbred tager en alvorligere drejning. Nogle advarselssignaler inkluderer:

  • Sår, der er langsomme med at heles
  • Hyppige urinvejsinfektioner
  • Kløende hud, især i lysken


Det kan påvirke dit sexliv

Diabetes kan skade blodkar og nerver i dine kønsorganer. Dette kan føre til et tab af følelse og gøre det svært at få orgasme. Kvinder er også tilbøjelige til tørhed i skeden. Cirka 1 ud af 3, der har diabetes, vil have en form for seksuelle problemer. Mellem 35% - 70% af mænd, der har sygdommen, vil have en vis grad af impotens i deres levetid.


Risikofaktorer, du kan kontrollere

Nogle sundhedsvaner og medicinske tilstande, der er relateret til din livsstil, kan øge din risiko for at få diabetes type 2, herunder:

  • Fedme eller overvægt, især i taljen
  • Inaktiv livsstil
  • Rygning
  • Højt indtag af alkohol
  • Højt kolesterol
  • Højt blodtryk


Risikofaktorer, der er ude af din kontrol

Race eller etnicitet

Familiehistorie med diabetes:
At have en forælder eller søskende med diabetes øger dine odds.

Alder:
At være 45 år eller ældre øger din risiko for type 2-diabetes.

Jo flere risikofaktorer du har, jo mere sandsynligt er det at du kan få type 2-diabetes.


Risikofaktorer for kvinder

Det er mere sandsynligt, at du får diabetes type 2 senere, hvis du:

  • Havde svangerskabsdiabetes, da du var gravid
  • Tidligere har født et barn, der vejede over 4,5 kg
  • Har PCOS (polycystisk æggestokkesyndrom)


Risikofaktorer for mænd

  • Flere mænd end kvinder får type 2-diabetes
  • Mænd har 20% større risiko for at få diabetes end kvinder
  • Mænd har 85% større risiko for at dø som følge af diabetes

Årsagen til disse negative tal for mænd er en række forskellige faktorer:

  • Mænds manglende viden om symptomer
  • Mænds tilbageholdenhed med at gå til læge med problemer
  • Mænds manglende viden om sundhed, symptomer, sund livsstil og medicinering


Hvordan fungerer insulin?

Hos en sund person hjælper insulin med at omdanne mad til energi. Under fordøjelsen nedbrydes kulhydrater til sukker (glukose). Det kommer ind i blodbanen, og får din bugspytkirtel til at frigive hormonet insulin - lige i den rigtige mængde. Det hjælper dine celler med at bruge sukkeret til brændstof.

Med type 2-diabetes kan dine celler ikke bruge sukker korrekt. Det betyder, at der er meget af det i dit blod. Hvis du har en tilstand, der kaldes insulinresistens, opretter din krop hormonet, men dine celler har svært ved at optage glukose, hvilket skaber en stigning i sukker i blodet.

Hvis du over tid har haft en ubehandlet type 2-diabetes, producerer din bugspytkirtel mindre insulin og derved stiger dit blodsukker - og præ-diabetes er diagnosticeret.


Hvordan bliver du diagnosticeret?


Din læge vil tage en blodprøve og foretage en HbA1c-test. Det viser dit gennemsnitlige blodsukkerniveau de sidste 2-3 måneder. Hvis du allerede har symptomer, kan han foretage en tilfældig blodsukkertest, som viser, hvad dit nuværende blodsukkerniveau er.


Dine kostvaner gør en forskel

Der er en velkendt sammenhæng mellem overvægt og risiko for at udvikle type 2-diabetes. Du kan kontrollere blodsukkerniveauet ved at ændre din kost og derved tabe dig. Det reducerer også din risiko for komplikationer.

Kosten spiller en stor rolle, når man har diabetes:

  • Spis varieret – og ikke for meget
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Spis mindre mættet fedt
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Drik vand
  • Spis mindre sukker
  • Spis mad med mindre salt
  • Undgå alkohol

Vær opmærksom på kulhydraterne i din kost. Hold øje med hvor meget fedt og protein du spiser, og skær i kalorierne. Bed din læge om at henvise dig til en diætist, som kan hjælpe dig med at træffe sunde valg med en kostplan.


Fysisk aktivitet er vigtigt

Regelmæssig træning, som styrketræning eller gåture, forbedrer din krops brug af insulin og kan sænke blodsukkerniveauet. At være aktiv hjælper også med at slippe af med kropsfedt, sænke blodtrykket og beskytte dig mod hjertesygdomme. Forsøg at få 30 minutters moderat aktivitet ind i de fleste ugedage.


Stress og diabetes

Stress kan øge dit blodtryk og dit blodsukker, som igen kan føre til højt blodsukkerniveau. Prøv i stedet at praktiser afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning, meditation eller visualisering. At tale med en ven eller et familiemedlem kan hjælpe. Hvis din stress fortsætter så tal med din læge, som kan henvise dig til psykolog.


Hvad er forskelen på type 1- og type 2 diabetes

Diabetes mellitus - kaldes i daglig tale sukkersyge, er en livslang kronisk sygdom.

Diabetes opdeles i undergrupper:

Type 1-diabetes (tidligere kaldet insulinkrævende sukkersyge)
Ved diabetes 1 ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin.

Den nedsatte insulinmængde hæmmer sukkeroptagelsen i kroppens fedtvæv og muskler. Dette fører til forhøjet mængde af sukker i blodet. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe.

Type 1-diabetes debuterer som regel akut og rammer oftest børn eller yngre voksne, men også ældre mennesker kan rammes.

Type 2-diabetes (tidligere kaldet ikke-insulinkrævende sukkersyge).
Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin, og du kan have sygdommen i mange år uden symptomer eller med meget få symptomer.

Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. Nogle personer kan opnå dette med en ændret kost og motion, andre har brug for at supplere med medicin, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen.

Type 2-diabetes rammer især mennesker, som er overvægtige og får for lidt motion og risikoen for at få sygdommen stiger med alderen.

Hvis diæt og motion ikke kan få dit blodsukker under kontrol, kan din læge muligvis tilføje medicin. Der findes forskellige typer diabetesmedicin, og de er ofte kombineret. Nogle hjælper ved at aktivere din bugspytkirtel til at producere mere insulin. Andre hjælper din krop med at bruge den bedre eller blokere fordøjelsen af stivelse.


Hvorfor blodsukkertestning er vigtig


Din læge kan vise dig, hvordan du udfører en blodsukkertest ved hjælp af en glukosemåler til at kontrollere dit blodsukker. Dette giver dig mulighed for at vide, hvordan din behandlingsplan fungerer. Hvor ofte og hvornår du tester, vil være baseret på, hvor godt kontrolleret din diabetes er, den type behandling, du bruger, og hvor stabilt dit blodsukker er. Almindelige testtider er, når du vågner op, før og efter måltider og træning og ved sengetid.


Diabetes og hjerte-kar-sygdomme


Hvis du ikke behandler din diabetes med sund kost og motion, er det mere sandsynligt, at du får åreforkalkning i dine blodårer end mennesker, der ikke har diabetes.

Ved åreforkalkning opstår der aflejring af fedt, kolesterol og kalk, et klæbrigt stof der bremser blodgennemstrømningen og øger din risiko markant for blodpropper, hjerteanfald eller slagtilfælde.

Ca. 2 ud af 3 personer med diabetes dør af hjertesygdomme.


Diabetes og nyrekomplikationer


Med diabetes kan dine små blodkar i nyrerne beskadiges, så de påvirker deres funktion. Jo længere tid du har haft diabetes, jo større er chancen for, at du får kronisk nyresygdom. Diabetes er den hyppigste kendte årsag til nyresvigt. At kontrollere dit blodsukker, blodtryk og kolesterol kan sænke din risiko for denne komplikation.
Årlige kontroller og medicin kan bremse sygdommen og holde dine nyrer sunde.


Øjenproblemer med diabetes


Højt blodsukker kan beskadige de små blodkar, der bringer ilt og næringsstoffer til nethinden, en kritisk del af dit øje. Dette er kendt som diabetisk retinopati, og det kan føre til nedsat syn og i værste tilfælde blindhed.

Diabetes er den hyppigste årsag til nye tilfælde af forandringer i øjets nethinde med synstab til følge blandt yngre voksne i Danmark. Det er vigtigt at overholde de regelmæssige øjenkontroller, da behandlingskrævende forandringer i øjnene ikke altid kan mærkes.


Diabetisk neuropati


Over tid kan ukontrolleret diabetes og højt blodsukker forårsage nervesmerter også kaldet nervebetændelse. Det er som regel blodgennemstrømningen i de små blodkar omkring nervebanerne, der er problemet. Symptomerne inkluderer prikken, følelsesløshed, smerte og en fornemmelse af stifter og nåle - ofte i dine fingre, hænder, tæer eller fødder. Skaden kan ikke genoprettes, men der er behandlinger, der kan hjælpe.
Kontrol af din diabetes kan hjælpe med at forhindre yderligere skade.


Fodproblemer og diabetes


Diabetisk nervebetændelse kan gøre det svært at føle dine fødder. Tabet af følesansen kan medvirke til, du muligvis ikke bemærker fodsår og på samme tid nedsættes blodgennemstrømningen til området, og såret har svært ved at heles. I alvorlige tilfælde kan infektioner resultere i amputation.
Følesansen og fodpulse skal regelmæssigt undersøges og vurderes hos en statsautoriseret fodterapeut.


Tænder, tandkød og diabetes


Højt blodsukkerniveau kan øge de bakterier i munden, der udvikler plak. Plak fører til tandkødssygdomme. Tandkødsbetændelse og paradentose er de to mest almindelige problemer i mundhulen hos mennesker med diabetes. Det beskadigede tandkød og bakterierne spredes til resten af kroppen gennem blodet. Det gør det også lettere at få en infektion. Ved at holde blodsukkerniveauet under kontrol mindskes risikoen for spredning af infektioner.


Kan diabetes forebygges?

En af de mest overraskende oplysninger om type 2-diabetes er, at du kan undgå den. 

For at sænke din risiko skal du følge de samme retningslinjer for at afværge hjertesygdom:

  • Spis sund kost – og skab derved sunde kostvaner for hele familien
  • Dyrk motion i 30 minutter - 5 dage om ugen
  • Tab dig hvis du er overvægtig - og undgå at tage de tabte kilo på igen
  • Tal med din læge om at blive testet for præ-diabetes

Personer med præ-diabetes kan undgå at få diabetes med livsstilsændringer.

 

Kilde: medicineNet.com - is an online, healthcare media publishing company, creating proprietary consumer information. Foto: istock

 

 

 

Senest opdateret: 13. januar 2020
Cookies er med til at gøre din oplevelse på hjemmesiden endnu bedre. Ved brug af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Ok