Hjemmeplejens opgaver

 

Hjemmeplejens opgaver omfatter hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i dit hjem, hvis du pga. nedsat funktionsevne ikke selv magter det.

 
Det er din kommune, der bevilger hjemmehjælp. Du eller dine pårørende (med din accept) kan kontakte den kommunale hjemmeplejes visitationskontor, der behandler ansøgninger om hjemmehjælp
 
Personlig pleje og omsorg
  • Hjælp til vask/bad, toiletbesøg, af- og påklædning
  • Hjælp til at tage medicin
  • Hjælp i forbindelse med anretning/servering af mad
  • Hjælp til at komme i og op af sengen 
Praktisk hjælp
  • Rengøring eks. støvsugning, gulvvask
  • Tøjvask
  • Hjælp til indkøb

Fleksibel hjemmehjælp giver modtageren mulighed for, at bytte eller erstatte de visiterede ydelser. Det er en forudsætning at den ombyttede ydelse kan afvikles indenfor det tidsrum der er visiteret til.

  • Genoptræning og vedligeholdelsestræning
  •  Personlige hjælpemidler
  •  Genbrugshjælpemidler
  •  Bolig og boligændringer
  •  Aktivitetstilbud
  •  Transport
  •  Korttidspladser og aflastningsordning
  •  Madordning
  •  Plejeorlov 

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Patienter, der som led i sygehusbehandlingen har brug for ambulant genoptræning, skal have en genoptræningsplan med i hånden, når de forlader sygehuset. Genoptræningsplanen sendes samtidig til kommunen. Det er sygehuslægen, der vurderer behovet for genoptræning. Genoptræningen er gratis for patienten. Genoptræning kan omfatte træning i daglige færdigheder, træning i fysiske funktioner og træning kommunikation og hukommelsestab.

Genoptræningen kan foregå i eget hjem, på kommunens ældrecentre eller hos private enheder til træning.Kommunen skal også tilbyde vedligeholdelsestræning, der målrettet sigter på at forebygge funktionstab og/eller sigter på at fastholde eller forbedre det hidtidige funktionsniveau. Man kan sige, at vedligeholdelsestræning omfatter al anden træning, som ikke er genoptræning. 

Personlige hjælpemidler

Afhængig af behovet kan særlige personlige hjælpemidler bevilges. Det bæres typisk på kroppen, f.eks. ben- og armproteser, brystproteser, kropspleje, parykker, høreapparat, kompressionsstrømper, inkontinens hjælpemidler, ortopædisk fodtøj. Hjælpemidlet skal endvidere i væsentlig grad være med til at lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Se: Hjælpemiddelbasen. www.hmi-basen.dk 
 

Genbrugshjælpemidler

Sygeseng, rollator, kørestol, badebænk osv. kan bevilges. Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Den praktiserende læge henviser om nødvendigt hjælpemiddelterapeuter, som de fleste kommuner har til varetagelse af denne opgave.

Se: Hjælpemiddelbasen: www.hmi-basen.dk
 

Boliger og boligændringer

Kommunen yder hjælp til personer, som på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp til boligændring eller til boligskift.

En helbredsvurdering danner grundlag for visitation til hvilken boligtype der er behov for. Visse kommuner skelner mellem ældre-handicapboliger og plejeboliger.
 
Ældre med handicaps kan søge om at få foretaget mindre ændringer i egen bolig, f.eks. fjernelse af dørtrin, opsætning af gelændere og håndtag, således hverdagen kan fungere bedre.
 

Aktiveringstilbud

Kommunerne tilbyder aktivitets- og omsorgs tilbud, som kan medvirke til at opretholde en så god livskvalitet som muligt. Den ældre bliver tilbudt en række aktiviteter tilpasset den enkelte brugers behov.

 

Transport
 
Ældre, som ikke kan varetage transporten til og fra egen læge/speciallæge, skal visiteres af kommunen til transport.


Korttidspladser og aflastningsordning

Korttidspladser er et tilbud til ældre, der midlertidigt har et særligt behov for omsorg og pleje, som kun kan tilgodeses ved et døgnophold.

Ældre, syge eller handicappede, hvor de pårørende har brug for døgnaflastning, kan ligeledes tilbydes en korttidsplads af en varighed mellem blot nogle dage og maksimalt op til 4 uger.
Afløsning og timeaflastning kan tilbydes pårørende til syge ældre i eget hjem.

Madordninger

Ældre borgere, der ikke selv kan lave egen mad, kan få bevilget levering af varm mad. Maden leveres hver dag mellem kl. 11.00 – 13.00 til borgerens hjem. Som udgangspunkt leveres maden varm og spiseklar, men hvis man ikke ønsker at spise på dette tidspunkt, kan man vælge at få den leveret kold, så man selv kan varme den op, når det passer.

 

Plejeorlov

Ældre borgere, der ikke selv kan lave egen mad, kan få bevilget levering af varm mad. Maden leveres hver dag mellem kl. 11.00 – 13.00 til borgerens hjem. Som udgangspunkt leveres maden varm og spiseklar, men hvis man ikke ønsker at spise på dette tidspunkt, kan man vælge at få den leveret kold, så man selv kan varme den op, når det passer. 

 

 

Øvrige artikler i kapitel