Bumser skyldes hormonel påvirkning af talgkirtler og hårsække, hvor øget talgproduktion, hudorme, lukker udførselsgangen for talgkirtlerne.
Uren hud er en meget hyppig sygdom hos unge under 30 år – kan starte helt fra 8-9 års alderen.
Bumser (akne) findes i mange sværhedsgrader:
- Aacne vulgaris
- Acne cystica
- Acne fulminans.
Hvis voldsom akne, henvises til hudlæge.
Bumser, uren hud [akne]
Behandling af akne:
Epiduo-gel 1 gang dagligt smøres på hele det akneangrebne område før sengetid på ren og tør hud. Gentagne behandlinger kan være nødvendige, og Epiduo kan anvendes, så længe der er behov.
En anden behandling er Clindoxyl-gel 1 gang dagligt før sengetid. Behandling med Clindoxyl bør ikke overstige 12 uger i træk på grund af risiko for udvikling af resistente mikroorganismer.
Som systemisk behandling kan anvendes tabl. Tetralysal 150-300 mg 1-2 gange dagligt i nogle måneder.
Tabl. Erycin 250/500 mg 2 gange dagligt er også en mulighed, men har måske hyppigere bivirkninger på fordøjelsen.
Hvis akne hos piger/kvinder forværres i forbindelse med menstruation (hormonel påvirkning), så kan p-piller som Diane Mite eller Yasmin overvejes. Antibiotisk tabletbehandling skal altid kombineres med behandling på huden.
Bedste middel til svær acne er tabl. isotretinoin 20-60 mg per dag, men må kun gives af hudlæger. Isotretinoin ”slukker” for talgproduktionen. Her kan en daglig dosis på 10 mg isotretinoin være tilstrækkelig (eller 20 mg isotretinoin hver anden dag) – men det skal også gives af en hudlæge.