Mandligt hårtab på hovedet
– starter med tilbagetrukket hårlinje i tindingen og udtynding oven på hovedet.
Man kan diskutere, om det kan kaldes sygdom.
Behandling af hårtab
Eneste behandlingsmuligheder er enten Regaine-opløsning 5% 2 gange dagligt eller tabl. finasterid 1 mg daglig. Men virkningen er ikke overbevisende.
Hvis en ung mand vil forsøge behandling: Tag først et digitalt billede og derefter et nyt billede hver tredje måned. Behandlingstiden bør være 9-12 måneder, før man kan bedømme, om midlet virker. Hvis ikke, så hjælper behandlingen ikke.
Hårtransplantation kan komme på tale, men omkostningerne skal betales af patienten selv.
Der findes en mere sjælden form for skaldethed, som kommer meget hurtigt hos unge mænd (”munke-skaldethed”). Denne form er umulig at behandle, så man må enten bære paryk eller stå ved sin skaldethed.