Hudsvulst, oversigt [hudtumor]

Hudsvulst, oversigt [hudtumor]

Hudsvulster kan være godartede (benigne), eller de kan være ondartede (maligne, kræft, cancer)

Det er nødvendigt at gå til lægen med en svulst for at være sikker på, hvordan den skal behandles.

I mange tilfælde henviser lægen til hudlægen.

I huden kan svulsten komme fra forskelligt væv: Overhuden (epidermis), læderhuden (dermis, corium) eller underhuden (subcutis).

Nedenfor findes tre grupper af hudsvulster, inddelt efter hvilket hudlag, de sidder i.

En del af de nævnte svulster er omtalt i særlige afsnit (se links).

1. Svulster i overhuden (epidermale tumorer)

Godartede, fra keratinocytter:

  • Keratoakantom – skyldes muligvis et virus, forsvinder af sig selv.
  • Kondylomer (condyloma acuminatum) – skyldes humant papillomvirus (HPV).
  • Morbus Bowen (flad rød plet) – hos ældre. Forstadium til carcinoma planocellulare (se nedenfor).
  • Solskader (aktinisk keratose) – hos ældre med sol-beskadiget hud.
  • Talgcyster (ateromer) – retention af talg fra talgkirtler.
  • Talgvorter (seboroisk keratose) hos ældre – skyldes mutation i et protein.
  • Vandvorter (molluscum contagiosum) – skyldes et virus (poxvirus).
  • Varmeknopper (milarier) – små blærer.
  • Vorter (verruca vulgaris) – skyldes vortevirus (humant papillomvirus, HPV).

Ondartede, fra keratinocytter:

  • Kræftknude (carcinoma basocellulare) – ”sår der ikke vil hele”.
  • Kræftknude (carcinoma planocellulare, spinocellulare) – ligner solskader, men er ofte ømme.

Ondartede, fra melanocytter

  • Kræftknude (malignt melanom).
  • Modermærkekræft (lentigo maligna) – sidder ofte i ansigtet hos ældre, vokser langsomt.

 

2. Svulster i læderhuden (dermale tumorer) 

Godartede, fra fibroblaster:

  • Ardannelse (keloid) (keloid) – efter traume. Ses hos ”keloiddannere”.
  • Godartet vortetype (papillom /acrochordon).
  • Godartet hudsvulst (dermatofibrom, histiocytom).

 

Godartede, fra blodkar:

  • Bødende hudsvulst (pyogent granulom).
  • Karsvulst (hæmangiom) – ses hos børn, svinder ofte med alderen, undtagen ”storkebid” (nævus flammeuus).
  • Senil karsvulst (angiom) fra blod- og lymfekar – meget almindelig hos ældre.

 

 Hudtumorer (cancer)
Karsvulst (hæmangion)

Godartet, fra nerveceller:

  • Neurofibromatosus Recklinghausen. Kan give talrige svulster i huden.

Aflejringer i læderhuden: 

  • Fremmedlegemereaktion (asfalttatovering og lignende).
  • Kolesterolaflejringer i øjenlåget (xanthelasmata). Kan opereres eller skrabes bort, brændes eller laserbehandles.
  • Svulster i lymfevæv (pseudolymfomer og lymfomer). De er meget sjældne, og kan være ondartede.

 

3. Svulster i underhuden (subkutane tumorer)

Godartet, fra fedtvæv:

  • Fedtknuder (lipomer), som er bløde og kan skubbes lidt frem og tilbage. De er godartede og kan fjernes ved operation.

 

Der findes flere hudsvulster af mere sjælden type, som kan være ondartede. De skal ses hos en hudlæge. 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel