Du nyser, dine øjne klør og løber i vand og din næse er tilstoppet – og det store spørgsmål er: hvad skyldes det?
Du nyser, dine øjne klør og løber i vand og din næse er tilstoppet – og det store spørgsmål er: hvad skyldes det?
Foråret er smukt, men det er også den tid på året hvor sæsonbestemte allergier får millioner af mennesker til at nyse, og hvor den største forårallergi-trigger er pollen.
Desværre, for allergikere, kan der også være mange årsager til disse gener.
Du bliver udsat for nogle stoffer, som er kendt som “allergener”, og din krops immunsystem overreagerer med symptomer fra næse og luftveje – eller hud.
Allergier kan omfatte reaktioner fra:
- Fødevarer – som mælk, æg, nødder og kornprodukter
- Pollen – med blomsterstøv fra birk, græs, gråbynke, hassel, og elm (sæsonbetonet)
- Husstøvsmider og skimmelsvampe (helårsallergi)
- Dyrehår – fra kæledyr med pels som hund, kat, hest og kanin (helårsallergi)
- Gummiprotein – (latex)
- Lægemidler – som f.eks. penicillin
- Kontakteksem – eksem forårsaget af kontakt med hudirriterende og/eller allergifremkaldende stoffer på huden fra parfume og farvestoffer
Har du oplevet at reagere kraftigt på bi- eller insektstik? Så tal med din læge om at få lavet en allergitest også kaldet priktekst – så du kan tage dine forholdsreger, hvis det sker igen.
Selv om ovenstående normalt er uskadelige for de fleste, er der mennesker som har udviklet allergier som forårsager alvorlige sundhedsrisici.
I Danmark lider mere end 20 procent af befolkningen af allergier – med store udfordringer rent helbredsmæssigt.
Har du høfeber eller forkølelse i forbindelse med COVID-19?
Er du i tvivl om din nysen og løbende næse i virkeligheden kan være Covid-19? kan du kontakte Astma-Allergi Danmark for rådgivning på telefon 43 43 42 99 alle hverdage 9-14. Du kan også søge yderligere information på deres hjemmeside: Høfeber eller corona hvor foreningen anbefaler, at man i år er særlig omhyggelig med sin høfeberbehandling.
Allergi
Allergi er en overfølsomhedsreaktion og ikke én enkelt sygdom, men en række forskellige symptomer og tilstande i slimhinder og hud. Når dit immunsystem reagerer på et allergen, kan virkningerne på dit helbred variere bredt. Nogle reaktioner er milde, men andre kan være livstruende.
Anafylaktisk shock (anafylaksi)
Mens nogle allergiske reaktioner er milde og kan være begrænset til bestemte dele af kroppen, er anafylaksi alvorlig og påvirker hele kroppen. Anafylaktisk shock kommer hurtigt – er livstruende og kræver øjeblikkelig behandling.
Årsagen kan være bi-og insektstik, medicin (antibiotika), fødevarer (fx krebsdyr, æg, nødder) eller latex. Frigørelse af histamin, sammen med andre stoffer, forårsager hævelser af luftvejene, som giver vejrtrækningsproblemer med kvælningsfornemmelse, men du kan også få andre symptomer som mavesmerter, svimmelhed og bevidstløshed.
Hvad trigger din allergi på
Det er nemt at komme i kontakt med allergener, fordi de potentielt er overalt i luften og vi trækker vejret både indendørs og udendørs. Det kan være støv, eller når du leger med dit kæledyr, eller bare går ud ad døren på visse årstider, der kan forudsagde dine symptomer.
En allergisk reaktion starter som regel med:
- Du spiser eller indånder noget du er allergisk overfor
- Du rører ved noget du er allergisk overfor
De to mest almindelige former for allergi er:
- Type I allergi – kaldes også for straks-allergi.
Oftest med høfeber og astmasymptomer, eller reaktion på insektbid kort tid efter du er blevet udsat for det stof, du er allergisk overfor. - Type IV allergi – også kaldet kontakt-allergi.
Kontakteksem viser sig med symptomer på huden med rødme og hævelse; ses ofte senere end straks-allergi – i nogle tilfælde helt op til et døgn senere.
Pollen
Pollen er årsagen til sæsonbestemte allergier. Den bæres i luften og hjælper græs, ukrudt og træer med at befrugte og sprede sig. Pollenudbredelsen kan forudsiges efter sæsonen, men pollenantal varierer fra år til år og fra region til region. Ved at tjekke lokale vejrudsigter kan du nemt finde de aktuelle pollenantal, og tage dine forholdsregler.
Krydsreaktioner
Har du pollenallergi, kan du få allergiske symptomer ved at spise visse frugter, grønsager og nødder, fordi kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Det kaldes krydsreaktioner. Symptomerne viser sig med kløe og lettere hævelse på læberne og i munden.
Husstøvmider
Støvmider er blandt den mest almindelige allergi-trigger. Disse små mikroskopiske 8-benede spindeldyr lever på døde, menneskelige hudflager, der findes i husholdningsstøv. De elsker varme, fugtige steder, og selv pletfrie hjem har dem i gulvtæpper, gardiner og polstrede møbler. Husstøvmiderne findes i de fleste af vores boliger, dog mest koncentreret i sengens udstyr. Har du angreb af skimmelsvamp i din bolig, kan det give allergiske reaktioner som ved høfeber.
Dyrehår
Dit immunsystem beskytter dig mod sundhedsrisici som virus og skadelige bakterier. Men hvis du er allergisk over for f.eks. dyrehår, opfatter dit immunsystem dem som en trussel, ligesom en skadelig virus, og er klar til at kæmpe.
Kontaktallergi
De mest almindelige former for kontakt-allergi er nikkelallergi, parfumeallergi og gummiallergi fx fra naturgummi eller visse syntetiske gummimaterialer.
Hvad sker der med din krop, når du angribes af allergien?
Når din krop udsættes for et stof (allergen), reagerer dit immunsystem og begynder at frigive antistoffer (modgift). Antistoffer kan være så specifikke, at de kun målretter bestemte typer pollen, f.eks. når immunsystemet registrerer et allergen, produceres flere af de rigtige antistoffer. Antistofferne begynder at arbejde, og søger efter det allerførste allergen og i sidste ende slippe af med dem.
Når antistoffer finder et allergen, begynder de at advare mastcellerne (allergiceller). Mastcellerne findes især omkring de små blodkar i vores slimhinder som øjne, næse og luftveje. De sørger for at frigive forskellige stoffer, herunder histamin, som udvider blodkarrene, hvilket betyder, at de små blodkar bliver utætte. Dette får væske til at undslippe, som fører til:
- Løbende næse med kløe
- Hyppig nysen
- Tilstoppet næse, næsetæthed
Er allergiske reaktioner arvelige?
Ligesom mange andre spørgsmål relateret til dit helbred, f.eks. om du bliver allergisk, har det en tendens til at blive bestemt af dine forældre. Når ens ene forælder er tilbøjelig til allergiske reaktioner, er et barns chancer for at arve dem på omkring 50%, og når begge forældre er ramt, øges barnets risiko op til 80%.
Når det er sagt, kan enhver opleve allergiske reaktioner, uanset race, alder, køn eller nogen anden status. Børn har imidlertid en tendens til at blive påvirket mere end voksne.
Uanset om nogen udvikler en allergisk reaktion, kan det afhænge af, hvor meget de har været udsat for et bestemt allergen. Nogle allergier kan tage år at udvikle.
Få steder i landet tages en blodprøve fra navlesnoren, så snart barnet er født. Det kaldes en navlesnors-IgE. Prøven fortæller om et barns risiko for at udvikle allergi.
Forebyggelse af allergi
Din allergi kan ikke helbredes helt, og den bedste måde er derfor at finde lindring i form af øjendråber, næsespray eller tabletter for at genoprette dit helbred, og at finde måder at forebygge allergiske reaktioner på.
Her er nogle tips:
- Undgå allergi-udløsere, når det er muligt
- Kontroller pollental dagligt i sæsonen – og tag dine forholdsregler
- I løbet af allergisæsonen er det en god ide at tage et brusebad før du går i seng, så du ikke går i seng med pollen i dit hår
- Hold vinduer lukket – især på varme, tørre og blæsende dage
- Luft ikke ud i soveværelset midt på dagen, hvor pollentallet er størst
- Undgå at tørre tøj udendørs – hvis der er mange pollen i luften
- Støvsug mindst to gange om ugen for at undgå allergener – dog oftere i soveværelset
- Er du allergisk overfor dyrehår, bør du så vidt muligt undgå kontakt med kat, hund og hest.
Kontakt din læge og få taget en priktest, så du nøjagtigt ved, hvad du er allergisk overfor. Planlæg sammen med lægen, hvilken medicin du skal tage for at lindre dine symptomer.
Hvad er høfeber (allergisk rhinitis)
Allergisk rhinitis (høfeber) er en kronisk betændelsestilstand i næseslimhinden betinget af allergen påvirkning. I visse definitioner er begrebet høfeber reserveret den sæsonbetingede IgE-medierede allergi.
Ca. hver fjerde patient med høfeber udvikler astma, idet selv minimale inflammatoriske påvirkninger af andre slimhinder kan være årsagen til, at høfeber er en risikofaktor for senere udvikling af astma. Du bør derfor kontakte din læge, hvis du f.eks. oplever åndenød med hvæsende lyd, når du trækker vejret.
IgE er antistoffer, som reagerer på allergener. Ved allergiske lidelser vil der kunne måles øgede mængder IgE i blodet.
Læs om sæsonbetinget rhinitis (høfeber) i Lægens Leksikon på infosundhed.
Hvad er astma
Astma skyldes en vedvarende betændelsestilstand, hvilket forårsager symptomer med vejrtrækningsproblemer, hoste og åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning, der oftest kræver vedvarende behandling.
Læs om astma i Lægens leksikon på infosundhed
Se pollenkalenderen på astma-allergi-danmark
Kilde:
allergileksikon.dk
medicinenet.com – an online, healthcare media publishing company, creating proprietary consumer information.
Foto: iStock
