Hvert andet minut dør et barn af malaria
Malaria er en livstruende sygdom forårsaget af plasmodium-parasitter.
Hvert andet minut dør et barn af malaria. Alle børn skal have adgang til livreddende tjenester, der kan forhindre, opdage og behandle sygdommen.
Plasmodium-parasitter overføres til mennesker gennem bid af inficerede Anopheles-myg.
Myggen smittes ved at stikke et menneske, som har malariaparasitten i sit blod. Herefter udvikles og modnes parasitterne i myggens mavesæk og spytkirtler og kan herefter overføres til et andet menneske, når myggen stikker igen.
Når parasitterne er kommet ind i blodet hos mennesker, føres de med blodet til leveren, hvor de invaderer de røde blodlegemer. Her videreudvikles parasitterne, hvilket resulterer i, at de røde blodlegemer går i stykker efter ca. 48-72 timer. Dermed frigives nye parasitter i blodet.
I 2018 var der anslået 228 millioner tilfælde af malaria på verdensplan, og det anslåede antal malariadødsfald var 405.000.
På Verdens Malariadag 2020 slutter Verdenssundhedsorganisationen WHO sig til RBM-partnerskabet (Roll Back Malaria) for at udrydde malaria og for at fremme ”Nul malaria starter med mig”, en græsrods kampagne, der sigter mod at sætte malaria højt på den politiske dagsorden, mobilisere yderligere ressourcer og give samfund mulighed for at foretage malariaforebyggelse og pleje.
Gennem kollektiv handling kan man radikalt reducere lidelse og død som følge af malaria.
Mellem 2000 og 2014 faldt antallet af malaria-relaterede dødsfald med 40% på verdensplan fra anslået 743.000 til 446.000.
Børn under 5 år er den mest sårbare gruppe, der er ramt af malaria; i 2018 tegnede de sig for 67% (272 .000) af alle malariadødsfald verden over.
WHO’s afrikanske region bærer en uforholdsmæssig stor andel af den globale malariabyrde. I 2018 var regionen hjemsted for 93% af malariatilfælde og 94% af malariadødsfald.
Malaria og COVID-19
Med dette års malariadag er lande over hele kloden i gang med at dæmme op for COVID-19 pandemien, som i malaria-ramte lande i øjeblikket kun repræsenterer en lille del af det globale totale tal, men situationen udvikler sig hurtigt.
Covid-19 kan komplicere sporing og behandling af malaria ved de større folkesundhedsprogrammer, hvor der kan være usikkerhed om, hvorvidt nogle malariatilfælde faktisk kan være Covid-19. De to sygdomme har nogle fælles symptomer, herunder feber, hovedpine og smerter i kroppen.
WHO understreger den vigtige betydning af at opretholde bestræbelserne på at forebygge, opdage og behandle malaria ved at bruge bedste praksis til at beskytte sundhedsarbejdere og samfund mod COVID-19-infektion.
Den samlede finansiering til malariakontrol og eliminering nåede anslagsvis 2,7 mia. USD i 2018.
Dansk malariaforskning giver forspring i udviklingen af en vaccine mod den nye coronavirus
Lektor Morten Agertoug Nielsen, lektor Adam Sander og professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, arbejder netop nu på en vaccine imod den nye coronavirus, SARS-CoV-2, der bygger på deres arbejde de seneste fem år med at opfinde og udvikle en vaccineteknologi. Egentlig oprindeligt tiltænkt til at bekæmpe malaria, men nu giver det dem et forspring i udviklingen af en coronavirusvaccine.
Sammen med et konsortium har de netop modtaget en bevilling fra EU på 2,7 millioner euro – svarende til godt 20 millioner danske kroner – til at udvikle en vaccine mod Covid-19.
Ud over Morten Agertoug, Adam Sander og Ali Salanti består konsortiet af forskere fra University of Tübingen, Leiden University Medical Center, Wageningen University og firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion.
Kilde: Verdenssundhedsorganisationen WHO Københavns Universitet – nyheder
