Blindtarmsbetændelse [Appendicitis acuta]

Blindtarmsbetændelse [Appendicitis acuta]

Blindtarmsbetændelse er en tilstand med inflammation i blindtarmen

 

Meget hyppigt forekommende akut kirurgisk sygdom i den vestlige verden. Ses sjældent før 2 års-alderen og ikke så hyppigt hos ældre.

 
Årsag

Blindtarmen (appendix) udgår fra tyktarmens første stykke som et ormeformet vedhæng. Infektion af dette vedhæng kaldes blindtarmsbetændelse (appendicitis acuta). Det er altid en akut tilstand.

Det formodes at tilstanden udløses ved en tillukning af det trange hulrum i blindtarmen forårsaget af afføringsrester, eller som en følge af slimhindelæsion f.eks. i relation til lokal inflammation.

Symptomer

  • Debuterer typisk med udbredte mavesmerter.
  • Manglende appetit
  • Utilpashed og kvalme.
  • Temperaturforhøjelse.

Smerteintensiteten og lokalisation varier, men smerterne er sjældent turevise. Over timer lokaliseres smerterne til midt i maven og trækker efter nogle timer ned i højre side mellem navlen og hoftekammen.

Diagnostik

Diagnosen stilles stadig klinisk på baggrund af sygehistorie og de objektive fund. Til støtte for diagnosen anvendes resultat af blodprøver, evt. ultralydsundersøgelse af abdomen eller kikkertundersøgelse (laparoskopi).

Klinik

Ofte upåvirket almentilstand, let temperaturforhøjelse og påskyndet puls. Næsten alle patienter præsenterer sig med ømhed i h. fossa. Der kan i mange tilfælde påvises såvel indirekte- som slipømhed.

Ved rectal ekploration og gynækologisk undersøgelse ømhed mod højre. Ved perforation er abdomen med udtalt defense. Et kronisk forløb med flere attaker der hen ad vejen fører til operation kan ses.

Mange andre diagnoser må overvejes, især hvis sygdommen præsenterer sig lidt atypisk.

Tilstande med smerter i bughulens højre side:

 
Behandling

Blindtarmen, er et lille vedhæng som sidder på den første del af tyktarmen, bliver fjernet ved appendectomi, der i tiltagende omfang udføres som en kikkertoperation (laparoskopi).

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel