Rejsesygeforsikring

Rejsesygeforsikring

Du skal have det blå EU-sygesikringsbevis ved rejse til et EU/EØS land når du:

  • skal på ferie
  • skal i praktik eller være au-pair
  • studere eller følge en faglig uddannelse, eller
  • du skal arbejde for din danske arbejdsgiver. Du skal have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring, før du kan få det blå EU-sygesikringskort.

Det blå EU-sygesikringsbevis, giver ret til behovsbestemt sygehjælp under ophold i:

Det drejer sig om ydelser, der fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige under et ophold i udlandet, under hensyntagen til ydelsens art og opholdets forventede varighed.

Kortet dækker også nødvendig behandling, hvis du fx har en kronisk sygdom, og selvom du ved, du kan få behov for behandling.

Det er den behandlende læge, der skal vurdere om:

  • Der er opstået et behov under opholdet
  • Behandlingen skal foretages under opholdet

Vurderingen kan kun ske ved kontakt med patienten, så første konsultation vil altid være dækket af EU-sygesikringsbeviset. Det skal ikke være nødvendigt for personen at afbryde et planlagt ophold og rejse hjem for at få en nødvendig behandling, men muligt at fortsætte opholdet på forsvarlige vilkår.

EU-sygesikringsbeviset dækker ikke, hvis formålet med opholdet er at få behandling.

Ved brug af EU-sygesikringsbeviset i et andet land er man stillet som borgerne i det pågældende land, og det kan betyde en mindre egenbetaling.

Feriedialyse ved ophold i udlandet

​Feriedialyse i Danmark uden for bopælsregionen

Feriedialyse i Danmark håndteres af reglerne om det frie sygehusvalg. Feriedialyse i Danmark er således vederlagsfri, mens udgifter til befordring, ophold og til evt. ledsager afholdes af dig selv.

Du skal selv aftale tid og sted for behandlingen med den dialyseafdeling, hvor du ønsker feriedialyse.

Region Hovedstaden godkender også feriedialyse på Nyreforeningens dialysecenter i Danmark.


Feriedialyse uden for Danmark efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort

Efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort/EU kan du få dialysebehandling på et offentligt hospital under midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz på de samme vilkår, der gælder for landets egne borgere.

Det vil sige, at hvis der er en egenbetaling i forbindelse med sygehusbehandling, skal du også selv afholde denne udgift.

Er du behandlet på et offentligt hospital i et EU/EØS-land eller Schweiz og har du vist dit blå EU-sygesikringskort, men alligevel fået en regning, har du sandsynligvis haft udgifter til egenbetaling, som ikke kan refunderes.

Har du ikke vist det blå kort, eller har du fået en regning på mere end egenbetalingen, kan du sende ansøgning og alle originale bilag til Styrelsen for Patientsikkerhed, International Sygesikring

Du skal selv sørge for at aftale tid og sted for feriedialyse samt sikre sig, at de nødvendige helbreds- og behandleroplysninger tilvejebringes på det udenlandske sygehus.

Du har mulighed for at få din stamafdeling til, at vurdere den tilbudte behandling i udlandet, ligesom afdelingen skal fremskaffe de for behandlingen nødvendige oplysninger.

 ​
Feriedialyse efter EU-retten (patientmobilitet)

I visse tilfælde kan du få din udgift til planlagt sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land helt eller delvist refunderet af regionen. Det gælde både behandling på offentlige og private behandlingssteder.

Det er en betingelse, at du er henvist til behandlingen eller er i et forløb med dialysebehandling i Danmark .

Region Hovedstaden stiller ikke krav om forhåndsgodkendelse ved dialysebehandling af voksne kroniske dialysepatienter.

Hvis du er i tvivl, om din planlagte dialysebehandling i udlandet kræver forhåndsgodkendelse, kan du kontakte regionens patientvejledere.

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel