Tandlægen Horace Wells begyndte i 1844 at anvende lattergas i sin praksis i staten Connecticut i USA. Anæstesien har igennem århundrederne gennemgået en udvikling og på grund af anæstesiens enorme betydning ved ethvert kirurgisk indgreb, er det rimeligt at kalde anæstesien en milepæl i medicinens historie.
I Danmark udføres årligt mere end 1,3 millioner operationer.
I langt de fleste tilfælde sker indgrebene helt smertefrit.
De færreste tænker over det, men før udviklingen af den moderne bedøvelse, var alkohol, opium og kirurgens kyndighed de eneste værn mod smerten.
Hvad gjorde man før opdagelsen af den moderne anæstesi?
Det primære motiv var at redde utallige liv der gik tabt hvert år på grund af sygdomme og tilstande som var ukendt for læger af tiden. Dette førte til den øgede praksis med kirurgi, som ofte blev hindret af den ulidelig smerte det medførte patienterne.
I et forsøg på at lindre smerter under operationen, brugte man urter og planteekstrakter som opium og marihuana og andre foretrak alkohol. Nogle gik endda så langt til at overveje fysisk at placere et slag i hovedet for at gøre patienten bevidstløs.
Sådanne processer var vilkårlige og ofte med store skadelige konsekvenser og understreger behovet for en effektiv bedøvelse.
Man gyser blot ved tanken om at skulle have foretaget et kirurgisk indgreb uden bedøvelse. Men det har tidligere været den barske virkelighed. Smerte har til alle tider været forbundet med kirurgiske indgreb.
Gennem tiderne har man overalt i verden gjort mange forsøg på at forhindre smerterne.
Før de lægevidenskabelige gennembrud, som vi kender i dag, var indtagelse af store mængder alkohol eller opium nogle af de mest gængse metoder til at undgå smerten. De tidlige kirurger gjorde desuden deres yderste for at arbejde hurtigt for at skåne patienten.
Forskning i moderne teknikker til at mindske operative smerter begyndte, da en engelsk videnskabsmand Joseph Priestley (1733-1804) opdagede, at inhalation af lattergas kan lindre smerter.
Andre fulgte trop og brugte andre gasser som kuldioxid, der giver tilsvarende virkninger.
Kokain indsprøjtninger i øjet, og mund samt andre områder af kroppen blev fundet nyttige til at blokere nerveimpulser. Men, lattergas og diethylether har vundet stor popularitet hos to amerikanske tandlæger der begyndte at bruge den i deres praksis.
Tandlægestanden tog de første skridt på vejen mod udviklingen af moderne medicinsk bedøvelse.
Tandlægen Horace Wells (1815-1848) begyndte i 1844 at anvende lattergas i sin praksis i staten Connecticut i USA. Han havde måneden før set lattergassen anvendt som underholdning i et omrejsende teatershow. Under forestillingen inhalerede en af Wells’ bekendte lattergas og løb euforisk rundt blandt publikum. Han slog sit ben og berettede efterfølgende for Wells, at han ikke mærkede smerten.
Det gav Wells en idé.
Ved hjælp af en inhalator fremstillet af en svineblære og et trærør bedøvede Wells sig selv som den første, da han kort efter skulle have fjernet en tand. Indgrebet var smertefrit, og herefter begyndte han at bedøve en række af sine patienter med lattergas.
En anden tandlæge, William Thomas Morton (1819-1868) anvendte det noget mere potente stof, svovlsyre æter, som han bl.a. anvendte i 1846 ved fjernelse af en svulst i en patients hals.
Og fra slutningen af 1847 havde bøger og pjecer om æter anæstesi udbredt kendskabet til denne metode og for første gang var en sikker og konsekvent bedøvelse etableret.
Ikke mange medicinske åbenbaringer kan betegnes som væsentlig, og elementær som opdagelsen og udviklingen af anæstesi. Det var et vendepunkt for verden, så læger og kirurger kunne koncentrere sig om sagen ved hånden, uden hverken at bekymre sig om sikkerheden for patienten i form af varige smerter eller skrig, der rystede hospitalsbygninger.
Crawford Long genoplivede kirurgisk anæstesi ved at anvende diethylether som et bedøvelsesmiddel. Denne geniale opdagelse baseret på hans indsigt og ivrige observation etablerede ham som pioner inden for kirurgisk anæstesi.
Til ære for hans banebrydende præstation, er den 30 marts valgt som ‘Doctors’Day for hvert år at fejre fødslen af anæstesi, som erobrede menneskelig smerte.
Crawford Williamson Long blev født den 1. november 1815 i Danielsville, Georgien. Hans far var en velhavende købmand og plantageejer, der senere blev senator.
Long fik sin Masters of Arts grad fra universitetet i 1835 og var blot 19 år. I 1836 begyndte han sin medicinske uddannelse på Transsylvanien College i Kentucky, hvor han studerede under Benjamin Dudley, en berømt kirurg.
Han blev senere overført til University of Pennsylvania og tog sin medicinske eksamen i 1839. Han var anerkendt som en omsorgsfuld herre. Han vendte tilbage til Georgien i 1841 og bosatte sig i den lille by Jefferson. Han tilbragte resten af sit liv som en simpel og ydmyg landdistrikt praktiserende læge.
Første effektive lokalbedøvelse var kokain, som blev isoleret i 1859 og først anvendt ved øjenkirurgi i 1884.
Den tyske kirurg August Bier var den første med brug af kokain til intratekal anæstesi i 1898 og senere anvendtes opioider af den rumænske kirurg, Nicolae Racoviceanu-Pitesti, (1860 -1949).
Først i 1920erne fik patienterne anæstesi intravenøst. Mange af de nyere lokale anæstetika er derivater af kokain, f.eks. eucaine (1900), amylocaine (1904), procaine (1905) og lidokain (1943).
Før den tid havde man i forskellige dele af verden anvendt mange forskellige metoder og midler til at bedøve patienten inden et kirurgisk indgreb.
I det gamle Egypten anvendte man f.eks. opium. I det gamle Rom brugte lægen Pedanius Dioscorides allerede år 70 e.Kr. Mange af de metoder, som har været anvendt gennem tiderne, har dannet grundlag for udviklingen af den moderne anæstesi.
I Kina har man i over 5000 år benyttet akupunktur. En metode der anvendes den dag i dag.
Anæstesien har igennem århundrederne gennemgået en udvikling, omend langsom, så selvom en milepæl defineres som et referencepunkt, der markerer en større begivenhed i et projekt, er det på grund af anæstesiens enorme betydning ved ethvert kirurgisk indgreb, rimeligt at kalde anæstesien en milepæl i medicinens historie.
