Som den første førte Fibiger eksperimentelt bevis for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. 1927 blev han den første kræftforsker, der modtog en nobelpris for medicin/fysiologi. Han fik prisen for 1926, hvor den ikke var blevet uddelt. Men ikke færre end 16 gange blev Johannes Fibiger indstillet til Nobelprisen i fysiologi og medicin
Som den første førte Johannes Fibiger eksperimentelt bevis for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning.
Verdens første kræftforsker hed Johannes Fibiger
Den danske læge, bakteriolog og patoanatom, Johannes Fibiger, (1867-1928) blev færdiguddannet læge i 1890, hvorefter han hos Carl Julius Salomonsen studerede bakteriologi.
I 1895 forelå hans disputats Bakteriologiske Studier over Diphteri, og den indbragte ham den medicinske doktorgrad.
Han studerede i udlandet hos bl.a. Robert Koch og var derefter professor i patologisk anatomi 1900-28.
Han påviste i 1902, at kvægtuberkulose kan overføres til mennesker og tilbageviste dermed Robert Kochs påstand fra 1901, som gik ud på, at kvægtuberkulose var uskadelig for mennesker.
Som den første førte Fibiger eksperimentelt bevis for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning.
Han påviste efter en række forsøg i perioden fra 1907-13, at rotter som var fodret med kakerlakker, der husede en indvoldsorm (Spiroptera neoplastica), udviklede kræft i mavesækken med spredning til lymfeknuder og lunger.
Ved slutningen af forsøgene med kvægtuberkulosens farlighed for mennesker, kom han ind på dette forskningsfelt, efter at professor og forstander for Landbohøjskolens serumlaboratorium, C.O. Jensen, gennemførte nogle undersøgelser, der viste, at primær tuberkulose i bl.a. tarm og halskirtler ikke var særlig sjælden.
De kunne ydermere påvise, at årsagen hertil i en række tilfælde var kvægbakterier. Fibiger troede, han her havde fundet smittekilden til kræft.
Det blev imidlertid fra nogle forskeres side betvivlet, om dette kunne være rigtigt
Ikke desto mindre blev det indledningen til en ny epoke i kræftforskningen.
Hans arbejde gav nemlig inspiration til en række undersøgelser af bl.a. tjærestoffers kræftfremkaldende virkning.
Med C.O. Jensen som formand og Fibiger som næstformand for den nyoprettede cancerkomité, som havde bekæmpelse af livmoderhalskræft som formål, blev arbejdsområdet udvidet til alle former for kræft. Fibiger foranstaltede her en landsomfattende registrering af samtlige kræftpatienter, og han fik respons fra over 90% af landets læger.
1927 blev han den første kræftforsker, der modtog en nobelpris for medicin/fysiologi. Han fik prisen for 1926, hvor den ikke var blevet uddelt.
Men ikke færre end 16 gange blev Johannes Fibiger indstillet til Nobelprisen i fysiologi og medicin. Som det også var tilfældet med Niels Finsen, kom udmærkelsen i sidste øjeblik, idet han døde kun godt en måned efter prisoverrækkelsen.
Fibiger modtog en række æresdoktortitler, herunder æresdoktor ved Sorbonne-universitetet og en æresdoktorgrad ved universitetet i Leuven i Belgien.
I 1949 blev der til Københavns Universitets Patologisk-anatomisk Institut oprettet et laboratorium for eksperimentel kræftforskning.
Det fik navnet Fibiger Laboratoriet og senere blev det under navnet Fibiger Instituttet flyttet til Finseninstituttet under Kræftens Bekæmpelse.
Banebrydende kræftforskning
Siden Fibiger er der sket banebrydende forskning i kræftens mysterier.
På Københavns Universitets hjemmeside om forskning står der:
Forestil dig en fremtid, hvor en brystkræftdiagnose svarer til en gigtdiagnose. Det kan være en ubehagelig sygdom, og man skal tage medicin. Men følgerne kan trods alt være mindre ubehagelige.
Spredningen er farlig
Den viden er interessant, for det er netop kræftspredningen, som patienterne dør af. Hvis celler fra kræftsvulsten har revet sig løs og spredt sig til andre organer, vil patienten tit få tilbagefald og måske dø.
Patienten bliver derimod oftest helbredt, hvis brystkræften ikke har nået at sprede sig på det tidspunkt, hvor man opererer, fortæller molekylærbiolog og ph.d. Kasper Almholt fra Finsenlaboratoriet.
Uden bivirkninger
Forskerne har undersøgt enzymets virkning på 80 mus. Hos de mus, der manglede enzymet, var der en meget mindre spredning af brystkræften end i normale mus. Men lige så vigtigt er det, at musene fungerede helt normalt, selvom de manglede enzymet.
Det betyder, at vi formentlig kan blokere enzymet, uden at det giver patienterne bivirkninger, siger lektor Morten Johnsen, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi.
Overlæge Torben Skovsgaard fra Onkologisk Afdeling på Københavns Amtssygehus, Herlev, glæder sig over resultatet og kalder det et stort fremskridt for kræftforskningen.
Selv om kræftens gåde ikke er løst, er man alligevel kommet langt, siden Fibiger som den første foretog eksperimenter for at finde årsagen til kræft, og verden over arbejder forskerne ihærdigt på at finde løsningen.
Kilde:
Danske Nobelpristagere, Henning Dehn-Nielsen, 2001
Den store Danske Encyklopædi
