Hver gang vi går i køleskabet for at tage en karton mælk, bør vi blive mindet om Louis Pasteur som opdagede, at mælk bliver sur på grund af virkningen af bittesmå levende organismer, der er for små til at se med det blotte øje. Pasteur lagde grunden til mange nye opdagelser såsom stereokemi, mikrobiologi, bakteriologi, virologi, immunologi, molekylær biologi.
Pasteur lagde grunden til mange nye opdagelser såsom stereokemi, mikrobiologi, bakteriologi, virologi, immunologi, molekylær biologi.
Louis Pasteur udviklede en proces med let opvarmning af fødevarer som mælk til at dræbe disse organismer uden at ændre smag eller næringsværdi.
Denne proces, kaldet »pasteurisering« til ære for udvikleren, er blot en af Pasteurs store bidrag til menneskeheden.
Louis Pasteur blev født 27. december 1822 i Dôle i det østlige Frankrig. Hans fader Jean Pasteur havde været sergent i Napoleons hær.
Da Louis var ganske lille flyttede familien til den nærliggende by Arbois i Jurabjergene, hvor faderen etablerede et garveri.
De fleste af hans lærere troede, han bare ville forlade skolen og arbejder i sin fars garveri, men Louis havde et stort ønske om at øge sin viden.
I årene fra 1839-42 studerede Pasteur videre på Collège Besancon, hvorefter han tog til Paris for at studerede fysik og kemi ved École Normale Supérieure. Her modtog han undervisning af Frankrigs førende organiske kemiker Jean Baptiste Dumas og Antoine Jérome Balard, og det var her, hans interesse for kemi og specielt krystallografi blev vakt.
Modtog sin doktorgrad på afhandling om arsenik i 1847.
Efter en tid som fysiklærer ved gymnasiet i Dijon blev Pasteur i 1849 professor i kemi ved universitetet i Strasbourg. I 1854 blev han professor ved universitetet i Lille, og det er her, han blev kontaktet af ejeren af et lille distelleri M. Bigot, som havde problemer.
I stedet for alkohol, resulterede destilleringen alt for ofte i en slimet masse, som efterfølgende måtte kasseres. Som alle andre på sin tid, mente Bigot, at alkohol opstod gennem en simpel kemisk proces, hvorigennem sukker blev nedbrudt til alkohol, men noget var galt.
Pasteur fandt hurtigt tre spor, der satte ham i stand til at løse gåden om alkoholgæring.
For det første er gærceller buttede og spirer i normal alkoholproduktion. Når der opstår mælkesyre i stedet for alkohol, er der altid små stangformede mikrober til stede.
For det andet viste en analyse af alkoholpartierne, at der opstod nogle komplekse, organiske forbindelser under gæringen. De kunne ikke forklares ved den simple svingnings-nedbrydelse af sukker, så Pasteur konkludede, at der fandt flere processer sted i saften.
For det tredje beviste han, at det er levende gærceller, som omdanner sukker til alkohol, og at mikroorganismer kan gøre gæringsproduktet surt. Pasteur slog fast, at der var levende organismer i bryggekaret.
Han lærte de franske bryggere at se – og at undgå – de skadelige bakterier i gæren, og en af de første, der indførte metoden i sit bryggeri, var en udlænding, den danske brygger I. C. Jacobsen.
Pasteur indså hvad bakterier kan gøre ved sundheden.
Leeuwenhook havde 200 år tidligere opdaget, at der var bakterier i en regndråbe.
Men hvis der var liv i en smule vand, så kunne der være bakterier alle steder.
Og hvis disse mikroorganismer ødelægger gæringsprocessen, så kunne andre “små dyr” stå bag andre sygdomme. Semmelweis’ krav om, at læger skulle vaske hænder, kom nu i et helt nyt lys, og der blev straks gjort tiltag for at mindske spredningen af mikrober og dermed smitsomme sygdomme.
Pasteur opdagede samtidig, at en svækket udgave af mikroberne kunne bruges som immunisering mod mere ondartede mikrober. Og han indså, at hundegalskab blev overført af noget, der var så småt, at han ikke kunne se det i mikroskopet – og åbnede dermed døren til opdagelsen af virus.
Pasteur forskede i infektionssygdomme fra 1877 og indtil sin død i 1895.
I 1857 vendte han tilbage til Paris og blev leder af den naturvidenskabelige afdeling ved École Normale Supérieure, og samtidig bedt om at lede en kommission, der skulle se nærmere på en mystisk sygdom, der hærgede silkeormene i Frankrigs silkeindustri. Sygdommen viste sig ved sterile æg og larver, der ikke ville tage føde til sig.
Efter et par års undersøgelser kunne Pasteur påvise, at ‘silkelarverne’ var smittet med nogle encellede mikrober, protozoer, der viste sig at angribe larver, pupper, æg og endog de voksne sommerfugle. Smitten viste sig at komme fra affald på larvernes udklækningspladser. Pasteur anbefalede bl.a., at produktionen skulle foregå med større renlighed.
Efter anvisningerne fra Pasteur kom der igen gang i den franske silkeproduktion.
Dernæst fulgte hans opdagelser af hønsekoleraens virus.
Som led i undersøgelserne blev kolerabakterier isoleret og testet på raske fugle. En kolerakultur, der havde stået i et stykke tid, viste sig ikke længere at dræbe raske fugle – den gjorde dem heller ikke syge. Derimod opdagede Pasteur og hans kolleger, at når fuglene efterfølgende blev smittet med frisk kolerakultur, forblev de raske. De svækkede bakterier havde vaccineret fuglene.
Pasteur brugte senere svækkede bakterier til at udvikle en vaccine mod miltbrand og hundegalskab.
Som direkte følge af denne sidste opdagelse oprettedes i 1888 Paris Institut Pasteur, hvis hovedopgave var at forske i og bekæmpe hundegalskab, og som han selv ledede til sin død.
Pasteur lagde grunden til mange nye opdagelser og blev forbillede for den moderne lægevidenskab. Hans arbejde tjente som springbræt for grene af videnskab og medicin, såsom stereokemi, mikrobiologi, bakteriologi, virologi, immunologi, molekylær biologi.
Desuden har hans arbejde beskyttet millioner af mennesker fra sygdom gennem vaccination og pasteurisering.
Kilde:
Den store Danske Encyklopædi
US National Library of Medicine
The Lancet
