Kolesterol er en sterol og et lipid, dets navn stammer fra græsk chole- (galde) og stereos (fast stof), samt den kemiske endelse -ol for en alkohol. Navnet kommer af, at det første gang blev identificeret på fast form i galdesten.
Ikke mindre end 13 nobelpriser er blevet tildelt til forskere, der har tilbragt deres liv med at forske i kolesterol
Kolesterol blev først identificeret i galde og galdesten af den franske læge og kemiker François Poulletier de la Salle i 1769.
Kemiker Michel-Eugène Chevreul genopdagede det i 1815 og navngav det “cholesterine”, og forskeren Felix Boudet var den første til at finde kolesterol i blodet i 1833.
De tyske kemikere Heinrich O. Wieland og Adolf Windaus modtog Nobelprisen i kemi i 1928 for deres arbejde, som også omfattede ”opdagelser af den molekylære sammensætning og struktur af kolesterol”.
Kolesterol kommer ikke kun fra kosten
Andre forskere der har bidraget til opklaringen af strukturen af kolesterol er den schweiziske kemiker Leopold Ruzicka, der vandt Nobelprisen i kemi i 1939, engelske kemiker Sir Robert Robinson i 1947, og tyske kemiker Otto Diels i 1950.
Kolesterol kommer ikke kun fra kosten; det syntetiseres i kroppen fra ubrugte metabolitter. Mængden af kolesterol i blodet kan overstige naturlige værdier ved indtagelse af større mængder mad, specielt mad der indeholder kolesterol.
Der findes store mængder af kolesterol i leveren, rygmarven og hjernen. Det spiller en vigtig rolle i mange biokemiske processer, men er bedst kendt i forbindelse med hjerte-karsygdomme.
Kolesterol er uopløseligt i blodet men transporteres rundt i kroppen bundet til forskellige slags lipoprotein. Kolesterol bidrager til produktionen af galde (som lagres i galdeblæren og bruges ved nedbrydning af fedt) og er vigtig for metabolismen af de fedtopløselige vitaminer, som f.eks. vitamin A, D, E og K.
Kolesterol er en af hovedreagenserne i syntesen af vitamin D og forskellige steroidhormoner, bl.a. kortisol og aldosteron samt kønshormonerne progesteron, østrogen og testosteron.
Biokemiker Konrad E. Bloch og biokemiker Feodor Lynen, begge fra Tyskland delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1964 ”for deres opdagelser omkring kolesterol- og fedtsyremetabolismens mekanisme og regulering”.
Et højere indtag fra fødevarer fører til et fald i kolesterol produktionen
Biosyntese af kolesterol er direkte reguleret af kolesterol i kroppen:
Et højere indtag fra fødevarer fører til et fald i kolesterol produktion, mens lavere indtag har den modsatte effekt. En stor del af denne mekanisme blev præciseret i 1970’erne af molekylær genetiker Michael S. Brown og biokemiker Joseph L. Goldstein, begge fra USA.
De har identificeret et komplekst sæt af interagerende molekyler, der arbejder sammen for at regulere kolesterol stofskiftet.
De modtog Nobelprisen i Fysiologi og Medicin i 1985 “for deres opdagelser om regulering af kolesterol stofskiftet.” Goldstein og Browns arbejde har fundamental betydning for forståelsen af årefor-kalkningssygdomme.
I 1976 isolerede den japanske biokemiker og videnskabsmand Akira Endo en naturlig kolesterolforbindelse fra en svamp, der blokerer et vigtig enzym i kolesterol syntese, og som førte til udviklingen af statiner i første omgang under navnet mevastatin.
Merck var den første vestlige medicinalvirksomhed, som viste interesse for den japanske forskning, og i 1979 patenterede Merck lovastatin, som blev det første lægemiddel baseret på Endo’s opdagelse og som kom på markedet i 1987, efter en godkendelse fra FDA, som det første godkendte statin til brug på mennesker.
Statiner udfører en special opgave
Statiner reducere blodets indhold af low-density lipoprotein (LDL), det såkaldte dårlige kolesterol, og øger niveauet af high-density lipoprotein (HDL), det gode kolesterol.
Statiner udfører denne opgave ved at hæmme HMG-CoA reduktase, et enzym, der spiller en central rolle i kroppens produktion af kolesterol.
I tilgift til blodets indhold af ”det gode” HDL-kolesterol, og ”det onde” LDL-kolesterol har danske forskere fundet endnu en komponent, nemlig restpartikel kolesterol, som er forhøjet i blodet hos overvægtige og svært overvægtige.
Restpartikel kolesterol har også fået betegnelsen det “grusomme” kolesterol. Det skyldes, at det er direkte årsag til åreforkalkning og tredobler risikoen for iskæmisk hjertesygdom, hvor hjertet mangler ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.
Det viser sig at hver femte dansker har forhøjet “grusomt” kolesterol.
Ifølge international forskning er proteinet PCSK9 med til at sænke kroppens evne til at komme af med LDL-kolesterol i blodet. Receptoren sortilin øger aktiviteten af PCSK9. Hvis man dermed hæmmer sortilin, har det samme effekt, som hvis man alene hæmmer PCSK9.
”Hvis vi kan udvikle medicin, der stopper sortilins funktion, vil vi forvente, at mængden af PCSK9 i blodet falder, så kommer der flere LDL-receptorer og dermed fjernes mere LDL kolesterol”, udtaler forskerne.
Opdagelsen kan i sidste ende føre til endnu mere effektive kolesterolbehandlinger.
De ny lovende PCSK9-hæmmere, der går under betegnelsen evolocumab og alirocumab, er på vej til at ramme det danske marked. Statiner beskytter mod blodpropper i hjertet ved at hæmme de enzymer, som øger dannelsen af LDL-kolesterol i blodet, mens den nye medicin har en anden virkning.
De nye medikamenter – der skal sprøjtes ind i under huden – er baseret på en helt ny behandlingstilgang. De indeholder et stof, der hæmmer protein-molekylet PCSK9, og øger dermed leverens evne til at fjerne ’det onde’ LDL-kolesterol i blodet.
Statiner udgør på verdensplan den største lægemiddelgruppe, og som sådan de bedst sælgende lægemidler i historien, og er gennem tiderne blevet aggressivt markedsført af lægemiddelindustrien og fremtrædende talsmænd fra lægeverdenen.
Det hævdes at retningslinjerne ikke er udarbejdet af uafhængige forskere, men af repræsentanter fra den lægeverden, der modtager store pengegaver fra lægemiddelindustrien; derfor skal det tages med forbehold.
Det hævdes at anbefalingerne er baseret på forvrængede statistiske analyser af den relative risikoreduktion – og de vildleder læger og offentlighed. De går mere i retning af at gøre raske mennesker syge.
”Hvis man skal tage medicin, må man derfor overveje, om sandsynligheden for at få gavn af medicinen er større end sandsynligheden for at få bivirkninger”.
Godt 600.000 danskere tager dagligt kolesterolsænkende medicin
Mennesker med øget risiko for at udvikle blodprop i hjertet eller apopleksi kan nedsætte risikoen ved at tage statiner. Det er mennesker, der tidligere har haft blodprop i hjertet eller har tegn på dårligt kredsløb i hjertet som angina pectoris, har haft apopleksi eller har forhøjet blodtryk eller sukkersyge.
Omkring 2 millioner danskere mellem 20-69 år har et indhold af totalkolesterol i blodet på eller over 5,0 mmol/l. Det kan indikere øget risiko for hjertekarsygdom. Generelt har ældre højere kolesteroltal end yngre.
Det anslås, at mellem 11.000 og 28.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi. Kun ca. 4 procent af disse har fået stillet diagnosen.
Kilde: Videnskab, Nobelprize.com, Hjerteforeningen, Nyheder.ku
