Tre forskere delte Nobelprisen i Medicin i 2015 for deres opdagelser, som på hver deres måde har bidraget til bekæmpelse af infektioner forårsaget af parasitter og har givet menneskeheden kraftfulde nye midler til bekæmpelse af visse sygdomme.
Tre forskere delte Nobelprisen i Medicin i 2015 for deres opdagelser, der har givet menneskeheden kraftfulde nye midler til bekæmpelse af visse sygdomme.
Irsk-amerikanske William C. Campbell og japanske Satoshi Omura delte sammen med kinesiske Youyou Tu nobelprisen for deres opdagelser, som på hver deres måde har bidraget til bekæmpelse af infektioner forårsaget af parasitter.
To af nobelprismodtagerne har banet vejen for en klasse af lægemidler – Ivermectin, en kur mod infektioner, som forårsages af rundorm, og den tredje forsker for opdagelsen af Artemisinin til bekæmpelse af malariaparasitten.
Satoshi Ōmura, har bidraget til udviklingen af Avermectin-lægemidlerne ved at undersøge en gruppe af bakterier, Streptomyces, som lever i jorden.
Omura dyrkede bakterierne i sit laboratorium, og ud fra et væld af kulturer udvalgte han 50 af de mest lovende for at forske videre i, hvad de kunne bruges til.
William C. Campbell, som især har beskæftiget sig med bekæmpelse af parasitære infektioner, kastede sig netop over Ōmura’s Streptomyces-kulturer og undersøgte, hvor effektive de var.
Campbell viste, at et stof fra en af Streptomyces-kulturerne var særligt effektivt til at bekæmpe parasitter i husdyr.
Dette stof blev oprenset og døbt Avermectin. Senere blev Avermectin også kemisk modificeret til midlet kaldet Ivermectin, som viste sig effektivt at kunne bekæmpe parasit-infektioner hos mennesker.
Resultaterne blev publiceret i 1979. Avermectin har næsten udryddet flodblindhed og elefantsyge.
Parasitter, snyltere og organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse, kan være mikroorganismer, planter, dyr eller svampe, og fx dyriske snyltere kan forekomme i planter, fx galmider, og på og i andre dyr, fx lus, skab og børneorm.
Man kan skelne mellem ektoparasitter, der findes på overflader, fx lopper og lus, og endoparasitter, der lever inde i værtsorganismen, fx bændelorme, amøber og Toxoplasma.
De stationære eller vedvarende snyltere optager hele livet igennem næring fra den samme vært, fx bændelorme, mens de temporære snyltere kun søger værten for en kortere periode, fx blodsugende mider, skovflåt og stikkende insekter som myg, klæger og fluer.
Man kan også opdele parasitter i obligate, der altid er snyltere, og fakultative, der lejlighedsvis optræder som snyltere.
Der er mange eksempler på obligate parasitter, fx spolorme, leverikter, blodikter og malariaparasitten, mens der kun er få fakultative; fx kan visse spyfluearter, der normalt lægger æg i råddent organisk materiale, lejlighedsvis lægge æg i friske kødsår eller direkte på hudoverfladen, hvor larverne så lever som parasitter, og forårsager f.eks. flodblindhed eller elefantsyge hos mennesker.
Malaria er stadig den mest alvorlige tropesygdom og er ikke aftagende.
Malaria dræber omkring 435.000 mennesker om året, især små børn, og i 2017 var der ifølge World Health Organization (WHO) omkring 228 mio. nye malariatilfælde.
I Danmark importeres ca. 80-100 tilfælde af malaria om året, og ca. 80 % af disse ses hos rejsende hjemvendt efter ophold i Afrika syd for Sahara.
Omkring 3,2 mia mennesker – næsten halvdelen af verdens befolkning – er i risiko for malaria.
En af de vigtigste årsager er, at malariamyggen har udviklet resistens over for klassiske malariamidler som klorokin og kinin.
Det fik i 1960’erne den kinesiske forsker Youyou Tu til at lede efter alternativer i den ældgamle urteviden i traditionel kinesisk medicin.
I 1971 isolerede hun stoffet artemisinin, der findes i bladene i kinesisk malurt (Artemisia annua). Stoffet viste sig at være højvirksomt mod malaria-parasitten i dyreforsøg og senere som et medikament til mennesker.
Resultaterne publicerede hun i 1981. Artemisinin er anslået til at have reduceret malaria-dødligheden med 50%.
WHO´s ”Roll Back Malaria” har lagt en strategi for 2016-2030 hvor målet for bekæmpelse af malaria er at reducere forekomst og derved dødelighed med mindst 90%.
Helt at slippe af med sygdommen, der blandt andet menes at have taget livet af Alexander den Store og Djengis Khan, vil derfor kræve et lægemiddel, der kan tilintetgøre alle typer af malariaparasitter på alle livsstadier og på den måde både behandle selve sygdommen og bryde cirklen, hvor myggene kan smitte flere mennesker.
Det er dog ikke kun essentielt at udvikle nye lægemidler, der kan ramme malaria bredere – der er også problemer med udvikling af resistens mod midlerne, som skal løses.
GlaxoSmithKline første-of-its-kind malariavaccine Mosquirix vil i 2018 indgå i et pilotprojekt i tre afrikanske lande udvalgt af WHO. Det drejer sig om Ghana, Kenya og Malawi.
Forskere fortæller, at vaccinen har vist sig effektiv på mere end hvert tredje barn, hvis den første dosis bliver givet, mens barnet er mellem fem og 17 måneder.
Vaccinen har modtaget støtte fra Microsoft-grundlæggeren Bill Gates.
Kilde:
Den store danske
Helse Nyt
WHO
Nobelprice.com
