Omkring 500 millioner mennesker i hele verden blev smittet fra januar 1918 til december 1920 af en usædvanlig dødbringende og aggressiv influenzapandemi – en type fugleinfluenza (H1N1).
Epidemien krævede 50 millioner liv, hvoraf 15.000 var danske.
Den Spanske Syge, som den blev kaldt, begyndte i september 1918 og opstod sandsynligvis på en kaserne i Kansas i USA, hvor en stor gruppe af soldater pludselig begynder at bløde ud af munden og ørerne.
Den mystiske¬ epidemi, hvor immunforsvaret gik amok, var i bund og grund en influenza som bredte sig med eksplosiv hast, og ganske kort tid efter var tre kontinenter ramt.
På infirmeriet i Camp Devens i USA, som var beregnet til 2000 syge soldater, lå i september 1918 ca. 8000 soldater på feltsenge på blodige lagner og talte i febervildelse, mange af dem med en blålig farve i ansigtet.
Da USA gik ind i første verdenskrig, havde lægen William Henry Welch forladt sin stilling ved et af de mest velrenommerede medicinske fakulteter for, som den patriot han var, at arbejde for hæren.
Ved undersøgelser i obduktionslokalet så Welch, at de dødes lunger var ødelagte og fyldte med blod, og han konkluderede at ”det må være en ny form for infektion eller pest”. Døden indtrådte oftest i løbet af 48 timer, og i de sidste stadier af sygdommen blev patienten blå i ansigtet og på fingre på grund af iltmangel som følge af ødelagte lunger.
Lægerne i Amerikas militær havde nu registreret den pestlignende sygdom, og de vidste samtidig, at sygdommen med troppetransporterne allerede var nået Europa.
I foråret 1918 rasede krigen i Frankrig med uformindsket styrke, og amerikanerne havde travlt med at sende flere tropper af sted. Men med al for megen omtale af en mulig epidemi, som kunne skade moralen på hjemmefronten, undlod man at beskæftige sig med de syge soldater.
For at opretholde moralen i de krigshærgede lande i Europa var det sparsomt med rapporter om sygdom og dødelighed, mens pressen frit kunne rapportere om epidemiens virkninger i det neutrale Spanien. Det skabte et falsk billede af Spanien som særligt hårdt ramt – derfor kom pandemien til at hedde Den Spanske Syge.
Smitten bredte sig med mennesker via landveje, jernbaner og skibsruter.
Alle vidste at sygdom og krig hørte sammen. I den amerikanske borgerkrig (1861-1865) døde dobbelt så mange soldater af sygdom som i kamp.
Under første verdenskrig døde næsten 10 millioner soldater af de knap 70 millioner der deltog. 22 millioner blev såret og invalideret for livstid og yderligere 5 millioner blev meldt savnet.
På trods af de foruroligende kendsgerninger kom det tilsyneladende bag på både læger og militærfolk, at sygdommen pludselig i 1918 slog til på hele tre kontinenter.
I midten af august blev det første udbrud af sygdommen registeret i Brest i Frankrig hvor en gruppe amerikanske soldater, der lige var gået i land, blev syge. De døde alle på et fransk hospital.
USA’s præsident Wilsons militære stabschef, Peyton C. March, affejede alle forslag om at indskrænke transporterne og indføre karantæne før afsejling.
Sygdommen havde med ét udviklet sig fra et lokalt fænomen på kasernerne i Kansas til en verdensomspændende epidemi, hvor både Afrika og Fjernøsten var hårdt ramt, og på få uger indså de amerikanske myndigheder, at noget katastrofalt var ved at ske.
For at begrænse epidemien blev skoler lukket, forsamlinger forbudt og krostuer og butikker inddraget til nødhospitaler.
Den internationale lægestand stod fortsat uforstående over for epidemien. De undrede sig over, hvorfor den, i modsætning til tidligere epidemier, slog hårdest til blandt de yngste og stærkeste. Normalt døde flest børn og gamle under tidligere epidemier, men denne dræber havde forkærlighed for de 15 til 40-årige.
Den Spanske Syge nåede Danmark
Influenzaepidemien, som var den mest dødlige epidemi siden pesten, spredte sig aggressivt og med stor hast – også til Danmark.
En læge på Bispebjerg Hospital i København registrerede en uge i begyndelsen af juli 849 smittede – og ugen efter var tallet steget til 3862.
Det må antages at vi i Danmark havde en relativ lav dødelighed målt pr. tusind indbyggere på grund af, at vi i alle krigsårene opretholdt vores neutralitet, og derved ikke var overbelastet af krigsofre således vores sundhedsvæsen havde større kapacitet til at varetage akutte patienter. Det til trods for, at det var svært at skaffe både sygeplejersker og læger nok til den ekstreme belastning, som de mange akut syge udløste.
Eksempelvis så situationen således helt anderledes ud i det krigshærgede Tyskland, hvor der tegnede sig et forfærdeligt billede med hungersnød, ekstrem fattigdom og hvor infrastrukturen var så godt som brudt sammen.
Den Spanske Syge i Danmark gik mest ud over fattige og ubemidlede og førte til en ændring af Fattigloven. Det betød, at offentlig støtte til patienter med den spanske syge ikke længere blev betragtet som fattighjælp – og det indebar tillige i de følgende årtier reformer af socialvæsnet, herunder obligatorisk sygekassemedlemskab.
Derudover blev der organiseret frivillige hjælpere, der med mulig risiko for selv at blive smittet, tog rundt i lokalsamfundet til de syge for at tage vare på deres børn, familie og dyrebesætning.
Symptomerne startede som en almindelig influenza med hovedpine, høj feber og kvalme, ofte også med næseblødning, og først derefter blev der som regel tilkaldt læge.
I 1918 var der ingen penicillin og ingen antibiotika overhovedet, og lægerne stod magtesløse overfor den tilstødende bakterielle lungebetændelse. Behandlingen bestod først og fremmest af de kemiske midler, der var til rådighed til at dræbe bakterier og mikroorganismer i kroppen. Arsenik, kinin og salvarsan, blev i stor målestok anvendt, og man tog sine forholdsregler og sørgede for isolation, sengeleje, kolde og varme omslag til patienterne – men det var ofte for sent.
Forskere har gennem tiderne peget på tre forskellige teorier om, hvor det første udbrud viste sig: i militærlejre i USA, i de europæiske skyttegrave eller i Kina?
Videnskaben kunne tilsyneladende ikke give en forklaring på Den Spanske Syge og på samme måde, som den pludseligt var opstået forsvandt den også af sig selv – dog med 50 millioner liv på samvittigheden.
Modsat tidligere influenzaepidemier, var Den Spanske Syge det første tegn på et nyt sygdomsmønster, hvor epidemier, der før havde været lokale, blev globale.
Kilde: Historienet.dk
Vil du læse hele historien på Historienet så klik her Den spanske syge
Arkiv.emu.dk
Foto: Shutterstock
