Historien om den bærbare defibrillator

Historien om den bærbare defibrillator

Defibrillator

Professor Frank Pantridge fra Belfast var kardiolog, og hans bidrag til videnskaben er af højeste betydning, idet han i 1965 opfandt den første bærbare defibrillator. Første model var betjent af et 12V bilbatteri, der ved brug konverterede til 230 volt.

 

Professor Frank Pantridge fra Belfast var kardiolog, og hans bidrag til videnskaben er af højeste betydning, idet han i 1965 opfandt den første bærbare defibrillator.

Første model var betjent af et 12V bilbatteri, der ved brug konverterede til 230 volt.

Antallet af reddede liv, i hele verden, på grund af den opfindelse – er ganske enkelt enestående.

Frank Pantridge blev født i Hillsborough, County Down, Irland, i 1916. Han blev uddannet på Friends’ School Lisburn og senere studerede han på Queen’s University i Belfast, hvorfra han dimitterede i 1939.

Dagen efter udbruddet af Anden Verdenskrig meldte han og nogle af hans kolleger sig straks til militær tjeneste og tiltrådte” The Royal Army Medical Corps”.

De blev udstationeret i de allieredes fæstning i Singapore, som man kaldte Østens Gilbraltar.

Ved Singapore’s fald 15. februar 1942 – en af de værste katastrofer i engelsk mulitærhistorie, blev han krigsfange hos japanerne, og hjemkomsten blev han tildelt ”The Military Cross”.

Under sit fangeskab beskrev han i detaljerede statistikker forholdene for fangerne og deres forfærdelige lægelig tilstand, mens de arbejdede på Siam-Burma jernbanen hvor 2/3 af fangerne ikke overlevede det første år.

Da Frank Pantridge blev løsladt ved krigens slutning, var han afmagret og havde pådraget sig våd Beriberi, og han led af dårligt helbred i forbindelse med sygdommen resten af livet.

Efter befrielsen arbejdede han som lektor i patologi på Queen’s University, og derefter modtog han et legat til University of Michigan, hvor han studerede under kardiolog Dr. FN Wilson.

Han vendte tilbage til Nordirland i 1950 og blev udnævnt som hjertekonsulent for Royal Victoria Hospital i Belfast. Her oprettede han en kardiologisk enhed, hvis arbejde blev anerkendt i hele verden.

I  1957 fik  Pantridge og hans kollega, Dr. John Geddes, indført det moderne system for genoplivningsudstyr (CPR) til tidlig behandling af hjertestop.

Yderligere undersøgelse af hjertestop førte Pantridge til den erkendelse, at 50% døde indenfor 1 time. 40% døde indenfor 2 timer, og 90% af dødsfaldene skyldtes ventrikelflimren.

Hjertepatienten havde brug for øjeblikkelig at blive behandlet før ankomsten til hospitalet. Pantridge postulerede, at hvis problemet opstod inden patienten nåede hospitalet, skulle ventrikulær defibrillering ske, hvor det fandt sted.

Pantridge fik i 1965 installeret sin første version af en bærbar defibrillator i en Belfast ambulance.

Den vejede 70 kg og var drevet fra bilbatterier, men i 1968  havde han videreudviklet et instrument, der kun vejede 3 kg og med indbygget miniature kondensator fremstillet hos NASA.

Dens efterkommere bliver nu brugt utallige gange dagligt i hele verden og redder mange liv.

Hans arbejde blev bakket op af kliniske- og  epidemiologiske undersøgelser i videnskabelige artikler, herunder i det indflydelsesrige The Lancet.

Med denne udvikling blev Belfast behandlingssystem, ofte kendt som “Pantridge Plan”, brugt i hele verden ved akut lægehjælp.

Den bærbare defibrillator blev anerkendt som et vigtigt redskab til førstehjælp og Pantridge udvikling af den automatiske eksterne defibrillator (AED), muliggjorde, at den bruges sikkert af ikke sundhedsfaglige personer.

Selv om Frank Pantridge var kendt verden over som “Father of Emergency Medicine”, var han mindre rost i sit eget land, og var ked af, at det tog indtil 1990, før alle front-line ambulancer i England var udstyret med hjertestartere.

Nutidens hjertestarter (AED) guider førstehjælperen gennem hele genoplivningen med tekst og stemmevejledning, hvor den måler hjertemassagens hastighed og dybde – for at sikre, at patienten får effektiv og rigtig hjertemassage.

Hvert år rammes ca. 4.000 personer i Danmark af hjertestop, mens de opholder sig uden for hospital. Det er ca. 10 om dagen – og i gennemsnit er der kun én af disse som overlever.

Der er opsat 18.700 hjertestartere i Danmark, hvoraf de 9.182 er døgnåbne.

Læs mere: Find hjertestarter

TrygFonden har udviklet en app, der kan vise vej til de hjertestartere, som er registreret på hjertestarter.dk, og andelen af danskere, som træder til med livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem er stærkt stigende.

Chancen for at overleve et præ-hospital hjertestop stiger markant, hvis der hurtigt – inden for få minutter – ydes livreddende førstehjælp med anvendelse af hjertestarter.

Kilde:
US National Library of Medicine
National Institute of Health
Frank Pantridge: An Unquiet Life Dictionary of Ulster Biography

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel

DNA