Når patienterne modtager et doneret organ, opfattes dette af kroppens immunforsvar som uønsket – som var det f.eks. en bakterie eller virus – og vil derfor naturligt angribe organet. Dette resulterer i en såkaldt rejektion, en afstødning af organet, hvilket er den største hindring for en vellykket transplantation.
En af de største udfordringer transplanterede patienter står overfor er det, som følger efter det kirurgiske indgreb.
Når patienterne modtager et doneret organ, opfattes dette af kroppens immunforsvar som uønsket – som var det f.eks. en bakterie eller virus – og vil derfor naturligt angribe organet.
Dette resulterer i en såkaldt rejektion, en afstødning af organet, hvilket er den største hindring for en vellykket transplantation.
Joseph Murray (1919-2012) amerikansk plastikkirurg, professor i kirurgi ved Harvard University i Boston, USA, var den første der udførte en nyretransplantation i 1954.
Da donoren var patientens enæggede tvilling, fremkom der ingen reaktion fra immunforsvaret. Efter udvikling af lægemidler der undertrykker immunreaktionerne, kunne han i 1961 udføre den første vellykkede nyretransplantation fra en ubeslægtet afdød donor.
Danmarks første nyretransplantation
Den første nyretransplantation i Danmark udførtes på Aarhus Kommunehospital i 1964 og i 2015 blev der i alt i Danmark udført 273 nyretransplantationer.
I alt 2.678 mennesker levede ved udgangen af 2015 i Danmark med en fungerende transplanteret nyre, og ca. 500 mennesker står på venteliste til en nyretransplantation.
Behovet for nyretransplantation i Danmark er ca. 350 årligt men i 2015 udførtes kun 273, så antallet af donorer er utilstrækkeligt.
Pioner inden for knoglemarvstransplantationer
Edward Donnall Thomas (1920-2012) amerikansk læge, hæmatolog, og professor ved Columbia University i New York, var som pioner inden for kræftforskning ved Fred Hutchinson Cancer Research Center i 1950’erne med til at indføre knoglemarvstransplantationer som behandling af leukæmi, der på den tid var kendt som en dødelig sygdom.
Donoren ved den første transplantation var leukæmipatientens enæggede tvilling; siden viste Thomas at andre nærtbeslægtede kan være donorer.
Det var Thomas der opdagede, at injicerede knoglemarvsceller i blodbanen kunne genskabe knoglemarven og producere flere blodlegemer.
I 1968 blev den første vellykkede ikke-tvilling knoglemarvstransplantation udført. Patienten var en 5 årig dreng med immundefekt, hvor flere i hans familie var døde af sygdommen.
Drengens donor var hans 8-årige storesøster, og transplantationen blev en succes fordi, det på det tidspunkt blev kendt, at nøglen til en vellykket transplantation var en specifik type af genetisk matching (kendt som HLA) af donor til patienten, fordi søskende modtager DNA fra samme forældre.
Hvis en patient ikke har søskende, der er et HLA-match, kan en ubeslægtet HLA-match donor anvendes.
Nobelpris for banebrydende forskning
I 1990 blev Joseph Murray og Donnall Thomas tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin ”for deres banebrydende forskning for eksperimentelle teknikker inden for transplantations immunologi i behandlingen af sygdomme hos mennesker”.
Det var vigtigt at have en base af donorer at trække på, og i 1989 tog professor dr. Jon van Rood initiativet til den første donorbase af frivillige HLA-donorer til knoglemarvstransplantationer.
Fire år senere var det første knoglemarvs donorregister Bone Marrow Donors worldwide (BMDW) register en realitet, og det omfatter i dag et netværk i en web-baseret søgemaskine blandt 53 lande.
Det er verdens største og mest forskelligartet donorregister med mere end 25 mio. potentielle donorer.
Diverse forskere og læger er blevet tildelt Nobelpriser for deres arbejde inden for knoglemarvstransplantationer.
I 1980 gik prisen til den franske læge og immunolog Jean Dausset (1916-2009), den amerikanske, læge og immunpatolog Baruj Benacerraf (1920-2011) og genetiker George D. Snell (1903-1996) for deres banebrydende arbejde med at forstå menneskets vigtigste vævstypesystem, Human Leukocyt Antigen-system eller HLA-antigener.
Forståelsen af HLA antigener er afgørende for at udføre sikre blodtransfusioner. HLA-antigener bruges af kroppen til at afgøre, hvilke celler der hører hjemme i kroppen og hvilke der skal destrueres af immunsystemet.
Transplantation fra en donor betegnes som allogen transplantation. Ved denne udtages stamceller fra knoglemarven ved indstik i hoftebenskammen, eller de udtages fra blodet, hvor de forekommer i ganske små mængder.
Derefter indgives stamcellerne til patienten i et drop via en blodåre på samme måde som ved en blodtransfusion. De transplanterede stamceller slår sig ned i knoglemarven og danner efter få uger modne blodceller i patienten.
Ved autolog stamcelletransplantation får man transplanteret sine egne celler. Behandlingen bruges for at skåne knoglemarven ved intens kemoterapi.
De fleste patienter der søger denne type transplantation kæmper med sygdomme som leukæmi, lymfekræft eller myelomatose, desuden patienter med immundefekt sygdomme.
Positiv udvikling i organ transplantationer i Danmark
Knap 400 kritisk syge danske patienter fik i 2015 indopereret et organ fra en afdød eller levende donor – det største antal nogensinde, viser ny opgørelse.
Aldrig tidligere er så mange kritisk syge danskeres liv blevet reddet ved hjælp af en transplantation, hvor de får indopereret et organ fra en afdød eller levende donor, og en øget indsats for at skaffe flere donorer giver nu for alvor resultat.
Kilde: Nobelprize.com
