Der er sket meget siden W.C. Röntgens opdagelse af røntgenstråler i 1896, og billeddiagnostik er i en rivende og epokegørende udvikling. Skanningsteknikker øger til stadighed lægernes muligheder for at diagnosticere sygdomme på et tidligere stadie. Det forventes f.eks., at man inden for få år vil kunne teste, om en påtænkt behandling af en kræftpatient med kemoterapi vil virke på patienten.
Siden Wilhelm Conrad Röntgens opdagelse af røntgenstråler i 1896, er der sket en rivende og epokegørende udvikling inden for billeddiagnostik.
I mange år efter Röntgens opdagelse og anvendelse var brugen af røntgenundersøgelse den altdominerende teknik ved billeddiagnosticering, men siden er fulgt en række nye billeddiagnostiske typer af apparatur, f.eks. ultralyd og magnetisk resonans.
Læs historien om Røntgen i Medicinens historie
Og udviklingen fortsætter med stormskridt.
Hospitalernes udstyr består i dag af fx.
- Ultralydsskannere
- CT-skannere
- PET-skannere
- MR-skannere
- fMRI-skannere
- SPECT-skannere
Ultralyds-skanning kendes nok bedst fra kontrollen af gravide kvinder for at se fostrets organer og for at undersøge risikoen for at barnet fødes med Downs syndrom. Anvendes også til skanning af lever, galdeblære, bugspytkirtel og nyrer, samt til at konstatere om der er vand i lungerne eller bughulen, og til kontrol af knuder.
Ultralyds-skanneren har et lydhoved, hvorfra der udsendes en serie højfrekvente bølger gennem patientens hud. Bølgerne reflekteres, når de rammer knogler og organer, og opfanges af lydhovedet. Resultatet vises som et billede på skannerens skærm.
CT-skannere (Computed tomography) anvender en moderne røntgenmetode, og i CT-skanneren drejer såvel strålekilde som detektor rundt om patienten, der på denne måde undersøges fra alle vinkler. Der foretages målinger i flade snit gennem kroppen, og ved hjælp af en computer omsættes de til todimensionale billeder.
Såfremt der skulle være behov for at se tredimensionale gengivelser, er det muligt ved at stable de enkelte lag digitalt. CT-skanning benyttes især til sporing af blødninger, hjernesvulster, hjerneskader og udposning på blodårer samt til undersøgelse af kræftpatienter. Dette sker ofte i kombination med enten PET- eller MR-skanning.
PET-skanning (Positron emission tomography) er en metode der nu i stadig højere grad anvendes til bestemmelse af, hvor og hvor meget kræftpatienter er ramt af deres sygdom.
Den anvendes endvidere til diagnosticering af patienter med demens, Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme. Patienten får indsprøjtet et sukkerstof med en radioaktivt mærket isotop. Eftersom kræftceller har et meget højt stofskifte, bliver store mængder af det radioaktive sukker optaget, hvilket kan spores i PET-skanneren som lysende pletter.
Nogle timer efter er det radioaktive stof forsvundet fra patienten.
MR-skanning (Magnetisk resonans) baserer skanningen på, at > 70 % af menneskekroppen er vand. Skannerens stærke magnetfelt påvirker kroppens vandmolekyler, og radiobølger påvirker kortvarigt molekylernes brintatomer, hvilket får dem til at svinge ud.
Når ensretningen er genoprettet, udsender de et svagt radiosignal, der kan danne et billede af den skannede kropsdel. Denne metode er især velegnet til at spore forandringer i hjernen samt ved undersøgelse af led og organer.
fMRI-skanning (Functional fMRI) eller (magnetic resonance imaging MRI) er en udbygning af MR-teknikken, som muliggør at vi kan undersøge aktiviteten i hjerneområder, mens de er involveret i en handling, en proces eller en følelse.
SPECT-skanning (Single photon emission computed tomography), er en teknik, der som PET tilhører den såkaldte nuklear-medicin. Her anvendes også biologiske molekyler med en radioaktiv isotop, der indgår i kroppens stofskifte, f.eks. sukker.
Den tilkoblede isotops henfald opfanges af skanneren og afsløre, hvori kroppen molekylet befinder sig. Gennem en computer visualiseres dette tredimensionalt.
Eksempelvis kan SPECT måle blodgennemstrømningen i hjertemusklen og derved afsløre eventuelle forstyrrelser efter en blodprop i hjertet; teknikken har en lidt dårligere opløsning end PET, men er til gengæld billigere id rift.
Billeddiagnostikken øger således til stadighed lægernes muligheder for at diagnosticere sygdomme på et tidligere stadie. Det forventes fx at man inden for få år vil kunne teste, om en påtænkt behandling af en kræftpatient med kemoterapi vil virke på patienten.
Fremtidens skanningsteknikker forudses at føre til an revolution i behandlingen af en lang række alvorlige sygdomme.